søndag den 21. april 2019

Udbytteindkomst - januar, februar og marts

Udbytteindkomst - Januar, februar og marts


"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"




Endelig fik jeg tid til at skrive en ny opdatering. Det er ikke altid nemt, at få tid til det hele når man har travlt i det private, samt på kontoret. Endnu en årsag, hvorfor det kunne være rart at gå ned i tid på sigt.

Hvad er der sket siden sidst? Igen igen har jeg, som sagt, brugt meget tid på kontoret hvilket ikke har været optimalt i forhold til bloggen. Det vil jeg prøve at lave om på..

Min ene lejer har opsagt med fraflytning til Juni. Heldigvis har jeg allerede fået en ny lejer ind til en endnu højere månedlig leje. At jeg generelt kan hæve lejeindtægterne fra boligerne er en af grundene til, at jeg anser ejendomme som en "relativ" inflationssikker investering. Jeg håber over tid, at kunne allokerer flere penge til ejendomme. Evt. også gå fra småhus-ejendomme over til mere kommercielle investeringsejendomme.

Aktieporteføljen har efter en hård afslutning på 2018 fået lidt medvind. Dette har betydet at porteføljen nu overstiger 3.000.000 DKK. Porteføljen kan ses her. Som udbytteinvestor er ens fokus ikke så meget på den samlede værdi af porteføljen, men mere det udbytte porteføljen genererer. Dette gør det også nemmere, ikke at blive personligt påvirket af udsvingene og holde kursen. Udbyttet er dog kun den ene side af mønten. For jeg prøver samtidig at forholde mig til aktiernes prissætning, og vil selvfølgelig altid helst købe aktier som er på tilbud - hvem vil ikke det?

Der er en række nye kandidater i porteføljen, henholdsvis Jyske Bank A/S og Schow & Co A/S - Jeg vil i den kommende fremtid komme med et indlæg omkring mine tanker bag disse køb - så stay tuned :-)

Jeg har fået en fornuftigt start på 2019 mht. udbytte. Hvis jeg fortsætter samme vækst håber jeg at nå min målsætning for året.

For Januar, februar og marts har jeg modtaget følgende

  • Januar: 1.444 DKK
  • Februar: 859 DKK
  • Marts : 23.300 DKK

I alt ca. 25.303 DKK.

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 126 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 16 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde tre ugers fri ekstra påskeferie og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større. Jeg er nu tættere på det endelig mål, og jeg håber stadigvæk at jeg kan gå på pension som 35 årig.

Udbyttet på 25.303 DKK er ækvivalent til en stigning på ca. 32% i forhold til udbyttet i samme periode sidste år. Jeg er derfor godt på vej til et udbytte på +100.000 DKK i år. Dog er der (som altid) lidt bump på vejen. Vale SA har i forbindelse med en større (og tragisk) ulykke i Brasilien elimineret deres udbytte indtil videre. Dog kan jeg se, at april og maj bliver relative fornuftige måneder, hvorfor jeg stadigvæk er fortrøstningsfuld. Jeg har for april allerede modtaget +15.000 DKK, hvilket også afspejles i understående graf.




Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.




Mit 12 måneder rullende udbytte er steget fra 6.727 DKK i november 2018 til 7.297 DKK i marts 2019 (y-aksen til højre), hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 37, time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få den samme løn. Med andre ord, kan jeg nu holde en uges fri hver eneste måned. 

Jeg forventer, at jeg i 2019 vil bryde igennem et rullende gennemsnit på 8.000 DKK pr. måned og nærme mig 9.000 DKK pr. måned.

At mit rullende gennemsnit stiger, er meget vigtigt for mig. Det viser, at der er fremgang hvilket holder mit motivation oppe. For at kunne pensionere mig selv, skal det rullende gennemsnit gerne op på 15.000 - 20.000 DKK. Dette skal suppleres med min indkomst fra diverse andre aktiver. Der er stadigvæk lang vej op til 15.000 - 20.000 DKK, men heldigvis er stigningen eksponentiel (forhåbentligt), hvorfor stigningen vil gå hurtigere og hurtigere.



