fredag den 15. december 2017

Den simple matematik bag formueskabelse via aktiemarkedet

Den simple matematik bag formueskabelse via aktiemarkedet





En af de få ting som motiverer og inspirerer mig ved at investere, er den selvindlysende sandhed som historien viser os: Det kræver kun én god investering, holdt i en meget lang periode, til at ændre ens samt ens families fremtid for evigt. Store formuer fra investering er ikke skabt ved at satse på en risikofyldt aktie, og håbe på den stiger kraftigt. De kommer mere fra folk, som har tiden (og disciplinen) til, at kunne holde aktier i meget profitable selskaber, som år efter år, hæver deres indtjening.



Lad os tage et ekstremt eksempel:

Året er 1986, og datoen hedder d. 13 Marts. (14 dage før min bror bliver født). Mine forældre træder ind i en ny epoke i deres liv, og vælger - for at få familielivet til at hænge sammen, at købe en bil til ca. 70.000 DKK. Hvis de i stedet for havde købt, for det samme beløb, i et dengang nyt selskab kaldt Microsoft, ville de i dag have haft omkring 38.000.000 DKK!! Ca. 80% af beløbet vil være bundet op i aktien, mens omkring 7.000.000 DKK vil være blevet udbetalt som udbytte.
Det imponerende ved dette eksempel er, at der kun skal én god investering til, at ændre ens liv signifikant. Om det er en ejendom på Frederiksberg, eller aktier i Novo Nordisk A/S. Så længe man kan holde igennem recessioner, depressioner og credit crunches, vil afkastet blive fornuftigt på længere sigt.

Man kan så spørge sig selv - Er dette et realistisk eksempel? Hvem ville satse alt på ét nyt selskab? Nej højst sandsynligt ikke. Forskerstudier har dog også vist, at mange investorer ikke vil kunne holde deres aktier i så lang tid. Endvidere vil sandsynligheden for at vælge Microsoft, og ikke de 99% andre IPO's (børsnoteringer) som gik skidt, være meget lav. Dette taler for indeks-investering! Man vil dog derved ikke opleve selskaber, der vokser igennem skyerne - men heller ikke de selskaber som dør.


Hvis vi nu ændrer forudsætningen lidt og i stedet for, at købe Microsoft, ville mine forældre dele beløbet i to, dvs. 2 x 35.000 DKK. De købte for 35.000 DKK fem meget solide blue-chip aktier, med stærke balancer, og en god indtjening, og som længe havde været en del af indekset. De købte kedelige, men velkendte selskaber som: McDonalds, Johnson and Johnson, Hershey, Coca-Cola and Clorex. For den sidste del købte de høj-risiko fyldte aktier, som vi antager gik konkurs lige efter, dvs. de 35.000 DKK gik tabt.
  • Hershey = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 171.500 DKK
  • Coca Cola = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 179.000 DKK 
  • Clorox = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 135.000 DKK
  • Johnson & Johnson =  De 7.000 DKK vil vokse til ca. 280.000 DKK
  • McDonald's =  De 7.000 DKK vil vokse til ca. 112.000 DKK


Samlet vil de 35.000 DKK vokse til ca. 877.000 DKK. Selvom man vil tabe halvdelen af ens investeret beløb, vil de andre investeringer give et afkast, der langt oversteg det tabte. Den samlede investering gav et årlige afkast på omkring 10% årligt - inkl. det tabte! Tid er penge.

Hvad er budskabet med dette indlæg? Ja, det kræver kun ganske få gode beslutninger, til at opveje en dårlig beslutning. Nøglen er, at tiden vil læge alle sår. Man skal være selektiv omkring hvad man køber, og undgå at handle meget. Fokuser på at købe, profitable selskaber med stærke balancer. Omvendt vil man fejle fra tid til anden, spørgsmålet er hvor meget. Ved at diversificere sig undgår man, at tabe det hele på en aktie. Titanics kaptajn havde ret 99,9% af alle sine beslutninger. 

søndag den 3. december 2017

Udbytteindkomst - November 2017

Udbytteindkomst - November 2017


"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"



Julen nærmer sig, hvilket også betyder, at vi er ved at nå årets afslutning.  2017 har på mange måder været et spændende år. På hjemmefronten kan det nævnes, at jeg har fået nyt job, hvilket forhåbentligt vil betyde at jeg i fremtiden får endnu mere kapital til, at skyde ind i mit frihedsprojekt.

Mht. mine målsætninger kan jeg allerede nu se, at jeg langt fra når de +90.000 DKK i udbytte for året. Årsagen skyldes flere ting. Først og fremmest har jeg haft nogle selskaber, som desværre har reduceret udbyttet. Dette omfatter bl.a. A.P. Møller Mærsk, General Electric, Nordic american Tankers og Teva Pharmaceuticals.

At disse selskaber reducere eller helt stopper udbytte betalinger, betyder at nogle røde lamper begynder at blinke, og man skal være på vagt. Endvidere vil jeg dykke yderligere ned i selskaberne for at se, om jeg evt. skal frasælge nogle af dem.

Derudover har vi oplevet en faldende dollar kurs. Dollaren er faldet fra ca. 7 kr. i 2016 til et niveau omkring 6,3. Dette er et fald på ca. 10%. Da mange af mine selskaber er amerikanske kan dette også mærkes.

Den sidste ting som har påvirket resultatet er, at jeg desværre har investeret for lidt. Og hvorfor har jeg så det? Den ene grund er, at er begyndt at afdrage ekstraordinært meget på mine realkreditlån, hvilket har presset min likviditet. Når renterne (år 20??) begynder at stige vil jeg høste frugterne af de ekstraordinære afdrag. Samtidig har multiplerne for aktierne bevæget sig op i et niveau, hvor jeg føler at risikoen bliver for stor. Jeg vil stadig blive ved med at købe, dog med en mindre volume. Hvem ved hvornår vi får en korrektion? Kan blive i næste uge, næste måned, næste år eller om 7 år? Jeg tænker dog det er godt at have noget tør krudt når tiden kommer. Dog skal man ikke gå og være sortseer og vente med at aktivere sin opsparing, da man kan risikere at vente længe.

