Året der gik (2019) og året der kommer (2020)

Året der gik (2019) og året der kommer (2020)

Endnu et år er gået, og det er tid til at gøre status. Året 2019 har været det mest fantastiske år i mit liv. - ikke fordi at C20 indekset steg +27% eller porteføljen krydsede 3 mio. kr. Nej, det skyldes at Mrs. B og jeg blev forældre til en lille pige i maj måned. Dette er også (sammen med en masse arbejde) årsagen til de manglende opdateringer. At blive forældre er stort! Det kan de fleste nok blive enige om. For mig personligt har det bl.a. betydet, at jeg har reflekteret meget over mit liv og de værdier som det indeholder. Det er også blevet endnu mere klart for mig, at min fritid er blevet endnu mere værdifuld. Tidligere kunne vi leve som "arbejds-zoombier" som sov, gik på arbejde, spiste, sov, arbejde etc... Nu er det som om hver dag tæller mere. Vores datter vokser og udvikler sig hele tiden. Vi måler tiden på en helt ny måde - ikke i måneder men i dage dage og i udvikling og ting som er sket.

Vi er dog stadig fanget i hamsterhjulet (selvom vi pt. begge er på barsel), hvor vi arbejder for leve, og ikke lever for at arbejde. Denne glædelige begivenhed har derfor været med til at motivere mig yderligere til en dag (forhåbenligt snart), at kunne bruge mere tid på det som virkelig giver mig værdi og glæde.

Jeg læste på sociale medier en tråd omkring "FIRE-paradokset". Det er, at unge forældre gerne vil arbejde mindst som "ung" (mere tid med børnene) og mere som "gammel" (når børnene er fløjet fra reden). Jeg kan følge dette - især efter jeg selv er blevet far. Dette understreger dog også vigtigheden af, at starte så tidligt som muligt, så ens penge-træ kan begynde at vokse, og vokser videre selvom man skulle tage en investeringspause.

Køb:

De mest bemærkelsesværdige køb jeg har foretaget mig i løbet af 2019, har været mit sats på finansaktier (Danske Bank, Nordea, Jyske Bank), hvilket ikke har udviklet sig helt så godt som jeg håbede. Disse aktier har dog løftet sig fra "bunden" i slutningen af året.

Derudover har jeg også taget et større sats på generisk medicin. Især Teva Pharma. og Mylan, som jeg vurderer at være aktier af fornuftig kvalitet til en god pris. Hele porteføljen kan ses her. Disse to aktier betaler ikke udbytter. På trods af navnet udbytteinvestoren er det ikke altafgørende for mig om en aktie betaler udbytte. Ja - jeg har præference for udbytte - men afkast fra kursgevinster er mindst lige så godt (og måske endda bedre rent skattemæssigt).

Mine målsætninger for 2019 var følgende:

Målsætning for 2019:

• Opnå et nettoformue i aktier på kr. 3.500.000 Godkendt 

• Modtage kr. 100.000 i udbytte Fail! - Modtog ca. 92.000 DKK, hvilket er langt fra målet. Medtages Mrs. B udbytte, er vi dog næsten i mål. 

• Opspare min. 70% af min efter-skat indkomst Godkendt, en stor del af likviditet blev anvendt til  afdrag på min realkreditlån.
• Løbe en marathon, samt to halvmarathons  Fail! - for dårlig form - skal der gøres noget ved. Mere følger.
• Læse 10 bøger om investering Fail! - har jeg ikke tal på :-)

Som det ses af ovenstående tekst, opfyldte jeg kun to af mine fem målsætninger. Selvom jeg prøver, at anvende SMART-modellen, er det utilfredsstillende at jeg igen ikke kommer i mål mere flere af dem. SMART modellen siger at målene skal være:

• Specifikt - Jeg skal præciserer hvad mit mål er. 
• Målbart - Hvornår er jeg i mål?
• Attraktiv - Hvorfor gider jeg kæmpe for at nå dette mål?
• Realistisk - Har jeg ressourcerne til at nå målet?
• Tidsbestemt  - Hvad er deadline?

Jeg har nok igen ikke været helt realistisk. Men som jeg plejer at sige, "Aim for the moon and even if you miss you ll land among the stars". 

Et andet lyspunkt er Mrs. B's aktieportefølje, som vokser og vokser. Den er nu oppe på ca. 240.000 kr. Hun overfører hver måned ca. 7.000 kr., som primært investeres i ETF'er. 

Mine mål for 2020, som opfylder ovenstående SMART kriterier, vil tage udgangspunkt i målene for 2019.

Målsætning for 2020:

• Opnå en aktieformue på kr. 4.100.000
• Modtage kr. 110.000 i udbytte.
• Opspare min 65% af min nettoindkomst
• Løbe to halv marathons
• Tabe 15 kg
• Læse 5 bøger om investering
• Skrive fire blog opslag om måneden
• Køb en ny udlejningsbolig
• Samlet aktiver for > kr. 13.000.000

Kære læser, hvordan er dit 2019 gået? Og hvad er din målsætning for 2020?

/udbytteinvestoren

Udbytteindkomst - januar, februar og marts

Udbytteindkomst - Januar, februar og marts

"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"

Endelig fik jeg tid til at skrive en ny opdatering. Det er ikke altid nemt, at få tid til det hele når man har travlt i det private, samt på kontoret. Endnu en årsag, hvorfor det kunne være rart at gå ned i tid på sigt.

Hvad er der sket siden sidst? Igen igen har jeg, som sagt, brugt meget tid på kontoret hvilket ikke har været optimalt i forhold til bloggen. Det vil jeg prøve at lave om på..

Min ene lejer har opsagt med fraflytning til Juni. Heldigvis har jeg allerede fået en ny lejer ind til en endnu højere månedlig leje. At jeg generelt kan hæve lejeindtægterne fra boligerne er en af grundene til, at jeg anser ejendomme som en "relativ" inflationssikker investering. Jeg håber over tid, at kunne allokerer flere penge til ejendomme. Evt. også gå fra småhus-ejendomme over til mere kommercielle investeringsejendomme.

Aktieporteføljen har efter en hård afslutning på 2018 fået lidt medvind. Dette har betydet at porteføljen nu overstiger 3.000.000 DKK. Porteføljen kan ses her. Som udbytteinvestor er ens fokus ikke så meget på den samlede værdi af porteføljen, men mere det udbytte porteføljen genererer. Dette gør det også nemmere, ikke at blive personligt påvirket af udsvingene og holde kursen. Udbyttet er dog kun den ene side af mønten. For jeg prøver samtidig at forholde mig til aktiernes prissætning, og vil selvfølgelig altid helst købe aktier som er på tilbud - hvem vil ikke det?

Der er en række nye kandidater i porteføljen, henholdsvis Jyske Bank A/S og Schow & Co A/S - Jeg vil i den kommende fremtid komme med et indlæg omkring mine tanker bag disse køb - så stay tuned :-)

Jeg har fået en fornuftigt start på 2019 mht. udbytte. Hvis jeg fortsætter samme vækst håber jeg at nå min målsætning for året.

For Januar, februar og marts har jeg modtaget følgende

• Januar: 1.444 DKK
• Februar: 859 DKK
• Marts : 23.300 DKK

I alt ca. 25.303 DKK.

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 126 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 16 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde tre ugers fri ekstra påskeferie og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større. Jeg er nu tættere på det endelig mål, og jeg håber stadigvæk at jeg kan gå på pension som 35 årig.

Udbyttet på 25.303 DKK er ækvivalent til en stigning på ca. 32% i forhold til udbyttet i samme periode sidste år. Jeg er derfor godt på vej til et udbytte på +100.000 DKK i år. Dog er der (som altid) lidt bump på vejen. Vale SA har i forbindelse med en større (og tragisk) ulykke i Brasilien elimineret deres udbytte indtil videre. Dog kan jeg se, at april og maj bliver relative fornuftige måneder, hvorfor jeg stadigvæk er fortrøstningsfuld. Jeg har for april allerede modtaget +15.000 DKK, hvilket også afspejles i understående graf.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.

Mit 12 måneder rullende udbytte er steget fra 6.727 DKK i november 2018 til 7.297 DKK i marts 2019 (y-aksen til højre), hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 37, time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få den samme løn. Med andre ord, kan jeg nu holde en uges fri hver eneste måned. 

Jeg forventer, at jeg i 2019 vil bryde igennem et rullende gennemsnit på 8.000 DKK pr. måned og nærme mig 9.000 DKK pr. måned.

At mit rullende gennemsnit stiger, er meget vigtigt for mig. Det viser, at der er fremgang hvilket holder mit motivation oppe. For at kunne pensionere mig selv, skal det rullende gennemsnit gerne op på 15.000 - 20.000 DKK. Dette skal suppleres med min indkomst fra diverse andre aktiver. Der er stadigvæk lang vej op til 15.000 - 20.000 DKK, men heldigvis er stigningen eksponentiel (forhåbentligt), hvorfor stigningen vil gå hurtigere og hurtigere.

Kære læser, hvordan har dit forår været?

"Savings rate" - Vejen til finansiel uafhængighed

"Savings rate" - Vejen til finansiel uafhængighed

Hvis du lige et begyndt at researche for FIRE (Financial independence early retirement), vil du hurtigt opdage, at et af de mest omdiskuterede emner er "savings rate" - på dansk: Opsparingsgrad.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om, hvor stor en påvirkning, samt vigtigheden heraf, af ens opsparingsevne, alt efter hvor man er i sin livscyklus. Artiklen kan findes her: Opsparing er for de fattige, investering er for de rige. På trods af den lidt provokerende overskift, så er indlægges hovedbudskab, at hvis man har en relativ lav nettoformue, er det vigtigste man kan gøre, at spare op - ikke investere. Jo rigere man bliver, jo mindre betydning får ens opsparingsevne, da afkastet af ens formue vil overstige opsparingen betydeligt. 

Ens opsparingensgrad er det pengebeløb i procent du opsparer efter skat. Det kan give et hurtigt overblik over, hvor meget man sparer op, men måske endnu mere vigtigt, hvor store ens udgifter er!

Som sagt, skal det understreges, at dette enme er super simpelt. Der vil altid være debat om, hvilke udgiftsposter man skal inkludere, når man skal beregne sin opsparingsgrad. Nogle tager pensionsopsparing med, mens andre medtager afdrag på boliglån/realkredit. Personligt mener jeg, at man bør medtage afdrag på boliglån/realkredit, da jeg ser dette som opsparing. Renter og bidrag derimod anser jeg som en boligudgift. Endvidere synes jeg også at pensionsopsparing bør indgå, da denne opsparing er et vigtigt element i ens formueplanlægning.

Jo mere du sparer op - jo mere fri kan man holde

Den simple logik er bag konceptet er, at kunne "forbruge/have et forbrug", mens man ikke arbejder. Dvs. sige, at hvis man arbejder en måned, og gemmer halvdelen af sin indkomst kan man holde fri den kommende måned..

Som Jacob L. Fisker skriver (http://earlyretirementextreme.com/), kan man ved at:

• Holde 1 år fri efter 19. års arbejde ved at opspare 5% af sin indkomst.

• Holde 1 år fri efter 9 års arbejde ved at opspare 10% af sin indkomst.

• Holde 1 år fri efter 4. års arbejde ved at opspare 20% af sin indkomst

• Holde 1 år fri efter 2. år og 4 måneders arbejde ved at opspare 30% af sin indkomst

• Holde 1 år fri efter 1 år og 6 måneders arbejde ved at opspare 40% af sin indkomst.

• Holde 1 år fri efter 1 års arbejde ved at opspare 50% af sin indkomst.

• Holde 1 år fri efter 1 år og 6 måneders arbejde ved at opspare 40% af sin indkomst.

• Holde 1 år fri efter 1 års arbejde ved at opspare 50% af sin indkomst.

• Holde 1 år fri efter 6 måneders arbejde ved at opspare 60% af sin indkomst.

• Holde 2 år og 4 måneder fri efter 1 års arbejds ved at opspare 70% af sin indkomst.

• Holde 4 år fri efter 1 års arbejds ved at opspare 80% af sin indkomst.

• Holde 9 år fri efter 1 års arbejds ved at opspare 90% af sin indkomst.