Kære læser, hvordan har dit forår været?

torsdag den 27. december 2018

"Savings rate" - Vejen til finansiel uafhængighed

"Savings rate" - Vejen til finansiel uafhængighed




Hvis du lige et begyndt at researche for FIRE (Financial independence early retirement), vil du hurtigt opdage, at et af de mest omdiskuterede emner er "savings rate" - på dansk: Opsparingsgrad.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvor stor en påvirkning, samt vigtigheden heraf, af ens opsparingsevne, alt efter hvor man er i sin livscyklus. Artiklen kan findes her: Opsparing er for de fattige, investering er for de rige. På trods af den lidt provokerende overskift, så er indlægges hovedbudskab, at hvis man har en relativ lav nettoformue, er det vigtigste man kan gøre, at spare op - ikke investere. Jo rigere man bliver, jo mindre betydning får ens opsparingsevne, da afkastet af ens formue vil overstige opsparingen betydeligt. 

Ens opsparingensgrad er det pengebeløb i procent du opsparer efter skat. Det kan give et hurtigt overblik over, hvor meget man sparer op, men måske endnu mere vigtigt, hvor store ens udgifter er!

Som sagt, skal det understreges, at dette enme er super simpelt. Der vil altid være debat om, hvilke udgiftsposter man skal inkludere, når man skal beregne sin opsparingsgrad. Nogle tager pensionsopsparing med, mens andre medtager afdrag på boliglån/realkredit. Personligt mener jeg, at man bør medtage afdrag på boliglån/realkredit, da jeg ser dette som opsparing. Renter og bidrag derimod anser jeg som en boligudgift. Endvidere synes jeg også at pensionsopsparing bør indgå, da denne opsparing er et vigtigt element i ens formueplanlægning.

Jo mere du sparer op - jo mere fri kan man holde


Den simple logik er bag konceptet er, at kunne "forbruge/have et forbrug", mens man ikke arbejder. Dvs. sige, at hvis man arbejder en måned, og gemmer halvdelen af sin indkomst kan man holde fri den kommende måned..

Som Jacob L. Fisker skriver (http://earlyretirementextreme.com/), kan man ved at:
  • Holde 1 år fri efter 19. års arbejde ved at opspare 5% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 9 års arbejde ved at opspare 10% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 4. års arbejde ved at opspare 20% af sin indkomst
  • Holde 1 år fri efter 2. år og 4 måneders arbejde ved at opspare 30% af sin indkomst
  • Holde 1 år fri efter 1 år og 6 måneders arbejde ved at opspare 40% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 1 års arbejde ved at opspare 50% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 1 år og 6 måneders arbejde ved at opspare 40% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 1 års arbejde ved at opspare 50% af sin indkomst.
  • Holde 1 år fri efter 6 måneders arbejde ved at opspare 60% af sin indkomst.
  • Holde 2 år og 4 måneder fri efter 1 års arbejds ved at opspare 70% af sin indkomst.
  • Holde 4 år fri efter 1 års arbejds ved at opspare 80% af sin indkomst.
  • Holde 9 år fri efter 1 års arbejds ved at opspare 90% af sin indkomst.
Typisk har de fleste mennesker en arbejdsgiver betalt pensionopsparing, hvor man typisk indbetaler mellem 10-20% af sin lønindkomst. Jf. ovenstående vil sådan en opsparingsgrad ikke fører til det gode liv i pensionsårene. Men på grund af renters-rente effekten kan disse opsparinger typisk dække størstedelen af en gennemsnits persons leveomkostninger.

Ovenstående viser også, at du ikke nødvendigvis behøver at en millionløn for at blive økonomisk uafhængig. Du kan blive økonomisk uafhængig ved at minimere de udgifter. Kan man klare sig for et minimalt beløb (og fastholde denne livsstil!!!) kan man gå pension tidligt. Ved at opspare 100% (0 DKK forbrug!!) er man allerede økonomisk uafhængig.

Alle kan vel spare op? Og hvor meget opsparer folk?

Svaret er, at de fleste danskere kan spare op, med få undtagelser. Dog spare vi dansker generelt ikke meget op. Det er dog blevet bedre med tiden. Den gennemsnitlige danske opsparingsgrad kan vises i nedenstående figur, jf. Danmark Statistik.



Figuren viser, at den gennemsnitlige dansker i 2007 opsparede ca. 4% af sin bruttoindkomst, hvilket er steget til ca. 12% i 2017. Danskerne sparer med andre ord meget mere op i 2017 end i 2007. Hver gang danskerne havde 100 kr. til rådighed i 2017 brugte de 88 kr. og sparede 12 kr op. Denne figur viser også, at da forbrugsfesten før finanskrisen var på sit højeste, sparede danskerne generelt ikke meget op. Figuren viser også, hvorfor de færreste kan opnå FIRE inden for en kort årrække. 




