"Savings rate" - Vejen til finansiel uafhængighed

"Savings rate" - Vejen til finansiel uafhængighed




Hvis du lige et begyndt at researche for FIRE (Financial independence early retirement), vil du hurtigt opdage, at et af de mest omdiskuterede emner er "savings rate" - på dansk: Opsparingsgrad.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvor stor en påvirkning, samt vigtigheden heraf, af ens opsparingsevne, alt efter hvor man er i sin livscyklus. Artiklen kan findes her: Opsparing er for de fattige, investering er for de rige. På trods af den lidt provokerende overskift, så er indlægges hovedbudskab, at hvis man har en relativ lav nettoformue, er det vigtigste man kan gøre, at spare op - ikke investere. Jo rigere man bliver, jo mindre betydning får ens opsparingsevne, da afkastet af ens formue vil overstige opsparingen betydeligt. 

Ens opsparingensgrad er det pengebeløb i procent du opsparer efter skat. Det kan give et hurtigt overblik over, hvor meget man sparer op, men måske endnu mere vigtigt, hvor store ens udgifter er!

Som sagt, skal det understreges, at dette enme er super simpelt. Der vil altid være debat om, hvilke udgiftsposter man skal inkludere, når man skal beregne sin opsparingsgrad. Nogle tager pensionsopsparing med, mens andre medtager afdrag på boliglån/realkredit. Personligt mener jeg, at man bør medtage afdrag på boliglån/realkredit, da jeg ser dette som opsparing. Renter og bidrag derimod anser jeg som en boligudgift. Endvidere synes jeg også at pensionsopsparing bør indgå, da denne opsparing er et vigtigt element i ens formueplanlægning.

Jo mere du sparer op - jo mere fri kan man holde


Den simple logik er bag konceptet er, at kunne "forbruge/have et forbrug", mens man ikke arbejder. Dvs. sige, at hvis man arbejder en måned, og gemmer halvdelen af sin indkomst kan man holde fri den kommende måned..

Som Jacob L. Fisker skriver (http://earlyretirementextreme.com/), kan man ved at:
  • Holde 1 år fri efter 19. års arbejde ved at opspare 5% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 9 års arbejde ved at opspare 10% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 4. års arbejde ved at opspare 20% af sin indkomst
  • Holde 1 år fri efter 2. år og 4 måneders arbejde ved at opspare 30% af sin indkomst
  • Holde 1 år fri efter 1 år og 6 måneders arbejde ved at opspare 40% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 1 års arbejde ved at opspare 50% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 1 år og 6 måneders arbejde ved at opspare 40% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 1 års arbejde ved at opspare 50% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 6 måneders arbejde ved at opspare 60% af sin indkomst.
  • Holde 2 år og 4 måneder fri efter 1 års arbejds ved at opspare 70% af sin indkomst.
  • Holde 4 år fri efter 1 års arbejds ved at opspare 80% af sin indkomst.
  • Holde 9 år fri efter 1 års arbejds ved at opspare 90% af sin indkomst.
Typisk har de fleste mennesker en arbejdsgiver betalt pensionopsparing, hvor man typisk indbetaler mellem 10-20% af sin lønindkomst. Jf. ovenstående vil sådan en opsparingsgrad ikke fører til det gode liv i pensionsårene. Men på grund af renters-rente effekten kan disse opsparinger typisk dække størstedelen af en gennemsnits persons leveomkostninger.

Ovenstående viser også, at du ikke nødvendigvis behøver at en millionløn for at blive økonomisk uafhængig. Du kan blive økonomisk uafhængig ved at minimere de udgifter. Kan man klare sig for et minimalt beløb (og fastholde denne livsstil!!!) kan man gå pension tidligt. Ved at opspare 100% (0 DKK forbrug!!) er man allerede økonomisk uafhængig.

Alle kan vel spare op? Og hvor meget opsparer folk?

Svaret er, at de fleste danskere kan spare op, med få undtagelser. Dog spare vi dansker generelt ikke meget op. Det er dog blevet bedre med tiden. Den gennemsnitlige danske opsparingsgrad kan vises i nedenstående figur, jf. Danmark Statistik.



Figuren viser, at den gennemsnitlige dansker i 2007 opsparede ca. 4% af sin bruttoindkomst, hvilket er steget til ca. 12% i 2017. Danskerne sparer med andre ord meget mere op i 2017 end i 2007. Hver gang danskerne havde 100 kr. til rådighed i 2017 brugte de 88 kr. og sparede 12 kr op. Denne figur viser også, at da forbrugsfesten før finanskrisen var på sit højeste, sparede danskerne generelt ikke meget op. Figuren viser også, hvorfor de færreste kan opnå FIRE inden for en kort årrække. 