Vi skal dog altid huske på, at vi i Danmark er født på livet solside. 

De andre mål, vil jeg i slutningen af måneden lave et afsnit om.

Jeg har siden sidst modtaget følgende udbytte:

November:
- Deere & Co: 200 DKK
- Hennes & Mauritz AB: 1.474,4 DKK
- Wilh. Wilhemsen Holding: 691,3 DKK
- Citi Group: 403,2 DKK
- Samsung Electronic: 195,84 DKK
- Pandora A/S: 828 DKK

I alt 3.793,1 DKK

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 19 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 2,5 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde 2,5 dags ekstra ferie, og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. 3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%. Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.

Mit samlede udbytte runder ultimo oktober 66.748 DKK, og jeg er dermed 9.249 DKK over niveauet fra sidste år. Dette er en vidunderlig følelse. Jeg håber at få en stærk afslutning i december, med udbetalinger fra hhv. Chr. Hansen, Coloplast A/S m.v.





Mit 12 måneder rullende udbytte er lig med  6.026 DKK, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 30,1 time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få samme løn.





Kære læser, hvordan har dit år været?

mandag den 13. november 2017

Udbytteindkomst - September og oktober 2017

Udbytteindkomst - September og oktober 2017



"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"



Først og fremmest vil jeg beklage min inaktivitet. Jeg har haft utrolig travlt i forbindelse med arbejdet m.v. Jeg vil arbejde på, at blive mere aktiv på bloggen.

Kalenderen siger allerede november, og julen står for døren. Siden sidst har jeg og Mrs. B været på ferie, og fået en lille bid af FIRE. Endvidere siger kalenderen snart 2018. Jeg forventer (og håber), at året 2018 bliver der, hvor jeg runder mere end kr. 100.000 i udbytte.

September og oktober har været sløje måneder mht. udbytte. November tegner til at blive god, men desværre må jeg indse, at jeg nok langt fra når de kr. 90.000 i udbytte i år. Det bliver nok mere kr. 70.000 - 80.000, desværre. Hvad har årsagen været? Jeg har foretaget nogle investeringer, som forhåbentligt vil give et endnu større afkast senere. Endvidere har jeg været uheldig mht. nogle positioner som har haft en signifikant negativ udvikling. Det omfatter fx. Mærsk, Teva, og Nordic american Tankers. Derudover er dollaren faldet kraftigt fra sidste år. Jeg er dog, af den overbevisning at man ikke kan forudse disse bevægelser, og forhåbentligt ville denne modvind blive vendt til medvind på et senere tidspunkt.

Jeg har siden sidst modtaget følgende udbytte:

September:

- AFLAC Inc. 159,8 DKK
- Kraft Heinz 103,9 DKK
- Teva Pharm: 64,3 DKK
- Unilever NV: 166,8 DKK
- Wal-Mart Stores Inc: 125,30 DKK
- Wells Fargo: 375,9 DKK
- AIG: 372,9 DKK

I alt 1.368,9 DKK

Oktober:

- Coca Cola Comp: 368,3 DKK
- Medtronic Inc: 189,9 DKK
- Altria: 79 DKK
- General Electric: 188,4 DKK

i alt 825,5 DKK

I alt 2.194,5 DKK

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 11 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 1,5 arbejdsdag arbejde! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde 1,5 dags ekstra ferie, og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. 3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%. Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.

Mit samlede udbytte runder ultimo oktober 62.955 DKK, og jeg er dermed 8.000 DKK over niveauet fra sidste år. Dette er en vidunderlig følelse. Der er dog stadigvæk lang vej til at opnå målsætningen for året. Der skal investeres kraftigt i de sidste måneder. November måned er startet godt, og jeg håber at få en stærk afslutning i december





Mit 12 måneder rullende udbytte er lig med  5.866 DKK, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 29,3 time mindre hver måneder, og stadigvæk få samme løn.








Kære læser, hvordan har din sommer været?

onsdag den 4. oktober 2017

FIRE is coming

FIRE is coming




Jeg bliver løbende opmærksom på, at jeg ikke er den eneste, som er på en rejse mod FIRE (financially independent and retiring early). Min barndomsven WWE (worldsworstemployee.com) har startet samme processen, og blogger om sin rejse mod FiRE. I den forbindelse har han lavet et interview med mig, hvor vi kommer lidt omkring forskellige ting.

Interview kan læses her:


http://worldsworstemployee.com/2017/10/03/interview-with-the-danish-dividend-investor/

Endvidere er jeg blevet gjort opmærksom vil jeg slå et slag for andre danske personer, som blogger om deres rejse mod FIRE.

Deres hjemmesider er: 

1. https://www.moneymow.com/
2. http://www.frinans.dk/ - 

Nogle der kender flere? - Så kom endelig med dem. Motivationen for denne artiklen er, at få synliggjort alle os, som gerne vil/have muligheden for at komme ud af "the rat race"

/Udbytteinvestoren

søndag den 1. oktober 2017

Investorernes bibel - The intelligent investor

The definitive book on value investering 





Jeg vil i det kommende stykke tid lave nogle blogindlæg omkring de vigtigste kapitaler i The intelligent investor - den bog som nærmest har bibelstatus inden for value-investering.

Bogen er skrevet af Benjam Graham og blev første gang udgivet i 1949. Bogen giver ikke læseren den direkte opskrift til rigdom, men gode følelsesmæssige- og analytiske værktøjer til at blive en mere disciplineret investor.

Benjamin Graham var god til at kombinere sin ekstraordinære intelligens med sund fornuft, samt mange års erfaring. Han udarbejde nogle "core principles", som er lige så anvendelige og brugbare i dag, som de var dengang.

1. A stock is not just a ticker symbol or a electronic blip; it is an ownership interest in an actual business, with an underlying value that does not depend on its share price.

2. The market is a pendulum that forever swings between unsustainable optimism (which makes stocks too expensive) and unjustified pessimism (which makes them too cheap). The intelligent investor is a realist who sells to the optimists and buys from the pessimist. 