Kigger man på de danske husholdningers formuesammensætning, ses det at pensionsformuen fortsat er det største aktiv i den finansielle del af nettoformuen. Pensionformuen udgjorde 3.384 mia. DKK svarende til 52% af de danske husholdningers samlede financielle aktiver. Som dansker bør vi være glade for, at vi i Danmark har så lukrative arbejdsmarkedspensioner, som kan sikrer os en fornuftigt alderdom. Vi er født på verdens solside.

Det er dog interessant at se, at beholdningen af aktier m.v. udgør i alt ca. 31% i 2017, og at den dermed er faldet fra 35% i 2007. Regeringens vision med at få skabt en aktiekultur i Danmark må siges ikke at være en succes. Det kan dog være, at den kommende aktiekonto ændre lidt på dette. Årsagen er nok, at flere har brændt fingerne på aktie op til finanskrisen, og er mere påpasselige med at investere.

Det er også interessant at se, at selvom aktierne er steget (med undtagelse af december 2018) er andelen stadigvæk blevet mindre. 

Mange bække små....

Over tid kan selv små beløb blive til en formue. Mange amerikanske bloggere henviser typisk til café latté-effekten: En kop premium kaffe koster typisk 3,5 USD. Dette svarer til 20-25 kr. (hvilket er billigt, da premium kaffen koster 40+ DKK i DK!!). 3,5 USD per dag bliver til 105 USD per måned eller 1.260 USD per år. Hvis man istedet investerede disse penge i en ETF med lave omkostninger, ville man kunne opnå 106.000 USD i løbet af 30 år! Hvis man vidste man ville betale 106.000 USD for kaffe (ca. 750.000 DKK), vil man måske tænke sig om en ekstra gang :-)

Én ung mand, W. Buffett, overvejede som ung om han ville betale ca. 300.000 USD for en ekstra tur hos frisøren. Ved at reducere sine ture hos frisøren til hver 5. uge istedet for hver 4., ville han bruge 18 USD istedet for 25 USD.  Buffett estimerede at han over sit livsforløb ville spare 300.000 USD. 

Budskabet for ovenstående er, at selv små livsstilsændringer kan betyde meget over tid. Det kan betyde at man har råd til en ekstra familie rejse, et større hus, en ny bil eller tidligere pension.  

En anden klog mand ved navn A. Einstein sagde engang: "He who understands it, earns it... he who doesn't.. pays it." Han hentyder selvfølgelig til effekten af renters-rente, og hvordan tid er det største aktiv mange unge investorer har. 

Så næste gang Mrs. B har brug for et koffein tilskud, vil jeg stå klar med den hjemmebryggede kaffe :-) 

Hvad gør vi selv?

Mrs. B og jeg prøver generelt at holde en høj savingsrate. Det gør vi ved at indbygge nogle gode vaner, så vi sparer op uden at tænke for meget over det. Vi har et højt fokus på at minimere de tre dyreste udgifter: 1) Bolig, 2) transport og 3) madforbrug. 

Da vi bor i København, er vores udgifter til bolig ikke de laveste. Dog bor vi i en ejerbolig, hvorfor vi løbende sparer op, når vi afdrager. Tidligere har vi minimeret vores udgifter til boligen yderligere ved at leje et værelse ud. Vi kunne selvfølgelig flytte væk fra den indre by, og ud i forstaden for at minimere vores udgift. Dog ville det betyde højere transport omkostninger. 

Da vi begge arbejder i byen betyder det, at vi bor i byen, at vi kan undvære en bil. Jeg har tidligere skrevet om, hvor dyrt det er at have bil, når man medregner alle omkostninger. Du kan læse artiklen her (artikel: hvorfor har jeg ikke bil?). I artiklen fremgår det bl.a. at ved køb af en ny bil til ca. 350.000 DKK og en køretur på 30.000 km. p.a. vil man betale ca. 90.400 DKK p.a. Vi sparer altså et betydeligt beløb på at cykle til arbejde, hvorfor vores cykler måske er vores bedste investering. 