Kigger man på de danske husholdningers formuesammensætning, ses det at pensionsformuen fortsat er det største aktiv i den finansielle del af nettoformuen. Pensionformuen udgjorde 3.384 mia. DKK svarende til 52% af de danske husholdningers samlede financielle aktiver. Som dansker bør vi være glade for, at vi i Danmark har så lukrative arbejdsmarkedspensioner, som kan sikrer os en fornuftigt alderdom. Vi er født på verdens solside.

Det er dog interessant at se, at beholdningen af aktier m.v. udgør i alt ca. 31% i 2017, og at den dermed er faldet fra 35% i 2007. Regeringens vision med at få skabt en aktiekultur i Danmark må siges ikke at være en succes. Det kan dog være, at den kommende aktiekonto ændre lidt på dette. Årsagen er nok, at flere har brændt fingerne på aktie op til finanskrisen, og er mere påpasselige med at investere.

Det er også interessant at se, at selvom aktierne er steget (med undtagelse af december 2018) er andelen stadigvæk blevet mindre. 

Mange bække små....

Over tid kan selv små beløb blive til en formue. Mange amerikanske bloggere henviser typisk til café latté-effekten: En kop premium kaffe koster typisk 3,5 USD. Dette svarer til 20-25 kr. (hvilket er billigt, da premium kaffen koster 40+ DKK i DK!!). 3,5 USD per dag bliver til 105 USD per måned eller 1.260 USD per år. Hvis man istedet investerede disse penge i en ETF med lave omkostninger, ville man kunne opnå 106.000 USD i løbet af 30 år! Hvis man vidste man ville betale 106.000 USD for kaffe (ca. 750.000 DKK), vil man måske tænke sig om en ekstra gang :-)

Én ung mand, W. Buffett, overvejede som ung om han ville betale ca. 300.000 USD for en ekstra tur hos frisøren. Ved at reducere sine ture hos frisøren til hver 5. uge istedet for hver 4., ville han bruge 18 USD istedet for 25 USD.  Buffett estimerede at han over sit livsforløb ville spare 300.000 USD. 

Budskabet for ovenstående er, at selv små livsstilsændringer kan betyde meget over tid. Det kan betyde at man har råd til en ekstra familie rejse, et større hus, en ny bil eller tidligere pension.  

En anden klog mand ved navn A. Einstein sagde engang: "He who understands it, earns it... he who doesn't.. pays it." Han hentyder selvfølgelig til effekten af renters-rente, og hvordan tid er det største aktiv mange unge investorer har. 

Så næste gang Mrs. B har brug for et koffein tilskud, vil jeg stå klar med den hjemmebryggede kaffe :-) 

Hvad gør vi selv?

Mrs. B og jeg prøver generelt at holde en høj savingsrate. Det gør vi ved at indbygge nogle gode vaner, så vi sparer op uden at tænke for meget over det. Vi har et højt fokus på at minimere de tre dyreste udgifter: 1) Bolig, 2) transport og 3) madforbrug. 

Da vi bor i København, er vores udgifter til bolig ikke de laveste. Dog bor vi i en ejerbolig, hvorfor vi løbende sparer op, når vi afdrager. Tidligere har vi minimeret vores udgifter til boligen yderligere ved at leje et værelse ud. Vi kunne selvfølgelig flytte væk fra den indre by, og ud i forstaden for at minimere vores udgift. Dog ville det betyde højere transport omkostninger. 

Da vi begge arbejder i byen betyder det, at vi bor i byen, at vi kan undvære en bil. Jeg har tidligere skrevet om, hvor dyrt det er at have bil, når man medregner alle omkostninger. Du kan læse artiklen her (artikel: hvorfor har jeg ikke bil?). I artiklen fremgår det bl.a. at ved køb af en ny bil til ca. 350.000 DKK og en køretur på 30.000 km. p.a. vil man betale ca. 90.400 DKK p.a. Vi sparer altså et betydeligt beløb på at cykle til arbejde, hvorfor vores cykler måske er vores bedste investering. 

Generelt handler vi billigt. Vi bor tæt på både Lidl og Rema1000, hvilket generelt er discount supermarkeder. Endvidere prøver vi at handle tilbud, samtidig med at vi laver meget mad selv. Vi bruger derfor maksimalt 1.000-2.000 DKK pr. måned på husholdning og mad. 

