Den simple matematik bag formueskabelse via aktiemarkedet

Den simple matematik bag formueskabelse via aktiemarkedet

En af de få ting som motiverer og inspirerer mig ved at investere, er den selvindlysende sandhed som historien viser os: Det kræver kun én god investering, holdt i en meget lang periode, til at ændre ens samt ens families fremtid for evigt. Store formuer fra investering er ikke skabt ved at satse på en risikofyldt aktie, og håbe på den stiger kraftigt. De kommer mere fra folk, som har tiden (og disciplinen) til, at kunne holde aktier i meget profitable selskaber, som år efter år, hæver deres indtjening.


Lad os tage et ekstremt eksempel:

Året er 1986, og datoen hedder d. 13 Marts. (14 dage før min bror bliver født). Mine forældre træder ind i en ny epoke i deres liv, og vælger - for at få familielivet til at hænge sammen, at købe en bil til ca. 70.000 DKK. Hvis de i stedet for havde købt, for det samme beløb, i et dengang nyt selskab kaldt Microsoft, ville de i dag have haft omkring 38.000.000 DKK!! Ca. 80% af beløbet vil være bundet op i aktien, mens omkring 7.000.000 DKK vil være blevet udbetalt som udbytte.
Det imponerende ved dette eksempel er, at der kun skal én god investering til, at ændre ens liv signifikant. Om det er en ejendom på Frederiksberg, eller aktier i Novo Nordisk A/S. Så længe man kan holde igennem recessioner, depressioner og credit crunches, vil afkastet blive fornuftigt på længere sigt.

Man kan så spørge sig selv - Er dette et realistisk eksempel? Hvem ville satse alt på ét nyt selskab? Nej højst sandsynligt ikke. Forskerstudier har dog også vist, at mange investorer ikke vil kunne holde deres aktier i så lang tid. Endvidere vil sandsynligheden for at vælge Microsoft, og ikke de 99% andre IPO's (børsnoteringer) som gik skidt, være meget lav. Dette taler for indeks-investering! Man vil dog derved ikke opleve selskaber, der vokser igennem skyerne - men heller ikke de selskaber som dør.


Hvis vi nu ændrer forudsætningen lidt og i stedet for, at købe Microsoft, ville mine forældre dele beløbet i to, dvs. 2 x 35.000 DKK. De købte for 35.000 DKK fem meget solide blue-chip aktier, med stærke balancer, og en god indtjening, og som længe havde været en del af indekset. De købte kedelige, men velkendte selskaber som: McDonalds, Johnson and Johnson, Hershey, Coca-Cola and Clorex. For den sidste del købte de høj-risiko fyldte aktier, som vi antager gik konkurs lige efter, dvs. de 35.000 DKK gik tabt.

• Hershey = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 171.500 DKK

• Coca Cola = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 179.000 DKK 

• Clorox = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 135.000 DKK

• Johnson & Johnson =  De 7.000 DKK vil vokse til ca. 280.000 DKK

• McDonald's =  De 7.000 DKK vil vokse til ca. 112.000 DKK

Samlet vil de 35.000 DKK vokse til ca. 877.000 DKK. Selvom man vil tabe halvdelen af ens investeret beløb, vil de andre investeringer give et afkast, der langt oversteg det tabte. Den samlede investering gav et årlige afkast på omkring 10% årligt - inkl. det tabte! Tid er penge.

Hvad er budskabet med dette indlæg? Ja, det kræver kun ganske få gode beslutninger, til at opveje en dårlig beslutning. Nøglen er, at tiden vil læge alle sår. Man skal være selektiv omkring hvad man køber, og undgå at handle meget. Fokuser på at købe, profitable selskaber med stærke balancer. Omvendt vil man fejle fra tid til anden, spørgsmålet er hvor meget. Ved at diversificere sig undgår man, at tabe det hele på en aktie. Titanics kaptajn havde ret 99,9% af alle sine beslutninger.