3. The future value of every investment is a function of its present price. The higher the price you pay, the lower your return will be.

4. No matter how careful you are, the one risk no investor can ever eliminate is the risk of being wrong. Only by insisting on what Gramham called the margin of safety - Never overpaying, no matter how exciting an investment seems to be - can you minimize your odds of error. 

5. The secret to your financial success is inside yourself. If you become a critical thinker who takes no Wall Street "fact" on faith, and you invest with patient confidence, you can take steady advantage of even the worst bear markets. By developing your discipline and courage, you can refuse to let other people's mood swings govern your financial destiny. In the end how your investments behave is much less important than how you behave.  

For at blive en god investor, skal man forstå og følge alle 5 principper. Efterlever man ikke disse principper vil man ifølge Graham blive kategoriseret som en spekulant. I gennem hele bogen vil man bemærke, at Bejamin Gramham godt kan lide tommelfingerregler og enkle skillelinjer, som deler problemer og antagelser i en sikker- og en usikker zone.

Første kapitel tager udgangspunkt i sådan en skillelinje mellem investering og spekulation.

Chap 1. Investering vs. Spekulation.

"En investeringsoperation er en, der ved grundig analyse lover hovedstolens sikkerhed og et passende afkast. Operationer, der ikke opfylder disse krav er spekulative".

Skillelinjen er taget fra hans og David Dodd's bog "Security Analysis". Med andre ord, betyder citatet at en investering skal ske efter en omhyggelig analyse, som gør at din kapital er sikker, og at du får et passende afkast.  En omhyggelig analyse omfatter selv ikke mine egne små komparative anlyser.

At den investerede kapital skal være sikker betyder, at man skal prøve at undgå at købe aktier med risici for store fald. Endvidere skal der være et tilstrækkeligt forventet afkast,  enten i form af værdiforøgelse eller udbytte, der er rimeligt i forhold til den risiko man påtager sig.

Formålet med kapitlet er, at give læseren en tydelig opdeling af investeringer og spekulation, så man får en tankegang og et disciplineret syn på sine egne investeringer. Endvidere mener Graham ud fra hans erfaring, at en stor del af hans langsigtede succes, kommer fra investering. Ikke fordi Graham fordømmer spekulation, men man skal blot være opmærksom på sin handlinger.

Graham deler også folk i to grupper. De defensive og de aggressive. Forskellen bliver defineret ud fra hvor meget tid og energi man bruger på at analysere sine investeringer. De defensive investorer har begrænset tid, mens de aggressive anvender en del flere ressourcer.

Jeg vil definere mig selv som en defensive investor. Jeg arbejder fuldtids, hvorfor jeg ikke har tiden til at følge mine investeringer på nærmeste hold. Dog holder jeg mig løbende opdateret i forhold til den finansielle udvikling, samt prissætningen af selskaberne. Den defensive investor, bør i følge Graham holde en relativ stor andel af sin porteføljes værdi i korte obligationer, samt ikke forventer mere, end et normal afkast - omkring 7 - 10% p.a. Samtidig kan den aggressive investor forventer et betydelig højere afkast. Man skal dog huske på, at man ikke blive en aggressiv investor af blot at handle meget. Der skal være en fornuftig analyse bag - ellers er man blot en spekulant.

Til sidst beskriver Graham hans store skepsis omkring forskellige metoder til at slå markedet. Han havde en stor skepsis omkring "The Dow Theory", og mente at historien aldrig nøjagtigt gentog sig selv, og selv populære metoder ødelægger sig selv.

Er du enig med Grahams version og principper om investering vs. spekulation? Vil du selv mene du er en investor eller en spekulant? Og hvis du er en investor, hvordan ser du dig selv? Defensive eller aggresiv?

/udbytteinvestoren

onsdag den 13. september 2017

Udbytteindkomst - Juli og August 2017

Udbytteindkomst - Juli og August 2017



"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"



Kalenderen siger september, og efteråret er kommet til Danmark. Nogle vil sige, sommeren aldrig har været her, da vi har haft den vådeste sommer i mands minde. Dette er også den første sommer jeg ikke har været i vandet (I Danmark). Når solen endelig har været der, har der dog været tid til at nyde udendørslivet. Jeg og Mrs. B har nydt københavn og fyn. Endvidere har jeg fået spillet tennis med gamle venner. Både før og efter kampene, har vi udvekslet tanker og idéer omkring finansiel uafhængighed, og jeg er blevet opmærksom på, at jeg har fået selskab på rejsen mod FIRE- nemlig worldworstemployee.

Mit indtryk er, at WWE gerne vil ud af hamsterhjulet, lige som jeg selv. Målet er ikke, at kunne sidde på den fransk riviera og lave ingen ting, men at få den økonomiske frihed, så arbejdet ikke bliver en nødvendighed - også selv om det giver mening for een på et dybere plan. Gå ind og besøg hans hjemmeside og følg hans rejse mode FIRE

Jeg har fået en del henvendelser omkring aktiviteten på bloggen. Jeg undskylder mange gange, men den manglende aktivitet skyldtes flere ting. Både at det har været sommer, samt min arbejdssituation. Nu er der kommet ro på, og jeg vil igen prøve at dele min rejse mod finansiel frihed.

Nu tilbage til det sjove - udbytteindkomsten. Juli og august har været nogle gode måneder fra et udbyttemæssigt perspektiv. Mine to store positioner giver udbytte i august, nemlig Novo Nordisk A/S og Hyundai Motors GDR.

For juli har jeg modtaget følgende udbytter:

- Coca Cola Comp: 386 DKK
- Medtronic: 191 DKK
- Chr. Hansen: 993 DKK
- Altria Group: 75 DKK
- General Eletric: 197 DKK
- Lukoil 960 DKK

I alt 2.802 DKK eller 84% mere, end hvad jeg modtog i 2016

For august har jeg modtaget følgende udbytter:

- Deere & Co: 200 DKK
- NNIT: 250 DKK
- Novo Nordisk: 7.281DKK
- CitiGroup: 400 DKK
- Samsung: 196 DKK
- Nordic American Tankers: 177 DKK
- Treasure ASA: 918 DKK
- Pandora: 828 DKK
- Hyundai Motors: 1.471 DKK

I alt 10.249 DKK eller 37 % mere, end hvad jeg modtog i 2016

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 65 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 1,5 uges arbejde! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde 1,5 uges ekstra ferie, og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. 3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%. Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.

