Investeringsguide vedr. udbytteaktier af høj kvalitet
Dette indlæg vil give en kortvarig introduktion til mine tanker/tommelfingerregler omkring udvælgelsen af udbytteaktier. Mere vigtigt er, at den vil fremlægge logikken bag investering i udbytteaktier af høj kvalitet.
Hvorfor udbytteaktier?
Hvorfor udbytteaktier? Ja, det er et godt spørgsmål. Det har altid været almindelig børsmægler-logik, at udbytte aktier er "sikre", men afkastet er lavere. Dette er dog kun den halve sandhed. Det er korrekt, at udbytte aktier er mindre volatile, dvs. de svinger mindre op og ned i pris, end ikke-udbytte aktier. Hvad der ikke er korrekt er, at udbytteaktier giver et lavere afkast.
Udbytteaktier har historisk givet et betydeligt mer-afkast i forhold ikke udbytte betalende aktier. Endvidere skal det noteres, at en stor del af afkastet de sidste 40 år, kommer fra udbyttet. Grunden til at aktierne giver et merafkast skyldes primært tre basale karakteristika ved udbytteaktier:
- Er generelt mere aktionærvenlige (ved at betale udbytte)
- Er generelt meget profitable/lønsomme virksomheder (fordi de kan betale udbytte)
- Besidder en forretningsmodel som fungerer (igen, fordi de kan betale udbytte)
Disse tre grunde, kan gøre udbytteaktier til en god investering! Dette er dog ikke hele historien. Selv inden for dette segment af aktier, er det muligt at rangere selskaberne. Derfor er det vigtigt, at have fokus på at købe de aktier med den højste kvalitet, til en fair/god pris.
Hvordan skal man udvælge aktier af høj kvalitet?
Udvælgelsesprocessen kan være meget tidskrævende. Hvad der endnu værre er, at vi alle, inklusiv mig selv selvfølgelig, er udsat for kognative biases, som medfører, at vi ikke altid tid tager de mest rationelle/logiske beslutninger. En kognativ bias er et psykologisk mønster, som får et menneskes subjektive billede af omverdenen til at afvige fra virkeligheden. Typiske eksempler på kognetiv bias er:
- Dunning-Kruger-effekten: At misforstå sin egen kompetence sammenlignet med andre mennsker
- Eksponeringseffekten: at blive positiv til det velbekendte
- Ønsketænkning: At sætte større opmærksomhed ved ønskværdige i stedet for uønskede
- Konfirmationsbias: At forsøge og tage imod indtryk som bekræfter ens opfattelse af virkeligheden, men afvise dem som strider imod.
Kognetiv bias er ikke kun noget som er eksisterende ved amatør/hobby-investorer som mig, men også hos professionelle investeringsrådgivere, hedgefunds managers, journalister samt mange flere. Kognetiv bias, samt høje omkostninger ved aktiv forvaltning, er en af årsagerne til, at passiv investeringsstrategier generelt har slået de aktive.
Mental diciplin er derfor nødvendigt, hvilket kan opnås ved at opbygge et system, til at undgå denne kognative bias. Et system som definerer, hvad og hvornår man skal købe og sælge, og som samtidig eliminere de følelser, der er forbundet med investering. Jeg vil nu beskrive syv regler, som tager udgangspunkt i nogle citater fra de mest succesfulde investorer igennem tiden. Regel 1-5 viser hvilke kvalitetsaktier man skal købe, mens reglerne 6 og 7, fortæller hvornår man skal sælge.
Regel nr. 1 - Kvalitets reglen
"The signle greatest edge an investor can have is a long term orientation" - Seth Klarman
Giver det mening? Ja, reglen siger at man primært skal investere i selskaber som historisk har vist, at de haft en stabil positiv udvikling i forhold til vækst i omsætningen og deres lønsomhed. Hvis man har en lang tidshorisont giver det ingen mening at købe selskaber af lav- eller middel kvalitet, når man kan eje et super selskab.
Rent finansielt bør man have en stor del af sin allokering i aktier, som hævet deres indtjening samt udbytte i 25 år i træk, eller mere.
Bevis: Fx. har selskaberne i gruppen "Dvidend aristocrats" (betalt stigende udbytte i +25 år i træk) klaret sig markant bedre end det generelle S&P500 indeks.