Generelt handler vi billigt. Vi bor tæt på både Lidl og Rema1000, hvilket generelt er discount supermarkeder. Endvidere prøver vi at handle tilbud, samtidig med at vi laver meget mad selv. Vi bruger derfor maksimalt 1.000-2.000 DKK pr. måned på husholdning og mad. 

Produktet af ovenstående er, at vi kan investere ca. 15.000 - 30.000 DKK i aktier pr. måned, samtidig med betale mere end 12.000 DKK ned på vores boliger. Ved uændret aktivpriser opsparer vi dermed mellem 27.000 - 42.000 DKK. Ved stigende aktivpriser bliver formueforøgelsen endnu større. Forhåbentligt betyder dette, en tidlig pension.. hvis vi vil.

Kære læser, hvor meget sparer du op?

søndag den 21. oktober 2018

Danske Bank A/S - tid til at købe?

Danske Bank A/S - tid til at købe?




Danske Bank er en af de største nordiske banker med stærke lokale rødder, samt en global tilstedeværelse. Banken er mere end 145 år gammel, og er i dag en universal bank som servicerer både privat- og erhvervskunde, samt store institutionelle kunder. Endvidere kan banken udover dens bank aktiviteter tilbyde livsforsikrings- og pensionprodukter, realkredit (Realkredit danmark), kapitalforvaltning, ejendomsmæglerservice og leasing - Ja banken må siges, at have hele paletten af produkter. 

Banken har, med undtagelse af krise-årene, leveret et godt afkast på aktionærernes kapital. 



Banken har i de seneste år foretaget en række uheldige investeringer i forbindelse med opkøb af banker i Irland m.v.

Aktionærerne har heldigvis fået et saftigt udbytte i de "gode år". At banken stoppede udbyttebetalingerne, var nødvendigt i 2008, samt en del af den bankpakke, man indgik med Staten.


Aktien har dermed givet et historisk udbytte på omkring 4-5% med undtagelse af kriseårene. Udbetalingsprocenten, også kaldet "Payout ratio" er ligget stabilt omkring 30-45%, hvilket giver plads til stigende udbytter. 





I indeværende år, er banken havnet i en regulær krise, efter at banken har indrømmet, at have været medvirkende til hvidvask af sorte penge for flere tusinde kunder gennem en årrække. Mange eksperter vurderer, at krisen er af historiske-dimensioner, og at banken risikerer en rekordstor bøde. 

At nuværende og fremtidige aktionærer lever med usikkerheden om, at der kommer en rekordstor bøde har også betydet, at aktiekursen er faldt betydeligt. Understående figur viser, hvordan aktiekursen er faldet fra kr. 250 til ca. kr. 130 (19.10.2018), svarende til et fald på næsten 50%.

Ultimo 2017 var der ca. 894 mio. aktier, med en lukkekurs på ca. kr. 242 pr. aktie. Dette giver ca. en markedsværdi af Danske Bank på ca. kr. 216 mia. Ved at forudsætte et uændret aktieantal (på trods af tilbagekøbsprogram), giver den nuværende lukkekurs pr. 19.10.2018 på ca. 130 kr. pr. aktie, en markedsværdi af Danske bank på ca. kr. 116 mia. Markedsværdien er med andre ord faldet med ca. kr. 100 mia.

Faldet skal primært tilskrives størrelsen på den forventede bøde(r), samt evt. tab af kunder og forretninger. Men hvor stor bliver bøden? Flere andre banker er kommet med estimater, som varierer mellem 0 - 20 mia. DKK. Amerikanske Morgen Stanley estimerer f.eks. en bøde på ca. 12 mia. kr., som er på niveau med den bøde HSBC plc fik, da de blev kendt skyldig i hvidvask for narkokarteller i Mexico. 




Af ovenstående graf ses det endvidere, at for første gang i fem år, handles aktien nu under den indre værdi. Vi skal helt tilbage til perioden mellem finanskrisen 2008/2009 og gældskrisen, for at finde en lignende situation. Jeg tænker derfor, at det kan være et godt tidspunkt at købe aktien. 

Dog er det selvfølgelig ikke uden risiko. Skulle der komme en historisk stor bøde, vil den indre værdi falde tilsvarende. Aktien kan derfor i princippet stadigvæk være "dyr". I værste tilfælde kan det betyde, at banken er nød til at lave en kapitalforhøjelse i form af at udstede nye aktier, hvilket vil udvande kursen yderligere. 

