Mange ting er nemmere når man er to!
Mange ting bliver nemmere hvis man er to - også rent økonomisk. Med andre ord, kan man sige, at man opnår visse "stordriftsfordele" ved at skulle deles om mange ting. Her tænker jeg bl.a. på ting som fx. husleje, boligomkostninger, mad, transport mv. Jeg har altid boet sammen med andre. I mine studieår var det samme med kammerater. Vi deltes dermed om huslejen, hvorfor vi alle boede billigt. Senere flyttede jeg sammen med kæresten igennem adskillige år, Mrs B. Mrs. B's interesse for de finansielle markeder er lige så stor, som Donalds Trumps viden om global opvarmning - ikke ret stor. Alligevel har jeg fået hende i gang med at investere. Da hun ikke interesserer sig for teorien bag prisfastsættelsen bag aktierne, har jeg rådgivet hende til at købe fonde, gerne med en god historik og lave omkostninger, hvilket hun har taget til sig.
Hun har fået oprettet en konto på Nordnet, og er kommet i gang med månedsopsparing. Egentlig synes jeg månedsopsparing er en super måde, at spare op på. Uden at det skal blive den store reklame for Nordnet, så går det ud på, at man køber for et bestemt beløb i op til fire forskellige fonde hver måned. Mrs. B indbetaler omkring 3.000 DKK hver måned. Dette er umiddelbart ikke et særligt stort beløb, men man skal ikke undervurdere renters rente effekten. Måned efter måned vil hun tilføje ny kapital, som løbende vil forrente sig, give udbytte og dermed generere mere kapital.
Ultimo maj 2017 ser hendes portefølje sådanledes ud.
Hendes afkast har siden oktober 2016 været ca. 9%. Ved at fremskrive de ca. kr. 19.000 med 40 år (pensionsalderen indtræffer) vil de være vokset til ca. kr. 860.000! Hver måneden når hun indskyder kr. 3.000 svarer det til ca kr. 135.000 i fremtiden (1 kr i fremtiden, vil dog have mindre købekraft end i dag). Hvis hun forsætter sådan i en lang periode, tør jeg slet ikke tænke på, hvor stor hendes fremtidige formue bliver. Man kan med andre ord sige, at hun får plantet en masse pengetræer for at høste frugterne senere. Den pensionerede Mrs. B vil med andre ord sidde i skyggen, og høste frugterne på det pengetræ hun plantede for længe siden.
Mrs. B er dermed begyndt på samme rejse som jeg. Selvom jeg er længere fremme i marathonløbet, vil hun over tid bidrage med en betydelig del til vores fælles formue. Set fra et samlet perspektiv, indeholder vores samlede portefølje nu både enkelt aktier, samt fonde. Vi har dermed med andre ord, en fornuftig diversificering.
Formålet med denne artikel er, at man ikke nødvendigvis, behøver at købe enkelt aktier for, at nå et godt afkast. For mange kan det bedre betale sig, at købe fonde. Som ung investor er der to vigtige variable. Den ene er selvfølgelig afkastet, som gerne skal være nogenlunde middel. Den anden (måske den vigtigste) er tiden! Hvis man forrenter 100 kr med 10% pr. år i 20 år, vil det give et højere afkast end 100 kr. forrentet med 20% pr. år i kun 10 år. Som Warren Buffet siger:
“Life is like a snowball. The important thing is finding wet snow and a really long hill. "
/Udbytteinvestoren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar