lørdag den 11. marts 2017

Udbytteindkomst - Januar og februar 2017

Udbytteindkomst update - Januar og februar 2017




Vi er allerede godt i gang med det nye år, hvilket også betyder et nyt kapital i min selvskrevne udbyttehistorie. Målsætningen er, at jeg for året 2017 skal modtage kr. +90.000,00 i udbytte fra mine aktier. Det vil være ækvivalent til en gennemsnitlig udbytteudbetaling på kr. 7.500,00 OM MÅNEDEN! Jeg håber virkeligt personligt, at jeg kan få opfyldt denne målsætning, fordi det betyder også, at 2018 bliver året hvor jeg modtager over kr. 100.000,00 i udbytte, og samtidig i gennemsnit vil modtage over kr. 10.000,00 om måneden.
Ved en løn på 200 kr/timen vil det betyde, at jeg i princippet kunne arbejde 50 timer mindre om måneden, eller 500 timer mindre om året!! Sagt med andre ord, vil jeg kunne holde fri 3,4 måneder om året, og stadig blive betalt!! WOW - det kan kaldes frihed.

Om jeg når min målsætning afhænger af flere ting. Først og fremmest de ting, som jeg ikke kan kontrollere. 1) Selskaberne skal hæve deres indtjening, hvorefter de udbetaler større udbytter til ejerne. 2) De relative aktiepriser må ikke blive for høje, da det direkte afkast de giver, dermed vil falde. 3) Jeg vil hilse en korrektion velkommen, blot den ikke bliver så hård, at selskaberne ser det nødvendigt at tilbagebeholde deres udbytte.

Hvordan kan jeg så selv påvirke det? Ja, svaret er simpelt. Jeg skal have så meget kapital som muligt til at arbejde for mig. Endvidere skal jeg prøve at være så selektiv som muligt, så jeg får valgt de bedste og sundeste selskaber, som både vil stige i pris (fordi de tjener mere), samt udbetale det til deres ejere. Det betyder også, at jeg ikke blot skal vælge de selskaber som udbetaler højt udbytte her og nu.

Den nye kapital får jeg ved at maksimere min lønindtægt, samt minimere min udgifter. Jeg vil prøve, at optimere begge ting.

Men nu til udbyttet for hhv. Jan og Feb. Jeg har for de to måneder fået udbytte fra understående selskaber.



I alt kr. 1.906  ækvivalent til en stigning på 4,7% i forhold til udbyttet for Jan+Feb. 2016. 

Januar og Februar er altid nogle stille måneder, hvor jeg ikke modtager de store udbytter. At der er en positiv udvikling er godt, men den lever dog ikke helt op til min langsigtede målsætningen. Jeg må derfor investerer endnu kraftigere for at kompensere for disse måneder.

De kommende måneder blive rigtig spændende, da det er her mine store positioner udbetaler udbytte. Dog har Novo Nordisk samt Hennes & Mauritz valgt at dele deres udbyttebetalinger ud, så de fremover udbetaler to gange om året, i stedet for én. Dette vil alt andet lige have en betydelig påvirkning på månedsbasis. Dog Foretrækker jeg denne fordeling, da jeg vil få et mere udlignet flow i udbyttebetalingerne. Endvidere har A.P Møller-Mærsk A/S valgt at halvere deres udbytte.

Kære læser, hvordan har dine måneder været?

2 kommentarer:

  1. Godt gået - Det er spændende at følge med i udviklingen!!

    SvarSlet
  2. Hej Mikael.
    Tusind tak fordi du kiggede forbi og for din besked.
    Jeg vil prøve at holde jer opdateret så meget son muligt.
    Mvh. M.P

    SvarSlet