Da jeg som investor godt kan vente på, at de sorte skyer forsvinder, og krisen lægger sig, mener jeg at aktien kan være et godt køb ved det nuværende K/I-forhold. 



Jeg tror, at bøde bliver betydelig, men ikke stor nok til at vælte banken omkuld. Ved en bøde i størrelsen 7-10 mia. DKK vil banken måske kunne fastholde det nuværende udbytte på 9 kr. pr. aktie., hvilet giver et udbytte på ca. 7%. Skulle danske bank på et tidspunkt hæve udbetalingenprocenten (Nordea udbetaler ca. 80-90%), kan det fremtidige udbytte være +10%. 

Skulle bøden være større og de dropper udbyttet, kan aktien dog falde yderligere.

Kære læser, hvad tænker du om Danske Bank? Tør du købe den?


lørdag den 16. juni 2018

Udbytteindkomst - Marts, april og maj

Udbytteindkomst - Marts, april og maj 2018



"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"




Endelig fik jeg tid til at skrive en ny opdatering. De sidste par måneder er gået med at rejse og arbejde. Jeg har brugt meget tid på kontoret, hvilket ikke har været optimal i forhold til bloggen.

Mrs. B og jeg tog 3,5 uge afsted til Malaysia og Singapore for at nyde livet. Vi havde først et par dage i Singapore, hvilket er en by jeg er meget imponeret over. Den er meget ren, ingen kriminalitet, dejligt varmt vejr med lækre strande og en infrastruktur som er meget velfungerende. Hvis ikke landet havde været så dyrt, ville det være et perfekt sted at nyde sin FIRE.




Efterfølgende var vi på den malaysiske del af Borneo. Vi så både orangutans, natur samt dykket en del.



Ja, det var virkelig lækkert at komme en tur ud af hamsterhjulet. Folk kan undrer sig over hvad dette har med investering at gøre? Men dette er det målet for min finansielle rejse. Ikke at tænke på arbejde, samt have muligheden for at rejse rundt og nyde livet. Tiden man lever er begrænset, så det gælder om at bruge så meget tid som muligt på det som gør én glad, og ikke sidde på et kontor fra 8-16 hver dag. Det er de færreste, som vil kigge tilbage på sit liv og fortryde at de ikke bruge mere tid på kontoret. Og som alle lykkeforskere siger: Vil du investere i lykke skal du investere i oplevelser frem for ting.

I forlængelse af den passive indkomst jeg får fra mine aktier, har jeg mens jeg har rest fået ca. 12.000 DKK fra AirBNB og vi er allerede oppe på næsten 28.000 for året. Jeg er med andre ord godt på vej til at nå min målsætning omkring indtjeningen fra AirBNB.

Marts, april og maj har været gode måneder med hensyn til modtaget aktieudbytte. Det er de bedste måneder på året. Hvis årets andre måneder var lige så gavmilde ved mig, ville jeg kunne pensionere mig selv i dag.

For marts, april og maj har jeg modtaget følgende aktieudbytter:

  • Marts: 17.414 DKK
  • April:   9.815 DKK
  • Maj:    20.525 DKK

I alt ca. 47.745 DKK.

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 239 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 30 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde halvanden måned fri og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større. Jeg er nu tættere på det endelig mål, og jeg håber stadigvæk at jeg kan gå på pension som 35 årig.

Jeg synes dog, at jeg lidt under mine egne forventninger, og der skal meget til, hvis jeg skal nå at modtage omkring 100.000 DKK i udbytte i år. Dog håber jeg at kunne få investeret en del mere den sidste del af året, som vil give afkast i årets sidste måneder, samt næste år.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.




Mit 12 måneder rullende udbytte er steget fra 6.015 DKK i februar til 6.476 i maj, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 32,4 time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få samme løn.








At mit rullende gennemsnit stiger, er meget vigtigt for mig. Det viser, at der er fremgang hvilket holder mit motivation oppe. For at kunne pensionere mig selv, skal det rullende gennemsnit gerne op på 15.000 - 20.000 DKK. Dette skal suppleres med min indkomst fra diverse andre aktiver.


Kære læser, hvordan har dit foråret været?

mandag den 19. marts 2018

Udbytteindkomst - Februar 2018

Udbytteindkomst - Februar 2018



"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"





Februar er ligesom januar en stille måned mht. udbytte. Stilhed før stormen. I marts, april og maj går det løs, og det er der jeg får de højeste udbytter for året.