Mit samlede udbytte runder ultimo august 59.290 DKK, og jeg er dermed 9.290 DKK over niveauet fra sidste år. Dette er en vidunderlig følelse. Der er dog stadigvæk lang vej til at opnå målsætningen for året. Der skal investeres kraftigt i de sidste måneder.



Mit 12 måneder rullende udbytte stiger til 6.437 DKK, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 32,2 time mindre hver måneder, og stadigvæk få samme løn.



Kære læser, hvordan har din sommer været?

mandag den 24. juli 2017

Udbytteindkomst - Juni 2017

Udbytteindkomst - Juni 2017



"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"







"Sommeren" er kommet, hvilket desværre har betydet lidt mindre aktivitet fra mit vedkommende. Dette skyldes flere grunde. Den primære grund har været, at jeg har været en tur i italien, og nyde livet. 

Jeg lever ikke for at arbejde, men arbejder for at leve. Min løn og mit afkast som jeg kan opnå igennem investeringer, skal primært finansiere min fritid. Og hvad er mere fantastisk, end at sidde nede i sydens sol og varme, mens udbytterne mv. bliver sat ind på kontoen. '





Hver eneste måned følger jeg op på det samlede udbytte jeg har modtaget, samt værdien af porteføljen. Dette er en god måde, at sikre mig, at snebolden ruller og jeg er på rette vej. På den måde vil bloggen fungere som en dagbog, som alle kan følge med i.

For juni måned har jeg modtaget følgende udbytter: 



Alt i alt 2.105,5 DKK, hvilket er en stigning på 49% i forhold til juni 2016. Beløbet er ikke stort, men det vigtige her er processen og ikke resultatet i sig selv. Kan jeg fremadrettet øge det månedlige udbytte med ca. 50% årligt, vil beløbet over 7 år vokse til omkring 38.000 TDKK. Mit 12-måneders rullende udbytte udgør nu 5.698 DKK og er støt stigende. Jeg håber, at jeg i slutningen af året har et rullende udbytte på ca. 7-8.000 DKK. Ved en timeløn på 200 DKK, kan jeg arbejde ca. 11 timer mindre den måned, eller holde 1,5 dage fri. Ikke meget - men alt tæller!





Mit akkumuleret udbytte er lidt højere i forhold til 2016. Jeg forventer en yderligere stigning i august og september, hvor jeg vil modtage nogle større udbyttebetalinger. Målsætningen er stadigvæk at opnå omkring 90.000 DKK i udbytte for året. Jeg skal derfor investere en del yderligere kapital for at nå dette mål: "shoot for the moon even if you miss you'll land among stars"





Kære læser, hvordan har din sommer været?

søndag den 4. juni 2017

Mange ting er nemmere når man er to!

Mange ting er nemmere når man er to!








Mange ting bliver nemmere hvis man er to - også rent økonomisk. Med andre ord, kan man sige, at man opnår visse "stordriftsfordele" ved at skulle deles om mange ting. Her tænker jeg bl.a. på ting som fx. husleje, boligomkostninger, mad, transport mv. Jeg har altid boet sammen med andre. I mine studieår var det samme med kammerater. Vi deltes dermed om huslejen, hvorfor vi alle boede billigt. Senere flyttede jeg sammen med kæresten igennem adskillige år, Mrs B. Mrs. B's interesse for de finansielle markeder er lige så stor, som Donalds Trumps viden om global opvarmning - ikke ret stor. Alligevel har jeg fået hende i gang med at investere. Da hun ikke interesserer sig for teorien bag prisfastsættelsen bag aktierne, har jeg rådgivet hende til at købe fonde, gerne med en god historik og lave omkostninger, hvilket hun har taget til sig. 

Hun har fået oprettet en konto på Nordnet, og er kommet i gang med månedsopsparing. Egentlig synes jeg månedsopsparing er en super måde, at spare op på. Uden at det skal blive den store reklame for Nordnet, så går det ud på, at man køber for et bestemt beløb i op til fire forskellige fonde hver måned. Mrs. B indbetaler omkring 3.000 DKK hver måned. Dette er umiddelbart ikke et særligt stort beløb, men man skal ikke undervurdere renters rente effekten. Måned efter måned vil hun tilføje ny kapital, som løbende vil forrente sig, give udbytte og dermed generere mere kapital. 

Ultimo maj 2017 ser hendes portefølje sådanledes ud.




Som man hurtigt kan se, er beløbene relative små. Man skal dog ikke undervurdere selv små investeringer over tid. Hendes afkast i forhold til C20 indekset ser sådanledes ud (man kan diskutere, om C20 er det rigtige indeks at benchmarke imod):




Hendes afkast har siden oktober 2016 været ca. 9%. Ved at fremskrive de ca. kr. 19.000 med 40 år (pensionsalderen indtræffer) vil de være vokset til ca. kr. 860.000! Hver måneden når hun indskyder kr. 3.000 svarer det til ca kr. 135.000 i fremtiden (1 kr i fremtiden, vil dog have mindre købekraft end i dag). Hvis hun forsætter sådan i en lang periode, tør jeg slet ikke tænke på, hvor stor hendes fremtidige formue bliver. Man kan med andre ord sige, at hun får plantet en masse pengetræer for at høste frugterne senere. Den pensionerede Mrs. B vil med andre ord sidde i skyggen, og høste frugterne på det pengetræ hun plantede for længe siden. 

Mrs. B er dermed begyndt på samme rejse som jeg. Selvom jeg er længere fremme i marathonløbet, vil hun over tid bidrage med en betydelig del til vores fælles formue. Set fra et samlet perspektiv, indeholder vores samlede portefølje nu både enkelt aktier, samt fonde. Vi har dermed med andre ord, en fornuftig diversificering. 