Regel nr. 2 - The Bargin Rule
"Price is what you pay, value is what you get" - Warren E. Buffett
Giver det mening? Ja, alt kan købes for dyrt. Det er derfor vigtigt at vurdere om prisen er korrekt. Når jeg analyser virksomheder plejer jeg først at lave en mindre sektoranalyse, for at finde de bedste selskaber. Derefter udvælger jeg nogle af de bedste, og ser om de er relative dyre (dvs. dyre i forhold til hinanden), samt dyre i forhold til sig selv (historisk prissætning).
Rent finansielt bør man, som sagt, rangere aktierne i forhold til kvalitet, som direkte afkast. Endvidere bør man ikke køber aktier med for høje P/E-værdier
Bevis: Den højeste kvartil af udbytteaktier har outperformet den laveste kvartil med mere end 1,76% pr. år fra 1928 til 2013.
Giver det mening? Ja, bestemt! Der skal altid være en sikkerhedsmargin, hvis man nu skulle regne forkert (for det gør man!). Graham introducerede mange til Margin of Safety, som egentlig siger, at prisen skal være betydelig lavere end ens estimerede "sande" værdi. Man skal huske at en aktie som falder 50%, efterfølge skal stige 100% før man er breakeven. Så denne regel er også tæt forbundet med Warren E. Buffetts berømte regel "Dont lose money". Endvidere skal man ikke vælge udbytteaktier som udbetaler alt deres profit som udbytte, så der ikke er noget tilbage at investere i forretningen. Skulle der samtidig komme en nedgang i økonomien, vil de blive nød til at reducere deres udbytte.
Rent finansielt bør man købe "billige" udbytteaktier, med lavt payout ratio
Bevis: Udbytteaktier med lavt payout ratio har outperformet udbytteaktier med højt payout ratio med mere end 8,2% pr. år fra 1990 til 2006.
Giver det mening? Man skal investere i en branche, som historisk har haft moderat vækst. Hvis de historisk har udvist fornuftige vækstrater, er sandsynligheden for at de vil blive ved med det højere. Jo mere en virksomhedes omsætninger vokser, sammen med afkastet på kapitalen, jo mere værdifuld bliver den.
Finansielt bør man rangere aktierne efter deres historiske vækstrater, og lønsomhed
Bevis: Udbytteaktier som har hævet deres udbytte løbende, har outperformet udbytteaktier med konstant udbytte med mere end 2,4 pr. år fra 1972 til 2013.
Giver det mening? Hvis en aktie reducerer sit udbytte fordi indtjeningen svigter, bør man kraftigt vurdere om man skal sælge. Er det en enlig svale, eller er det begyndelse på enden for selskabet?
Finansielt bør sælge når udbyttet bliver reduceret eller droppet. Selvfølgelig kan det skyldes, opkøb mv. hvilket er en helt anden situation
Bevis: Aktier som har reduceret eller droppet sit udbytte har generelt underperformet det generelle aktieindeks.
Giver det mening? Som beskrevet tidligere vil ALLE tage fejl før eller siden. Endvidere kan der også være periode, hvor aktierne generelt vil klare sig dårligt.
Finansielt bør have forskellige selskaber i forskellige lande. Endvidere bør man også købe andre aktiver, som fx. ejendomme eller obligationer.
Bevis: 90% af fordelene ved at risikospredning af aktier, kommer ved blot at eje 12 - 18 aktier.
Rent finansielt bør man, som sagt, rangere aktierne i forhold til kvalitet, som direkte afkast. Endvidere bør man ikke køber aktier med for høje P/E-værdier
Bevis: Den højeste kvartil af udbytteaktier har outperformet den laveste kvartil med mere end 1,76% pr. år fra 1928 til 2013.
Regel nr. 3 - The safety Rule
"The secret of sound investment in 3 words: Margin of safety" - Benjamin Graham
Giver det mening? Ja, bestemt! Der skal altid være en sikkerhedsmargin, hvis man nu skulle regne forkert (for det gør man!). Graham introducerede mange til Margin of Safety, som egentlig siger, at prisen skal være betydelig lavere end ens estimerede "sande" værdi. Man skal huske at en aktie som falder 50%, efterfølge skal stige 100% før man er breakeven. Så denne regel er også tæt forbundet med Warren E. Buffetts berømte regel "Dont lose money". Endvidere skal man ikke vælge udbytteaktier som udbetaler alt deres profit som udbytte, så der ikke er noget tilbage at investere i forretningen. Skulle der samtidig komme en nedgang i økonomien, vil de blive nød til at reducere deres udbytte.