Jeg har i februar måned modtaget følgende udbytte:

John Deere: 190,9 DKK
Citi Group: 403,1 DKK


I alt ca. 594 DKK.

Ikke imponerende og skuffende 27% mindre end hvad jeg modtog i 2017. Grunden til, at jeg har modtaget mindre er, at jeg ikke har fået udbytte fra Nordic American Tankers i februar, men istedet modtager det i marts (endvidere er udbyttet sat kraftigt ned - skuffende). Der skal investeres endnu mere den resterende del af året for at opnå målsætningen for 2018. 

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 3 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 1/3 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at tidligt weekend, og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.








Mit 12 måneder rullende udbytte er lig med  6.015 DKK, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 30,1 time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få samme løn.







Kære læser, hvordan har din måned været?

søndag den 11. marts 2018

Opsparing er for de fattige, investering er for de rige

Opsparing er for de fattige, investering er for de rige




Fra tid til anden får jeg spørgsmålet: 

"Hey, jeg har opsparet kr. 10.000, hvor skal jeg investere for at få det bedste afkast?"

Når jeg får sådan et spørgsmål, tager jeg bank-hatten på, og begynder at spørger ind til deres risiko-præferencer, deres mål og drømme med investeringen mv. Men sandheden er: deres afkast er relativt ubetydeligt... indtilvidere.  

Selv med små beløb, kan ens total-afkast over tid blive betydeligt. Dog vil det være langt bedre for individer i starten af deres livscyklus (evt. unge mennesker under uddannelse m.fl), at fokusere på at spare penge op (eller hæve deres indkomst), end at bekymre sig om, hvilket afkast de vil få på kort sigt. 

Lad os tage et eksempel: En person sparer ca. kr. 10.000 op og placerer dem i en fond med lave omkostninger, f.eks. en ETF, med et forventet årligt afkast på 10%. Det vil give kr. 1.000 i årligt afkast. De fleste vil kunne bruge det årlige afkast på en lørdag aften med vennerne. Mad + drikkevare + transport. Bum - så er de væk

Hvis man nu sammenligner det med ens fremtidige-selv, som har sparet mere end kr. 2.000.000 sammen på sin pensionsopsparing. Et fald på 10%, hvilket er meget sandsynligt fra tid til anden, vil betyde et tab på kr. 200.000! Du kan ikke kompensere for dette tab ved at spare op, med mindre du har en meget høj indkomst, eller en meget høj opsparingsrate. Derfor er opsparing meget mere relevant for fattige. Omvendt er investering meget mere relevant for rige.

For at guide jer igennem mine tanker, vil jeg simulere et individs 40-årig livscyklus. Jeg forudsætter, at et individ tjener kr. 300.000 pr. år, hvilket er omkring gennemsnitsindkomsten i Danmark. Endvidere forudsætter jeg en opsparingsrate på 15%, dvs. man opsparer kr. 52.500 om året. Det årlige afkast på "aktierne" fastsættes til 9%, og standard deviation (udsving/risiko) til 15%.

I det første år, vil man opspare kr. 52.500 og ikke modtage noget investerings afkast (penge bliver investeret ultimo perioden). I år 2 vil man modtage et investeringsafkast (tilfældigt/random, men med et gennemsnit på 9% på ens opsparede formue, samtidig med at man vil opspare yderligere kr. 52.500. I år 3 vil man igen modtage et tilfældigt afkast på de penge man havde i år 2. Dette vil fortsætte i 40 år...

Understående figur viser simulationen, hvor de blå søjler viser, hvor meget man har opsparet, mens den røde viser afkastet/tabet på investeringerne.



Som man kan se, er de blå søjler konstante over tid, mens de røde søjler har betydelige udsving, da de repræsenterer ens "tilfældige" afkast. Endvidere er det tydeligt, at opsparing har en højere påvirkning på ens opsparing tidligt i livscyklussen, da man ikke har mange aktiver. Jo mere tiden går - jo flere aktiver får man, og jo højere betydning får afkastet for din samlede opsparing.  I sær i slutningen af livscyklussen vil man "kun" have opsparet kr. 2.100.000 ud af i alt. ca kr. 7.000.000. 

Da én simulation ikke er repræsentativ (i sær ikke når afkastet er random/tilfældigt), har jeg sat modellen op til at køre simulationen 1.000 gange. 