Produktet af ovenstående er, at vi kan investere ca. 15.000 - 30.000 DKK i aktier pr. måned, samtidig med betale mere end 12.000 DKK ned på vores boliger. Ved uændret aktivpriser opsparer vi dermed mellem 27.000 - 42.000 DKK. Ved stigende aktivpriser bliver formueforøgelsen endnu større. Forhåbentligt betyder dette, en tidlig pension.. hvis vi vil.

Kære læser, hvor meget sparer du op?

Kommentarer

  1. Hej UdbytteInvestoren.

    Super lækkert og velskrevet indlæg. Det sætter nogle tanker i gang. Det har været ventet!

    Personligt har jeg været heldig i det at mine forældre altid har ville lære fra sig i form af investering. Så jeg startede tidligere end de fleste.

    I det at jeg i dag er 20 år og har landet mig et arbejde som IT-konsulent med fri firmabil til rådighed har jeg mulighed for at investere en hel del af hvad jeg har til overs. Min opsparingsrate ligger på knap de 65 % da min udgifter ligger på knap 4,000 kr.- fast om måneden. (Jeg bor stadigvæk hjemme).

    Jeg har valgt ikke at flytte ud da murstens priserne er så dyre her i København. Så jeg har dermed valgt at hjælpe til derhjemme også investere resten i aktier, i håb om at det skulle vende lidt rundt efter det seneste fald.

    Da du er meget mere erfaren. Hvordan synes du min plan lyder?

    Skal jeg blive ved med at investere, eller skal jeg flytte ud så hurtigt så muligt?

    Mvh. Aroma

    SvarSlet
  2. Hej Aroma.
    Først og fremmest tak fordi du kiggede forbi.
    Det lyder som om, at du står i en gunstig situation, hvor du har mulighed for at tjene en fin løn, samtidig med du minimere dine udgifter til bolig.

    Jo længere tid du kan udskyde at skulle bo ude, jo mere sparer du. På den måde får kan du opbygge en "snebold" som overtid vil rulle sig større og større. Det vigtigste er dog, at du allerede som 20-årige har disse refleksioner, hvor du samtidig har tiden med dig. Der er dermed høj sandsynlighed for at du kan gå på pension (hvis du har lyst) før mange af dine jævnaldrene :-)

    Godt nytår.

    /UI

    SvarSlet
  3. Tak for hurtig respons!

    En anden tanke som jeg har gået med. Ville det give mening at købe en ejerlejlighed lidt ude fra København. Omkring vestegnen en lille to værelset. For omkring 1,1-1,2M. For så at leje den ud til en ven uden at skulle tjene på den.
    Men så ville de stå eller rettere dække for alle udgifterne.
    Det ville jo selvfølgelig være på baggrund af jeg stod med de 20% som jeg ville gøre snart, for at betale mindre i rente. Hvordan lyder den idé?
    Så investere resten af ens indkomst ved siden af. Tænker på at der også skal diversificeres, rent portefolie mæssigt.

    God weekend, og rigtig godt nytår :)

    Mvh. Aroma

    SvarSlet
  4. Hej Aroma.

    Tak for din besked.

    Det er altid svært, at rådgive andre omkring hvad de skal gøre. Dog er det altid en god ide at undersøge de værste risici. Hvis jeg nu skal være djævlens advokat: Hvis vi nu antager, at dig og din ven bliver uvenner. Lejenloven er meget kompelsk, og du vil risikere ikke kunne smide din ven ud af lejligheden eller hæve lejen. Endvidere kan det begrænse dig, når du skal ned i banken og låne til en ny lejlighed.

    Nogle gange skal man tage risici, jeg tror dog ikke jeg ville anbefale dette. Hvad tænker du selv?

    /UI

    SvarSlet
  5. Det er selvfølgelig meget svært.

    Lad os nu bare antage et scenarie.

    Hvis jeg følger planen ville jeg købe lejligheden i start 2020.

    - Køb af lejligheden start 2020.
    - 235k til udbetaling af lejlighed på 1,2M.

    Udgifter ville så se følgende ud:
    - 30 års fast rente 4600 kr.-
    - Ejerudgift 2350 kr.-
    - Yderligere 650 kr.
    Total: 7600 kr.-

    Det er lige over 1/3 af hvad jeg får udbetalt lige pt. Problemet ville ikke ligge i at få det udlejet da jeg kender rigtigt mange som ville leje. Og da jeg ville gøre det billigere uden at "vinde" på det.
    Tror jeg ikke det ville være noget problem. Den med lejeloven er selvfølgelig rigtig svær, den kan jeg ikke rigtigt dreje mit hoved om.