Rent finansielt bør man købe "billige" udbytteaktier, med lavt payout ratio
Bevis: Udbytteaktier med lavt payout ratio har outperformet udbytteaktier med højt payout ratio med mere end 8,2% pr. år fra 1990 til 2006.
Regel nr. 4 - The Growth rule
"All you need for a lifetime of succesful investing is a few big winners" - Peter Lynch
Giver det mening? Man skal investere i en branche, som historisk har haft moderat vækst. Hvis de historisk har udvist fornuftige vækstrater, er sandsynligheden for at de vil blive ved med det højere. Jo mere en virksomhedes omsætninger vokser, sammen med afkastet på kapitalen, jo mere værdifuld bliver den.
Finansielt bør man rangere aktierne efter deres historiske vækstrater, og lønsomhed
Bevis: Udbytteaktier som har hævet deres udbytte løbende, har outperformet udbytteaktier med konstant udbytte med mere end 2,4 pr. år fra 1972 til 2013.
Regel nr. 5 - Ro i sindet
"Psycology is probably the most important factor in the market - and one that is least understood" - David Dreman"
Giver det mening? Ja man bør finde virksomheder, hvis forretningsmodel ikke bliver betydeligt påvirket af en nedgang i økonomien. Disse aktier vil have en relativ stabil prisudvikling. Fx faldt aktier som Wal-Mart Stores og MacDonalds kun marginalt under finanskrisen.
Finansielt bør man rangere aktier efter deres historiske volatilitet
Bevis: De aktier med lavest volatilitet i S&P-indekset har generelt outperformet S&P500 indekset som helhed.
Regel nr. 6 - Den stærkeste overlever
"When the facts change, I change my mind. What do you do, sir?" - John Maynard keynes
Finansielt bør sælge når udbyttet bliver reduceret eller droppet. Selvfølgelig kan det skyldes, opkøb mv. hvilket er en helt anden situation
Bevis: Aktier som har reduceret eller droppet sit udbytte har generelt underperformet det generelle aktieindeks.
Regel nr. 7 - Risikospredning / Diversification
"The only investor who should not diversify are those who are right 100% of the time" - John Templeton
Finansielt bør have forskellige selskaber i forskellige lande. Endvidere bør man også købe andre aktiver, som fx. ejendomme eller obligationer.
Bevis: 90% af fordelene ved at risikospredning af aktier, kommer ved blot at eje 12 - 18 aktier.
Så hvad bliver konklusionen på denne artikel? Ja, det har betydet at jeg igennem tiden har købt aktier i stabil selskaber som AFLAC Inc, Coca-Cola Comp, Wal-Mart Stores, Novo Nordisk A/S, DSV A/S mv.
Kære læser, hvad er din investeringstrategi?
(PS. få de nyeste opdateringer ved at følge mig på facebook, Udbytteinvestoren)
Rigtigt godt indlæg, som beskriver mange af de principper, jeg selv forsøger at følge når jeg investerer.
SvarSletMange mener jo, at der kommer en større korrektion i markedet i den nærmeste fremtid, og du har også tidligere skrevet, at du håber det, da det er en god købsmulighed. Men hvordan er din strategi, hvis denne korrektion kommer. Vil du beholde alle dine positioner og købe yderligere op, og bare vente til markedet går op igen? Har du evt. frie midler på sidelinjen, så du er klar til en korrektion i markedet?
Vil meget gerne høre dine tanker omkring dette, da jeg selv er i tvivl om, hvad min strategi skal være.
Hej Brian.
SvarSletTak for din kommentar. Det er korrekt, at der på et tidspunkt vil komme en korrektion, men ingen ved rigtig hvornår. Planen er, at beholde at positionerne, medmindre prisfastsættelsen bliver helt vild. Skulle korrektionen komme, vil jeg købe aktier med alt hvad jeg kan. Men ens allokering skal selvfølgelig afspejle, hvor man er i sin livscyklus. Står man og skal købe hus i den nærmeste fremtid, vil jeg ikke have alle pengene i aktier.
Hvis du ikke står og skal bruge pengene lige foreløbig, vil jeg være 100% investeret. Om 5-10 år vil aktierne være højere. Det vil jeg næsten garantere.