Typisk har de fleste mennesker en arbejdsgiver betalt pensionopsparing, hvor man typisk indbetaler mellem 10-20% af sin lønindkomst. Jf. ovenstående vil sådan en opsparingsgrad ikke fører til det gode liv i pensionsårene. Men på grund af renters-rente effekten kan disse opsparinger typisk dække størstedelen af en gennemsnits persons leveomkostninger.

Ovenstående viser også, at du ikke nødvendigvis behøver at en millionløn for at blive økonomisk uafhængig. Du kan blive økonomisk uafhængig ved at minimere de udgifter. Kan man klare sig for et minimalt beløb (og fastholde denne livsstil!!!) kan man gå pension tidligt. Ved at opspare 100% (0 DKK forbrug!!) er man allerede økonomisk uafhængig.

Alle kan vel spare op? Og hvor meget opsparer folk?

Svaret er, at de fleste danskere kan spare op, med få undtagelser. Dog spare vi dansker generelt ikke meget op. Det er dog blevet bedre med tiden. Den gennemsnitlige danske opsparingsgrad kan vises i nedenstående figur, jf. Danmark Statistik.

Figuren viser, at den gennemsnitlige dansker i 2007 opsparede ca. 4% af sin bruttoindkomst, hvilket er steget til ca. 12% i 2017. Danskerne sparer med andre ord meget mere op i 2017 end i 2007. Hver gang danskerne havde 100 kr. til rådighed i 2017 brugte de 88 kr. og sparede 12 kr op. Denne figur viser også, at da forbrugsfesten før finanskrisen var på sit højeste, sparede danskerne generelt ikke meget op. Figuren viser også, hvorfor de færreste kan opnå FIRE inden for en kort årrække. 

Kigger man på de danske husholdningers formuesammensætning, ses det at pensionsformuen fortsat er det største aktiv i den finansielle del af nettoformuen. Pensionformuen udgjorde 3.384 mia. DKK svarende til 52% af de danske husholdningers samlede financielle aktiver. Som dansker bør vi være glade for, at vi i Danmark har så lukrative arbejdsmarkedspensioner, som kan sikrer os en fornuftigt alderdom. Vi er født på verdens solside.

Det er dog interessant at se, at beholdningen af aktier m.v. udgør i alt ca. 31% i 2017, og at den dermed er faldet fra 35% i 2007. Regeringens vision med at få skabt en aktiekultur i Danmark må siges ikke at være en succes. Det kan dog være, at den kommende aktiekonto ændre lidt på dette. Årsagen er nok, at flere har brændt fingerne på aktie op til finanskrisen, og er mere påpasselige med at investere.

Det er også interessant at se, at selvom aktierne er steget (med undtagelse af december 2018) er andelen stadigvæk blevet mindre. 

Mange bække små....

Over tid kan selv små beløb blive til en formue. Mange amerikanske bloggere henviser typisk til café latté-effekten: En kop premium kaffe koster typisk 3,5 USD. Dette svarer til 20-25 kr. (hvilket er billigt, da premium kaffen koster 40+ DKK i DK!!). 3,5 USD per dag bliver til 105 USD per måned eller 1.260 USD per år. Hvis man istedet investerede disse penge i en ETF med lave omkostninger, ville man kunne opnå 106.000 USD i løbet af 30 år! Hvis man vidste man ville betale 106.000 USD for kaffe (ca. 750.000 DKK), vil man måske tænke sig om en ekstra gang :-)

Én ung mand, W. Buffett, overvejede som ung om han ville betale ca. 300.000 USD for en ekstra tur hos frisøren. Ved at reducere sine ture hos frisøren til hver 5. uge istedet for hver 4., ville han bruge 18 USD istedet for 25 USD.  Buffett estimerede at han over sit livsforløb ville spare 300.000 USD. 

Budskabet for ovenstående er, at selv små livsstilsændringer kan betyde meget over tid. Det kan betyde at man har råd til en ekstra familie rejse, et større hus, en ny bil eller tidligere pension.  

En anden klog mand ved navn A. Einstein sagde engang: "He who understands it, earns it... he who doesn't.. pays it." Han hentyder selvfølgelig til effekten af renters-rente, og hvordan tid er det største aktiv mange unge investorer har. 

