Udbytteindkomst - Marts, april og maj 2018
"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"
Mrs. B og jeg tog 3,5 uge afsted til Malaysia og Singapore for at nyde livet. Vi havde først et par dage i Singapore, hvilket er en by jeg er meget imponeret over. Den er meget ren, ingen kriminalitet, dejligt varmt vejr med lækre strande og en infrastruktur som er meget velfungerende. Hvis ikke landet havde været så dyrt, ville det være et perfekt sted at nyde sin FIRE.
Efterfølgende var vi på den malaysiske del af Borneo. Vi så både orangutans, natur samt dykket en del.
Ja, det var virkelig lækkert at komme en tur ud af hamsterhjulet. Folk kan undrer sig over hvad dette har med investering at gøre? Men dette er det målet for min finansielle rejse. Ikke at tænke på arbejde, samt have muligheden for at rejse rundt og nyde livet. Tiden man lever er begrænset, så det gælder om at bruge så meget tid som muligt på det som gør én glad, og ikke sidde på et kontor fra 8-16 hver dag. Det er de færreste, som vil kigge tilbage på sit liv og fortryde at de ikke bruge mere tid på kontoret. Og som alle lykkeforskere siger: Vil du investere i lykke skal du investere i oplevelser frem for ting.
I forlængelse af den passive indkomst jeg får fra mine aktier, har jeg mens jeg har rest fået ca. 12.000 DKK fra AirBNB og vi er allerede oppe på næsten 28.000 for året. Jeg er med andre ord godt på vej til at nå min målsætning omkring indtjeningen fra AirBNB.
Marts, april og maj har været gode måneder med hensyn til modtaget aktieudbytte. Det er de bedste måneder på året. Hvis årets andre måneder var lige så gavmilde ved mig, ville jeg kunne pensionere mig selv i dag.
For marts, april og maj har jeg modtaget følgende aktieudbytter:
- Marts: 17.414 DKK
- April: 9.815 DKK
- Maj: 20.525 DKK
I alt ca. 47.745 DKK.
Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 239 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 30 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde halvanden måned fri og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større. Jeg er nu tættere på det endelig mål, og jeg håber stadigvæk at jeg kan gå på pension som 35 årig.
Jeg synes dog, at jeg lidt under mine egne forventninger, og der skal meget til, hvis jeg skal nå at modtage omkring 100.000 DKK i udbytte i år. Dog håber jeg at kunne få investeret en del mere den sidste del af året, som vil give afkast i årets sidste måneder, samt næste år.
Jeg synes dog, at jeg lidt under mine egne forventninger, og der skal meget til, hvis jeg skal nå at modtage omkring 100.000 DKK i udbytte i år. Dog håber jeg at kunne få investeret en del mere den sidste del af året, som vil give afkast i årets sidste måneder, samt næste år.
Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.
Mit 12 måneder rullende udbytte er steget fra 6.015 DKK i februar til 6.476 i maj, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 32,4 time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få samme løn.
At mit rullende gennemsnit stiger, er meget vigtigt for mig. Det viser, at der er fremgang hvilket holder mit motivation oppe. For at kunne pensionere mig selv, skal det rullende gennemsnit gerne op på 15.000 - 20.000 DKK. Dette skal suppleres med min indkomst fra diverse andre aktiver.
Kære læser, hvordan har dit foråret været?
Hej Mads.
SvarSletTak fordi du kiggede forbi.
Nu anvender jeg både Nordnet og Danske bank. De tilbageholder automatisk en del af udbyttet. Sidst på året, skal jeg dog som du siger checke, at jeg har betalt den korrekte skat, samt evt. ansøge om tilbagebetaling af udenlandsk udbytteskat.
Mvh.
Udbytteinvestoren
Hej Mads.
SvarSletJa, det gør de ihvertfald på Nordnet - Har ikke så meget erfaring med de andre platforme.
Mvh.
Morten
Hej
SvarSletHvad er din erfaring med at tilbagesøge udbytteskat fra udenlandske aktier? Fra hvilke lande skal man gøre det, og er det meget bøvlet?
Hej Skovtrolden200.
SvarSletDet er lidt bøvlet. Jeg har vedhæftet et fint link, som beskriver proceduren:
https://www.shareholders.dk/guide/14439/tilbagesoegning-af-udenlandsk-udbytteskat-saadan-finder-du-de-rette-blanketter
/udbytteinverstoren
Hej Udbytteinvestoren,
SvarSletTak for en update, den har været ventet. Hvad er det, der giver dig passiv indkomst ud over udbytte? Er det ejendomme? Det kunne være mega interessant at høre mere om. Hermed en forespørgsel om en blog om dét.
God weekend.
Hej test.
SvarSletTak fordi du kiggede forbi. Jeg vil prøve at opdatere bloggen noget oftere - evt. lave et indslag om ejendomme. Og ja, det er er ejendomme. Generelt et spændende aktiv som giver et fornuftigt risiko-justeret afkast.
Følg evt. med på facebook under udbytteinvestoren
/Udbytteinvestoren