Formålet med denne artikel er, at man ikke nødvendigvis, behøver at købe enkelt aktier for, at nå et godt afkast. For mange kan det bedre betale sig, at købe fonde. Som ung investor er der to vigtige variable. Den ene er selvfølgelig afkastet, som gerne skal være nogenlunde middel. Den anden (måske den vigtigste) er tiden! Hvis man forrenter 100 kr med 10% pr. år i 20 år, vil det give et højere afkast end 100 kr. forrentet med 20% pr. år i kun 10 år. Som Warren Buffet siger:

“Life is like a snowball. The important thing is finding wet snow and a really long hill. "



/Udbytteinvestoren

torsdag den 1. juni 2017

Udbytteindkomst - Maj 2017

Udbytteindkomst - Maj 2017


"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"



Endnu en måned er gået, og det er endnu engang tid til mit ynglings emne: Udbytteindkomst.

Sommeren er på vej, og det er allerede juni. På grund af det gode vejr i slut maj, har Mrs. B og jeg brugt mere tid uden for. Jeg er kommet i gang med løbetræningen, og forhåbentligt får jeg trænet mig selv op til halv- og hel marathon til efteråret. Endvidere har jeg på det sidste gået og reflekteret over, om aktiemarkedet er ved at nå en top. Ikke at jeg vil stoppe med at investere månedligt, men evt. skrue ned for beløbene, og opbygge en pengepulje, evt. 5-10% af porteføljen, som skal være klar, hvis/når markedet dykker. Problemet er bare, at ingen ved hvornår vi gør det. Alle de "kloge" hoveder, siger at aktiemarkedet pt. er the place to be. Men omvendt skal være fearful når andre er grådige, og omvendt. Jeg kunne dog aldrig finde på at gå 100% kontant, med mindre jeg skulle bruge pengene til noget andet.

Maj måned har givet følgende udbytter:







I alt svarer dette til et udbytte på 18.892 DKK for måneden! Ved en løn på 200 DKK i timen svarer dette beløb til 94 timers arbejde, ækvivalent til næsten 3 ugers arbejde! Friheden har aldrig været tættere på. Hvis jeg fik det samme beløb hver eneste måned, behøvede jeg kun at arbejde 12 uger om året.  Det kaldes frihed.

Jeg er godt på vej til finansiel uafhængighed. Dette kan også ses i mit estimeret rullende 12 måneders gennemsnit.





Jeg har i de sidste 12 måneder i gennemsnit modtaget 6.485 DKK om måneden, eller hvad der svarer til 32 arbejdstimer (200 kr/t). 

I forhold til maj måned 2016 steg beløbet med 47 %!. Endelig begynder udviklingen at gå den rigtige vej. Jeg har de sidste tre måneder oplevet procentvis fald i udbyttet grundet flere årsager. Men nu er jeg igen godt på vej. Mit samlede udbytte for i år, er nu højere end det var sidste år, og jeg håber stadigvæk at kunne nå et sted mellem 70.000 - 90.000 TDKK. Forhåbentligt tættere på 90 end 70.




Sommermånederne plejer, at være stille og rolige måneder mht. til udbytte. Dette kan også ses i overstående figur. Først til efteråret og december begynder årets sidste store udbytter at tikke ind. Jeg skal dog stadigvæk investerer alt hvad jeg kan, for at opnå mit mål for året. 

Kære læser, hvordan har din måned været?

/Udbytteinvestoren

torsdag den 25. maj 2017

Penge vokser faktisk på træerne!

Penge vokser faktisk på træerne!





Et populært ordsprog siger, at penge ikke vokser på træerne. Meningen med ordsproget er, at penge er noget som man skal arbejde for. Ud fra denne tankegang bør man bruge sine penge sparsomt, da de fleste ikke har uendeligt mange af dem.

Som en relativ ung investor i akkumuleringsfasen, er jeg enig med dette ordsprog.  Når man starter med ingenting, har man ikke kapital som kan generere yderligere kapital. Den eneste måde en person kan tjene penge på er ved, at stille sin arbejdskraft til rådighed, og blive betalt for dens tid og energi. Dette er en lineær proces, hvor ens indkomst er afhængig af ens lønniveau og arbejdstiden. I sådan en situation passer ordsproget "penge vokser ikke på træer" fint, da den eneste vej til rigdom er hårdt arbejde. Jeg er selv det sted i livet, hvor det er nødvendigt for mig, at have et 8-16 job.

Den sparsommelige og minimalistiske livsstil, samt tankegangen, at den eneste vej til rigdom er hårdt arbejde, ændre sig, lige så snart man får opbygget tilstrækkeligt kapital.  Det skyldes, at penge kan bruges til at generere flere penge. Eksempler herpå, vil være ejerskab af udlejningsejendomme, eje virksomheder eller gældsbreve mv. Fx. vil man ved at eje en udlejningsejendom får en betalingsstrøm i form af husleje hver måned. Ved at eje virksomheder fx. som aktionær, vil man have en andel i selskabets egenkapital og overskud. Ved at eje gæld (obligationer),  har man muligheden for at modtage pålydende renter fra låntageren. Denne blog fokuserer på, ejerskab af selskaber, som udbetaler udbytter, samt ejendomme. Jeg ønsker at eje selskaber som år efter år fastholder eller øger deres udbytte.

Penge vokser derfor på træer for personer, som ejer tilstrækkeligt med aktiver, som genererer penge hver eneste måned. Jeg ser mine aktiver, som en slags "pengemaskine" som kontinuertligt printer penge til mig. Hvert eneste år, har jeg formået at hæve min årlige udbytter signifikant, og forventer for 2017 at modtage 80.000 - 90.000 DKK i udbytter, samt nogenlunde den samme beløb i lejeindtægter. Dette beløb stiger år efter år, og jeg forventer på mellemlang sigt, at det vil vokse med omkring 25-30% om året. Dette skal ske i form af stigende udbytter, samt ekstra investeret kapital

I starten virker det som om, jeg har skabt mig en bæk af penge, som stille og roligt strømmer til mig. Som tiden går vil denne bæk udvikle sig til en flod, hvor potentialet er enormt. Når den tid kommer, vil det ikke være nødvendigt for mig, at modtage penge lineært, ved at udbyde min arbejdskaft. Jeg behøver dermed kun at gå på arbejde fra 8-16 fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal. Jeg vil til den tid have opbygget en pengemaskine, som øger min indtægter eksponentielt. Vejen dertil er endnu lang, og de første skridt gik ondskabsfuldt langsomt. Mange mennsker bliver for utålmodige, og falder ud af processen.