Så næste gang Mrs. B har brug for et koffein tilskud, vil jeg stå klar med den hjemmebryggede kaffe :-) 

Hvad gør vi selv?

Mrs. B og jeg prøver generelt at holde en høj savingsrate. Det gør vi ved at indbygge nogle gode vaner, så vi sparer op uden at tænke for meget over det. Vi har et højt fokus på at minimere de tre dyreste udgifter: 1) Bolig, 2) transport og 3) madforbrug. 

Da vi bor i København, er vores udgifter til bolig ikke de laveste. Dog bor vi i en ejerbolig, hvorfor vi løbende sparer op, når vi afdrager. Tidligere har vi minimeret vores udgifter til boligen yderligere ved at leje et værelse ud. Vi kunne selvfølgelig flytte væk fra den indre by, og ud i forstaden for at minimere vores udgift. Dog ville det betyde højere transport omkostninger. 

Da vi begge arbejder i byen betyder det, at vi bor i byen, at vi kan undvære en bil. Jeg har tidligere skrevet om, hvor dyrt det er at have bil, når man medregner alle omkostninger. Du kan læse artiklen her (artikel: hvorfor har jeg ikke bil?). I artiklen fremgår det bl.a. at ved køb af en ny bil til ca. 350.000 DKK og en køretur på 30.000 km. p.a. vil man betale ca. 90.400 DKK p.a. Vi sparer altså et betydeligt beløb på at cykle til arbejde, hvorfor vores cykler måske er vores bedste investering. 

Generelt handler vi billigt. Vi bor tæt på både Lidl og Rema1000, hvilket generelt er discount supermarkeder. Endvidere prøver vi at handle tilbud, samtidig med at vi laver meget mad selv. Vi bruger derfor maksimalt 1.000-2.000 DKK pr. måned på husholdning og mad. 

Produktet af ovenstående er, at vi kan investere ca. 15.000 - 30.000 DKK i aktier pr. måned, samtidig med betale mere end 12.000 DKK ned på vores boliger. Ved uændret aktivpriser opsparer vi dermed mellem 27.000 - 42.000 DKK. Ved stigende aktivpriser bliver formueforøgelsen endnu større. Forhåbentligt betyder dette, en tidlig pension.. hvis vi vil.

Kære læser, hvor meget sparer du op?

Danske Bank A/S - tid til at købe?

Danske Bank A/S - tid til at købe?

Danske Bank er en af de største nordiske banker med stærke lokale rødder, samt en global tilstedeværelse. Banken er mere end 145 år gammel, og er i dag en universal bank som servicerer både privat- og erhvervskunde, samt store institutionelle kunder. Endvidere kan banken udover dens bank aktiviteter tilbyde livsforsikrings- og pensionprodukter, realkredit (Realkredit danmark), kapitalforvaltning, ejendomsmæglerservice og leasing - Ja banken må siges, at have hele paletten af produkter. 

Banken har, med undtagelse af krise-årene, leveret et godt afkast på aktionærernes kapital. 

Banken har i de seneste år foretaget en række uheldige investeringer i forbindelse med opkøb af banker i Irland m.v.

Aktionærerne har heldigvis fået et saftigt udbytte i de "gode år". At banken stoppede udbyttebetalingerne, var nødvendigt i 2008, samt en del af den bankpakke, man indgik med Staten.

Aktien har dermed givet et historisk udbytte på omkring 4-5% med undtagelse af kriseårene. Udbetalingsprocenten, også kaldet "Payout ratio" er ligget stabilt omkring 30-45%, hvilket giver plads til stigende udbytter. 

I indeværende år, er banken havnet i en regulær krise, efter at banken har indrømmet, at have været medvirkende til hvidvask af sorte penge for flere tusinde kunder gennem en årrække. Mange eksperter vurderer, at krisen er af historiske-dimensioner, og at banken risikerer en rekordstor bøde. 

At nuværende og fremtidige aktionærer lever med usikkerheden om, at der kommer en rekordstor bøde har også betydet, at aktiekursen er faldt betydeligt. Understående figur viser, hvordan aktiekursen er faldet fra kr. 250 til ca. kr. 130 (19.10.2018), svarende til et fald på næsten 50%.

