torsdag den 25. maj 2017

Penge vokser faktisk på træerne!

Penge vokser faktisk på træerne!





Et populært ordsprog siger, at penge ikke vokser på træerne. Meningen med ordsproget er, at penge er noget som man skal arbejde for. Ud fra denne tankegang bør man bruge sine penge sparsomt, da de fleste ikke har uendeligt mange af dem.

Som en relativ ung investor i akkumuleringsfasen, er jeg enig med dette ordsprog.  Når man starter med ingenting, har man ikke kapital som kan generere yderligere kapital. Den eneste måde en person kan tjene penge på er ved, at stille sin arbejdskraft til rådighed, og blive betalt for dens tid og energi. Dette er en lineær proces, hvor ens indkomst er afhængig af ens lønniveau og arbejdstiden. I sådan en situation passer ordsproget "penge vokser ikke på træer" fint, da den eneste vej til rigdom er hårdt arbejde. Jeg er selv det sted i livet, hvor det er nødvendigt for mig, at have et 8-16 job.

Den sparsommelige og minimalistiske livsstil, samt tankegangen, at den eneste vej til rigdom er hårdt arbejde, ændre sig, lige så snart man får opbygget tilstrækkeligt kapital.  Det skyldes, at penge kan bruges til at generere flere penge. Eksempler herpå, vil være ejerskab af udlejningsejendomme, eje virksomheder eller gældsbreve mv. Fx. vil man ved at eje en udlejningsejendom får en betalingsstrøm i form af husleje hver måned. Ved at eje virksomheder fx. som aktionær, vil man have en andel i selskabets egenkapital og overskud. Ved at eje gæld (obligationer),  har man muligheden for at modtage pålydende renter fra låntageren. Denne blog fokuserer på, ejerskab af selskaber, som udbetaler udbytter, samt ejendomme. Jeg ønsker at eje selskaber som år efter år fastholder eller øger deres udbytte.

Penge vokser derfor på træer for personer, som ejer tilstrækkeligt med aktiver, som genererer penge hver eneste måned. Jeg ser mine aktiver, som en slags "pengemaskine" som kontinuertligt printer penge til mig. Hvert eneste år, har jeg formået at hæve min årlige udbytter signifikant, og forventer for 2017 at modtage 80.000 - 90.000 DKK i udbytter, samt nogenlunde den samme beløb i lejeindtægter. Dette beløb stiger år efter år, og jeg forventer på mellemlang sigt, at det vil vokse med omkring 25-30% om året. Dette skal ske i form af stigende udbytter, samt ekstra investeret kapital

I starten virker det som om, jeg har skabt mig en bæk af penge, som stille og roligt strømmer til mig. Som tiden går vil denne bæk udvikle sig til en flod, hvor potentialet er enormt. Når den tid kommer, vil det ikke være nødvendigt for mig, at modtage penge lineært, ved at udbyde min arbejdskaft. Jeg behøver dermed kun at gå på arbejde fra 8-16 fordi jeg har lyst, og ikke fordi jeg skal. Jeg vil til den tid have opbygget en pengemaskine, som øger min indtægter eksponentielt. Vejen dertil er endnu lang, og de første skridt gik ondskabsfuldt langsomt. Mange mennsker bliver for utålmodige, og falder ud af processen.

Motivationen for dette indlæg er, at eje aktier ikke bare er det samme som at eje et stykke papir. At eje aktier, er det samme som at eje andele af selskaber, som skaber overskud år efter år. Dette overskud vil med tiden blive fordelt til ejerne af selskabet eller investeret i projekter i selskabet, som skaber yderligere overskud. Det tog mig noget tid at forstå denne sammenhæng, og hvordan vores kapitalistiske samfund fungerer. Samtidig er det også det, som har fået mig til, at investerer alle mine opsparede penge siden jeg var 20.

2 kommentarer:

  1. Hej
    vil først starte med at ros dig for en meget inspirerende blog.Især da jeg selv er i samme fase som dig og med samme strategi. Har ikke lige fået læst hele bloggen endnu men der er noget jeg tænk over. Hvad er din holdning til K/I ? For mig ser jeg K/I som min sikkerhed for hvis firmat mister indtjening eller væksten. For hvis indtjeningen og væksten er 0 er firmaet reelt ikke mere værd en deres indre værdi. Hvis vi nu tager coloplast som du har, som er i kurs 558 i dag men reelt kun kurs 24 hvis indtjeningen og væksten er 0. Som Warren buffett og Benjamin graham beskriver det bør man ikke købe aktier med K/I over 1,5. tænker bare du har mange aktier med meget høj K/I : Coloplast 19,9 , Novo Nordisk 13,8 Chr. Hansen Holding 10 osv.
    heller være lidt pestmistisk og tænke: Hvad nu hvis der sker et eller andet som ændre hele indtjenings grundlagt. Ville bare lige høre dine tanker og holdninger til det område.

    SvarSlet
  2. Hej Steffen.
    Tak fordi du kiggede forbi og fedt at høre, at vi er på samme rejse.

    Min holdning til Kurs/indre værdi: Generelt, synes jeg at en nøgletalsanalyser aldrig kan stå alene, men give en god indikation på om en aktie, er dyr, billig eller fair prissat. Som jeg ser det, er K/I mest brugbar ved kapital-tunge selskaber, som fx. finansielle institutioner, produktionsselskaber samt andre kapitalintensive selskaber. Fx. selskaber som Danske Bank, D/S Norden, Allianz mv.

    Der hvor jeg synes, at K/I-nøgletallet bliver udfordret er (også ROE, afkast på egenkapitalen) når bogført værdi / indre værdi bliver et regnskabsmæssigt måleenhed mere end et øknomisk måleenhed.

    Fx. selskaber med langvarige aktiver, fx. ejendomme på balancen. Ejendommen kan være bogført til kostpris, hvilket kan betyde at markedsprisen er signifikant højere. Her vil man kunne undervurdere selskaberne ved at isoleret set kun at kigge på K/I-forholdet

    Coloplast, Novo Nordisk og Chr. Hansen Holding er ikke kapital-intensive virksomheder, og deres balancer er relative beskedne i forhold til indtjening mv. En af grundene til dette er, at selskaberne ikke kapitalisere deres R&D-omkostninger, men afskriver det løbende over resultatopgørelsen. Selskaberne besidder altså store mængder af know-how og ikke-kapitaliseret immaterielle aktiver. Dette motiverer mig til, at se bort fra K/I-forholdet og mere fokusere på P/E-forholdet for sådanne selskaber. P/E-forholdet har også sine udfordringer når vi snakker kapital-tungeselskaber. Men igen, en multipleanalyse må ikke stå alene.

    Hvad tænker du? Er det muligt at finde nogle ikke-kapitalintensive selskaber med lav K/I?

    /udbytteinvestoren


    SvarSlet