Motivationen for dette indlæg er, at eje aktier ikke bare er det samme som at eje et stykke papir. At eje aktier, er det samme som at eje andele af selskaber, som skaber overskud år efter år. Dette overskud vil med tiden blive fordelt til ejerne af selskabet eller investeret i projekter i selskabet, som skaber yderligere overskud. Det tog mig noget tid at forstå denne sammenhæng, og hvordan vores kapitalistiske samfund fungerer. Samtidig er det også det, som har fået mig til, at investerer alle mine opsparede penge siden jeg var 20.

søndag den 21. maj 2017

Seneste aktiekøb - april og maj 2017

Seneste aktiekøb - april og maj 2017
Jeg vil i de kommende dage skrive omkring mit beslutningsgrundlag i forbindelse med køb af disse selskaber. Endvidere vil jeg skrive et indlæg omkring mine tanker om den nuværende markedsprisfastsættelse.
Endvidere har jeg etableret en facebookside, "Udbytteinvestoren", hvor jeg vil holde jer opdateret med kommende indlæg.



Forårets mange udbytter, har betydet at jeg har modtaget ekstra kapital som jeg har geninvesteret. Da jeg er i min akkumuleringsfase, vil jeg løbende købe aktier, når jeg har likviditeten til det. Historien har vist, at man ved løbende investeringer samme med renters rente effekten har kunne generere et imponerende afkast. 

Den 21 maj 2017 er dagen, hvor det årlige Copenhagen Marathon bliver afholdt. Marathon er både en fysisk, men også mental hård disciplin. Investering er på mange måder, som et marathonløb, og ikke en sprint. Ved at være meget kortsigtet, kan det være meget svært at skabe et robust afkast. Ved i stedet at lave smarte beslutninger, samt være tålmodig vil man på lang sigt opnå et fornuftigt afkast. 

Understående graf viser, at hvis man kigger isoleret på 1-års afkast, kan det varierer fra +60% til -42%. Med andre ord, kan man risikere at tabe næsten 50% af sin formue inden for et år. Derfor skal man altid vurdere, hvornår man skal bruge sine opsparede kroner. Folk som står og skal købe ny bil eller hus, inden for et år, bør ikke have hele sin opsparing i aktier. Har man tænkt sig, at holde sine aktier i 15-20 år, vil man selv i de værste perioder opnå et positivt afkast. 




Jeg har derfor også en meget lang investeringshorisont. Jeg prøver ikke at time markedet, men prøver at lede efter aktier, men en vis kvalitet, som er relativt fornuftigt prissat. Dette kan være svært i dette marked. Understående graf viser mine seneste køb. Heraf fremgår det, at jeg har købt H&M-B aktien, som jeg vurdere er et fornuftigt køb pr. d.d. (Aktieanalyse H&M). Endvidere har jeg taget en mindre position i Pandora, samt suppleret i Danske Bank.

I alt vil  50- Pandora-, 50 Danske bank- og 70 H&M aktier, som vil give mig 1.491 DKK om året i udbytte(betinget af, at udbyttet ikke reduceres).





I alt vil  50- Pandora-, 50 Danske bank- og 70 H&M aktier, som vil give mig 1.491 DKK om året i udbytte(betinget af, at udbyttet ikke reduceres).

/udbytteinvestoren

lørdag den 13. maj 2017

Udbytteindkomst - April 2017

Udbytteindkomst - April 2017



"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"



Endnu en måned er gået, og det er endnu engang tid til mit ynglings emne: Udbytteindkomst.

Pga. for meget arbejde, samt en masse sociale arrangementer har jeg ikke været så aktiv på bloggen. Det vil jeg fremover lave om på. Foråret er kommet, hvilket betyder, at det er høj-sæson for udbytter i min portefølje. 

Jeg investerer løbende i selskaber med stærke forretningsmodeller og lyse fremtidsudsigter. Det vil, alt andet lige, betyde en gunstig udvikling i de kommende fremtidige udbytte betalinger og dermed øge min likviditet. Ved at opbygge en stigende passiv indkomst håber jeg, at kunne være finansielt uafhængig når jeg fylder 35 år. Dette betyder ikke nødvendigvis, at jeg ville stoppe med at arbejde men, at jeg vil have muligheden for det. Bloggen her vil beskrive min vej til finansiel uafhængighed, og hvordan man ikke nødvendigvis behøver ikke mio.-løn for at opnå den.

Man vil se, at der er lidt variation i udbetalingsmånederne for de enkelte selskaber. Jeg har ikke periodiseret dem. Jeg har modtaget følgende aktieudbytte:




Derudover fik jeg 6,00 DKK pr. FLSmidth aktie. Da jeg ejer 78 stk. blev det samlede udbytte i alt 468,00 DKK

I alt svarer dette til et udbytte på 7435,00 DKK for måneden! Ved en løn på 200 DKK i timen svarer dette beløb til 37 timers arbejde, ækvivalent til en alm. arbejdsuge. Med andre ord, kunne jeg i princippet arbejde en uge mindre i april og stadigvæk for fuld løn. Det kaldes frihed.

Jeg er godt på vej til finansiel uafhængighed. Dette kan også ses i mit estimeret rullende 12 måneders gennemsnit.





Jeg har i de sidste 12 måneder i gennemsnit modtaget 5.688 DKK om måneden, eller hvad der svarer til 28,5 arbejdstimer (200 kr/t). 