    Skulle jeg stå i den situation at jeg skulle finde noget andet ved siden af, så ville jeg leje og ikke købe. Tænker at ville være smartest at være remote og have noget frihed den vej igennem. Skulle jeg flytte grundet arbejde eller lignende.
    I området hvor jeg ville købe har jeg familie som bor inden for 1,5 kilometers radius.

    Mine "concerns" er lejeloven. Der bliver snakket om nye "ejendomsvuderinger" i 2021, som jeg er usikker på hvordan rammer. Samt det er mange penge at ligge i en ejendom når man ikke selv bor der.
    Er ikke interesseret i at være "bolig-fattig".

    haha, synes det er fedt at du drejer den mod mig. Så skal jeg til at detaljere og tænke lidt :)

    Lad mig høre om det ville ændre på situationen god eller ond.

    Har haft dette spørgsmål i tankerne i rigtig lang tid. Så jeg sætter pris på din tid...

    Mvh. Aroma

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Aroma.
      Tak for din besked.
      Det ser ud til at du har lavet et mindre budget, som hænger sammen. Giver det helt ret i, at du altid kan få udlejet boliglejemål, især tæt på de større danske byer.
      Som sådan kan jeg godt se, at tingene hænger sammen. Første skridt at overtale din bankrådgiver. De er ikke altid helt så begejstret som én selv, men jo større udbetaling du har - jo større er chancen for at de vil stille finansiering. Uden at lyde alt for gråd og kynisk, men så skal du huske at udlejning er en forretning ligesom alt andet, så du skal ikke "give tingene væk". Du skal prøve at maksimere din leje. 200-1.000 kr. ekstra om måneden, er mange penge om året, og endnu mere over et livsforløb.

      Ser frem til at følge dig :-)

      God nytår

      /UI

      Slet
  6. Super fed kommentar!

    Det sætter tingene i perspektiv. Hvis du stadigvæk blogger til den tid, så skal jeg nok give en opdatering på hvilke valg, som jeg har taget (-:

    Endnu engang, godt nytår.

    SvarSlet
  7. Tillad mig at komme med med en undskylde og et par observationer. Du er meget ung, og du må forvente at der kan ske meget i dit liv de næste 3-5 år. Du kunne finde en kæreste og måske få lyst til at stifte familie etc. Hvis du gældsætte dig for 1mio nu, i en lejlighed i udkanten af København, så kan den hurtigt gå hen og blive en klods om benet for dig - i forhold til dine egne boligmuligheder. De der kvinder der, de har det gerne med at stille visse krav til boligen, når først de rigtigt får bidt sig fast :-p
    Hvis du følger nogle af dem som har gang i en større udlejningsforretning, som feks Casper fra Bluelobster.dk, så vil du opdage at den forretning er baseret på meget billige lejligheder i "udkantsdanmark". Dette kan betale sig, selvom kvm-prisen på disse lejemål stadig er attraktiv, i forhold til prisen. I København skal du give 3-4 gange så meget for en lejlighed, men pga lejeloven kan du ikke engang tage dobbelt så meget i husleje, som de billige lejligheder på Falster koster. Ergo vil du købe en lejlighed i københavn, primært med spekulation i værdiforøgelsen for øje - og det vil jeg mene er farligt. Husk på, at køb/salg af en lejlighed hurtigt løber op i 100.000kr-klassen, så selvom lejligheden MÅSKE stiger 100-200.000kr på 5 år, så har du ikke tjent mange basører på den - husk på, at du også bliver beskattet af din fortjeneste, hvis du ikke selv har boet i den i minimum 2 år. Har du studeret udviklingen i lejlighedspriserne i Kbh i øjeblikket?... de går ikke opad længere nemlig - og som du selv er inde på, så er de nye ejendomsvurderinger lidt af et usikkerhedsmoment.
    Jeg ville blive boende et par år endnu, og blive ved med at skrabe penge sammen (evt investere dem i nogle indexes) og afvente situationen- i hvert fald indtil, at de nye vurderinger ligger klar...

    Hvis jeg skulle gøre det om igen (havde samme mulighed som dig), så ville jeg spare så meget jeg kunne, indtil jeg havde nok grunker til at købe en bygning med 4-6 lejemål i, og selv flytte ind i den ene ;-)
    Men dette kræver naturligvis kapital i million-klassen;-)

    Held og lykke med projektet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skulle så stå Indskydelse - ikke undskylde (tak autocorrect) ;-)

      Slet
    2. Hej Killmaster.

      Tak fordi du kiggede forbi, og tak for din indskydelse :-)

      Bh
      Udbytteinvestoren

      Slet

Send en kommentar