 Mean   17.388.148   
 Median   13.358.713   
 St. Dev.   13.869.246   
 Percentile 
5%  4.966.373   
25%  8.749.407   

Gennemsnittet for simuleringerne er ca. kr. 17.000.000, hvorfor den samlede formue på kr. 7.000.000 (jf. ovenstående), langt fra er blandt de bedste udfald. Medianen er tæt på gennemsnittet, men lavere, hvilket indikerer at fordelingen er positiv skæv. Afslutningsvis laver jeg konfidens-intervaller på hhv. 95% og 75%. Jeg kan altså derfor konkluderer, at man med 95% sandsynlighed har mere end kr. 4.966.373 i slutningen livscyklussen. Endvidere kan jeg med 75% sandsynlighed sige, at man har mere end kr. 8.749.407. Det må siges at være imponerende. Med en lang tidsperiode, en høj opsparingsrate vil man kunne opbygge en betydelig formue.

Over tid vil det akkumuleret afkast fra aktiverne udgøre en større og større del af den samlede formue. Dette er illustreret i understående figur.




Som du kan se, er det vigtigt at starte med at spare op tidligt i livscyklussen for at opbygge formue. Jo længere tid der går, jo mindre andel udgør den samlede opsparing. 

Vi kan afslutningsvis prøve at ændre lidt på nogle af forudsætningerne:

Opsparingsraten ændres fra 15% til 30%:

 Mean  35.388.387   
 Median  29.334.631   
 St. Dev.  26.046.712   
 Percentile 
5% 9.990.996   
25% 18.079.252   

En person som opsparer kr. 105.000 om året over 40 år, vil kunne forvente en fremtidige formue på kr. 35.388.387. Endvidere kan man med 95% sandsynlighed konkluderer, at formuen vil være højere end kr. 9.990.996 

Afkastet stiger fra 9% til 15%:

 Mean   92.411.526   
 Median   73.032.086   
 St. Dev.   72.027.313   
 Percentile 
5%  22.571.719   
25%  43.984.215   

WOW - dette er imponerende. Man kan forvente kr. 92.411.526 at i pensionsårene. Dog er der kun ganske få personer som historisk har kunne forrente sin formue med 15% om året over en længere periode. I dette eksempel, er risikoen/standard afvigelsen ikke hævet tilsvarende hvilket nok ikke er realistisk. Typisk hænger afkast og risiko sammen.

Indkomsten reduceres til kr. 200.000, mens opsparingsraten hæves til 30%:


 Mean   20.752.280   
 Median   16.245.531   
 St. Dev.   17.383.652   
 Percentile 
5%  5.374.032   
25%  9.818.993   

Dette eksempel taler for sig selv. Selv personer med lavere indkomst, men som har evnerne og disciplinen til at spare kraftigt op kan se frem til en millionærpension.

Jeg håber at ovenstående artikel giver dig inspiration til, at reflektere over, hvor du er i din livscyklus, og hvad der evt. er mest optimalt for dig selv. 

/udbytteinvestoren


mandag den 26. februar 2018

Udbytteindkomst - januar 2018

Udbytteindkomst - Januar 2018



"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"



Januar er slut, og vi er allerede langt inde i februar (næsten slut, da jeg skriver dette indlæg). Kulden er for alvor kommet, men heldigvis varmer det lidt, når der kommer udbytte ind af døren.

Et nyt år er startet, og som altid har jeg høje finansielle forventninger til 2018 (kan næsten kun blive skuffet :-)).

Grunden til, at jeg ikke har skrevet så mange indlæg har været, at der har været travlt på kontoret (igen igen). Alle har travlt, da folk skal samle de sidste point inde den årlige bonus. Hamsterhjulet kører på fuld damp.

Jeg har i januar måned modtaget følgende udbytte:

- Medtronic: 185 DKK
- Wal-mart: 123 DKK
- General Electric: 93,6 DKK
- Altria: 77,8 DKK
- Lukoil: 683 DKK

I alt ca. 1.162,3 DKK.

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 6 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 1 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde 1 dags ekstra ferie, og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.

I januar og februar er der altid stilhed før stormen. I marts, april og maj går det løs:






Mit 12 måneder rullende udbytte er lig med  6.033 DKK, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 30,1 time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få samme løn.







Kære læser, hvordan har din måned været?