I forhold til April måned 2016 svarer beløbet dog til et fald på i alt 20 %. Dette er tredje måned i træk, hvor jeg opnår et fald i mine månedlige udbytter i forhold til sidste år. Det motiverer mig blot endnu mere til, at arbejde hårdt og få investeret i de rigtige selskaber, så jeg kan nå mit mål for året. Årsagen til dette fald skyldes især, at A.P. Møller - Mærsk, som er en af mine største positioner, valgte at reducere sit udbytte. Endvidere er udbyttet for Samsung Elec. i år blevet udbetalt i april. Havde Mærsk valgt at bevare sit udbytteniveau fra 2016, var udbyttet for måneden steget med ca. 10% år-over-år.

Jeg ser frem til de næste mange måneder, hvor jeg håber at forsætte den postive udvikling. Jeg kan allerede nu se, at maj måned bliver en ny rekord måned, hvor jeg forventer et udbytte på mellem 17.000-19.000 DKK. 

Kære læser, hvordan har din måned været?

/Udbytteinvestoren

torsdag den 20. april 2017

Unilever NV øger dividenden med 12%

Unilever NV øger dividenden med 12%




Unilever NV har per d.d. fremlagt regnskab for første kvartal. Omsætningen steg med 6,1% til 13,3 mia. EUR, som primært skyldes valutamedvind, højere priser, samt en underliggende salgsvækst.
Selskabets administrerende direktør udtaler følgende om regnskabet:

“The first quarter shows growth once more ahead of our markets. This reflects our continued investment in both innovations and brand support, and reconfirms the strength of our long term sustainable compounding growth model. The change programme ‘Connected for Growth’ which we started implementing in the autumn last year is starting to bear fruit and is making Unilever more agile and closer to the local markets, unlocking both further growth and margin. The actions we are taking keep us on track for another year of underlying sales growth ahead of our markets, in the 3 – 5% range. We also expect an improvement in underlying operating margin this year of at least 80 basis points and strong cash flow. We are raising the dividend by 12%, reflecting the confidence in our outlook.”

Som det fremgår blev den kvartalsvise dividende hævet med 12% til 0,3585 EUR. Som en investor med præferencer for udbytter, hilser jeg denne stigning velkommen. Jeg ejer jf. min portefølje 65 aktier i Unilever NV, og vægter ca. 0,96% af min samlede portefølje. Selskabet er både noteret i hhv. Holland, UK og USA. 
Jeg modtog sidste år 589,00 DKK i udbytte fra selskabet (vekslet fra USD). Alt andet lige, vil jeg modtage 660,00 DKK i år (ved konstant valutakursforhold), eller hvad der svarer til 71,00 DKK mere end sidste år. Dette lyder umiddelbart ikke af meget, hvilket det heller ikke er. Hvis man leger lidt med tallene, og siger, at selskabet vil kunne forsætte med at hæve udbyttet med 12 % årligt i f.eks. 30 år, vil de 589,00 DKK vokse til 17.646 DKK om året i 2047.  Og det er udbyttet fra en af mine mindste positioner! WOW. 

Endvidere ville jeg for at modtage yderligere 71,00 DKK i udbytte skulle investere yderligere 2.366 DKK ved et udbytteafkast på 3%. Jeg sparer med andre ord en del kapital. Selskabets hævning af udbyttet hjælper mig derfor godt på vej til at nå en passiv indkomst for 2017 på omkring 90.000 DKK. 

Jeg vil snart komme med en kort aktieanalyse af selskabet, samt dele mine tanker om, hvorfor jeg ønsker at få en større vægtning i selskabet og hvorfor jeg ikke har fået det endnu. 

Endvidere håber jeg alle har haft en god påske. Husk at følg mig på facebook under udbytteinvestoren.


lørdag den 15. april 2017

Hvorfor jeg ikke har en bil

Hvorfor jeg ikke har en bil



Min chef har lige fået en ny bil - en Mercedes-Benz C-class Coupé. Jeg må indrømme, at det er en virkelig lækker bil, og man bliver virkelig fristet til selv, at ville købe såden én. Min chef sagde til mig, "... Skal du ikke have en bil snart? Ja, jeg ved godt den koster penge, men tænkt på alt det frihed den giver". Og ja - jeg må indrømme, at jeg gav ham delvist ret. Selvfølgelig ville det være rart, at kunne tage lige derhen, hvor jeg ønsker og når jeg ønsker det. MEN det er en dyr frihed. Og denne frihed kan være dyre end man lige regner med!
For det første er biler, som I nok ved, ret dyre i Danmark på grund af de høje skatter og afgifter vi har. Om disse skatter og afgifter er fair, er en politisk sag, hvilket jeg ikke vil tage stilling til her. For at undersøge hvad det egentlig koster, at have en bil har jeg taget udgangspunkt i FDM's standard budget. (Link FDM)

I dag er jeg dybt afhængig af den offentlige transport når jeg skal til og fra arbejde. Jeg har ca. 50 km hver vej på arbejde, 100 km i alt, som omfatter, at jeg både tager bussen, metroen og toget. Det kan umiddelbart virker som meget, men min rejsetid hver vej er "kun" 50 min. For et 30 dages periodekort betaler jeg ca. kr. 1.400,00 om måneden eller hvad der svarer til ca. kr. 16.800,00 om året. Dette bruttotal, da jeg ikke tager højde for det befordringsfradrag jeg får. At være afhængigt af den offentlige transport kan i mange situationer være deprimerende. Det skyldes især situationer, hvor toget er forsinket, bussen kører ikke, eller fejl i metroen fordi døren ikke kan lukke. Når disse situationer opstår ville jeg ønske, at jeg havde en bil. Når trafikken dog kører, og jeg kører forbi indfaldsmotervejene til københavn, og ser de store bilkøer, er jeg alligevel meget glad for, at jeg tog toget.

Understående budget har en række standardiseret realistiske antagelser, som man kan ser mere til på FDM's hjemmeside. Budgettet kan ses i understående tabel:




















I tabellen ses det, at hvis jeg købte en ny bil til ca. kr. 350.000,00 og kørte 30.000 km om året, ville det i snit koste mig kr. 4,52 pr. km eller hvad der svarer til kr. 452 pr. arbejdsdag (100 km kørsel). Ved 200 arbejdsdage vil det betyde, at jeg ville skulle bruge kr. 90.400,00 om året på transport! Dette er et før skat beløb, hvorfor man næsten skal tjene det dobbelte for at betale dette! Hold nu op, det er dyrt at være bilejer i Danmark. Dette er betydeligt mere end mine nuværende kr. 16.800,00.

Ved ikke at eje en bil, vil jeg altså ud fra denne simple beregning kunne investere de sparede kr. 73.600,00 om året. Ved at investere dette beløb, vil det ved et afkast på 10% pr. år, over 20 år vokse til ca. kr. 495.000,00. Så for hvert år, jeg kan undvære en bil, kan jeg altså lægge en forventet fremtidig opsparing på ca. en halv mio. kroner til min fremtidige formue. Ved at udskyde min bilkøb i 2 år, vil jeg kunne lægge en mio. kroner til min fremtidige opsparing. Dette er vildt at tænke på, og motiverer mig til, at udskyde mit bilkøb så lang tid som muligt. Renters rente har en voldsom effekt, og dette eksempel viser, hvordan udskydelse at enkelte forbrugsgoder kan have en stor betydning på ens fremtidige formue.

Hvis jeg samtidige investerede pengene i kvalitetsselskaber som Hennes & Mauritz AB, Henkel AG eller Coloplast A/S m.fl. ville jeg højst sandsynligt kunne få et afkast som ville være højere end 10 % om året, hvilket vil gøre offeromkostningen ved at købe en bil endnu større.

Denne analyse er dog meget simpel, og der er ikke taget højde for børnehentning, indkøb mv. Formålet med analysen er blot at vise, hvordan større dispositioner kan have en stor betydning på ens fremtidige formue.

/udbytteinvestoren

mandag den 10. april 2017

Kommende aktiekøb

Kommende aktiekøb 






Jeg holder mig dagligt opdateret på, hvad der sker på de finansielle markeder. Det omfatter både mine aktier i min nuværende portefølje, samt nye mulige køb. Jeg ønsker, at have en bred diversificeret portefølje, som skal omfatte selskaber i forskellige sektorer og lande.

Som jeg ser det, er det største problem lige nu, at de fleste aktiemarkeder har haft en relativ postiv periode, hvorfor mange selskaber prismæssigt, ser dyre ud. Da jeg primært følger strategien "buy and hold", og derigennem øge min passive indkomst, betyder de høje aktiepriser, at jeg får mindre indtægter(yield) pr. aktie. Dog vil en moderat fald i priserne ikke have den store betydning for mig, da jeg ikke har nogle intentioner om at sælge lige foreløbig.

Her er nogle af de selskaber jeg har i kikkerten:

Hennes & Mauritz AB (SEK): Jeg tror alle i Danmark kender H&M. En yderligere analyse af selskabet kan findes her.









Selskabet har været i modvind længe, hvorfor aktiekursen har været faldende. Selskaber er med andre ord blevet upopulær, hvorfor bl.a. flere en skagen fondene har købt aktien.

Walt Disney Company (USA)

Walt Disney Company er mest kendt for sine karakteristiske figurer fra film og tv. Selskabet er dog i dag mere et medieselskab, som omfatter amerikanske tv-kanaler, som ESPN og Disney Chanel mv. Selvom det almindelig tv-forbrug er faldende pr. indbygger, grundet især streaming tjenester som netflix mv., så ejer selskabet rettighederne til meget sport, som folk nok altid vil foretrække at se live. Endvidere har de købt MARVEL, samt Lucas Film, hvilket betyder at der er fuld damp på produktionen af bl.a. Star Wars og X-men etc. Krydstogt- og forlystelsesparkdivisionerne skal også nævnes, hvor man lige har åbnet en ny forlystelsespark i Shanghai.











The Home Depot inc (USA)

En investering i The Home depot Inc vil være et bet på økonomien i USA. Home depot er USA's svar på Silvan og henvender sig til byggeindustrien, hvilket er meget aktuelt, da der for alvor er kommet gang i boligmarkedet igen i USA.  Aktien er steget 9% de sidste 12 måneder, og selskabet er kendetegnet ved at være meget aktionærvenligt. Omsætningen er de seneste par år steget med omkring 4,8% årligt i gennemsnit, mens indtjeningen er steget med mere end 13,2% årligt. Indtjeningen pr. aktie er steget med omkring 18% årligt siden 2011. EPS er vokset hurtigere end indtjeningen, da man har købt aktier tilbage, så det samlede antal aktier er faldet med 4,4% om året. Som det ses i understående figur, har aktien haft en fantastisk udvikling, og er steget med ikke mindre end 422.687 %!! En investering på 10.000 DKK vil altså, alt andet lige, være blevet til 42.268.700 DKK!











3M Company (USA)

3M (MMM) er en industri konglomerat, hvilket jeg mangler flere af i min portefølje. 3M er et selskab af høj kvalitet, og har pt. et udbytteafkast på 2,5%. Selskabet hævede tidligere på året udbyttet med 6 %.










Endvidere har jeg følgende aktier i kikkerten. Prissætningen er dog relativ høj i mange af dem, hvorfor jeg løbende vil købe dem ved korrektioner i kursen:

Infosys (INDIEN)

Henkel (GER)

Ricket Benkiscer (UK)

Unilever PLC (UK/NL)

HDFC (Indien)

Axis Bank (INIDEN) 

British American Tobacco (UK)

Diageo (UK)

China Mobile (KINA)

Hvad tænker du kære læser? Er der nogle af selskaberne som man bør holde sig fra? Som jeg ser det, er alle selskaberne af meget høj kvalitet, aktionærvenlige samt spredt ud på forskellige sektorer i forskellige lande.
Jeg vil meget gerne høre din mening.

/Udbytteinvestoren

Disclaimer: Ejer aktier i Henkel AG, H&M Group og Uniliver PLC