Ultimo 2017 var der ca. 894 mio. aktier, med en lukkekurs på ca. kr. 242 pr. aktie. Dette giver ca. en markedsværdi af Danske Bank på ca. kr. 216 mia. Ved at forudsætte et uændret aktieantal (på trods af tilbagekøbsprogram), giver den nuværende lukkekurs pr. 19.10.2018 på ca. 130 kr. pr. aktie, en markedsværdi af Danske bank på ca. kr. 116 mia. Markedsværdien er med andre ord faldet med ca. kr. 100 mia.

Faldet skal primært tilskrives størrelsen på den forventede bøde(r), samt evt. tab af kunder og forretninger. Men hvor stor bliver bøden? Flere andre banker er kommet med estimater, som varierer mellem 0 - 20 mia. DKK. Amerikanske Morgen Stanley estimerer f.eks. en bøde på ca. 12 mia. kr., som er på niveau med den bøde HSBC plc fik, da de blev kendt skyldig i hvidvask for narkokarteller i Mexico. 

Af ovenstående graf ses det endvidere, at for første gang i fem år, handles aktien nu under den indre værdi. Vi skal helt tilbage til perioden mellem finanskrisen 2008/2009 og gældskrisen, for at finde en lignende situation. Jeg tænker derfor, at det kan være et godt tidspunkt at købe aktien. 

Dog er det selvfølgelig ikke uden risiko. Skulle der komme en historisk stor bøde, vil den indre værdi falde tilsvarende. Aktien kan derfor i princippet stadigvæk være "dyr". I værste tilfælde kan det betyde, at banken er nød til at lave en kapitalforhøjelse i form af at udstede nye aktier, hvilket vil udvande kursen yderligere. 

Da jeg som investor godt kan vente på, at de sorte skyer forsvinder, og krisen lægger sig, mener jeg at aktien kan være et godt køb ved det nuværende K/I-forhold. 

Jeg tror, at bøde bliver betydelig, men ikke stor nok til at vælte banken omkuld. Ved en bøde i størrelsen 7-10 mia. DKK vil banken måske kunne fastholde det nuværende udbytte på 9 kr. pr. aktie., hvilet giver et udbytte på ca. 7%. Skulle danske bank på et tidspunkt hæve udbetalingenprocenten (Nordea udbetaler ca. 80-90%), kan det fremtidige udbytte være +10%. 

Skulle bøden være større og de dropper udbyttet, kan aktien dog falde yderligere.

Kære læser, hvad tænker du om Danske Bank? Tør du købe den?

Udbytteindkomst - Marts, april og maj

Udbytteindkomst - Marts, april og maj 2018

"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"

Endelig fik jeg tid til at skrive en ny opdatering. De sidste par måneder er gået med at rejse og arbejde. Jeg har brugt meget tid på kontoret, hvilket ikke har været optimal i forhold til bloggen.

Mrs. B og jeg tog 3,5 uge afsted til Malaysia og Singapore for at nyde livet. Vi havde først et par dage i Singapore, hvilket er en by jeg er meget imponeret over. Den er meget ren, ingen kriminalitet, dejligt varmt vejr med lækre strande og en infrastruktur som er meget velfungerende. Hvis ikke landet havde været så dyrt, ville det være et perfekt sted at nyde sin FIRE.

Efterfølgende var vi på den malaysiske del af Borneo. Vi så både orangutans, natur samt dykket en del.

Ja, det var virkelig lækkert at komme en tur ud af hamsterhjulet. Folk kan undrer sig over hvad dette har med investering at gøre? Men dette er det målet for min finansielle rejse. Ikke at tænke på arbejde, samt have muligheden for at rejse rundt og nyde livet. Tiden man lever er begrænset, så det gælder om at bruge så meget tid som muligt på det som gør én glad, og ikke sidde på et kontor fra 8-16 hver dag. Det er de færreste, som vil kigge tilbage på sit liv og fortryde at de ikke bruge mere tid på kontoret. Og som alle lykkeforskere siger: Vil du investere i lykke skal du investere i oplevelser frem for ting.

I forlængelse af den passive indkomst jeg får fra mine aktier, har jeg mens jeg har rest fået ca. 12.000 DKK fra AirBNB og vi er allerede oppe på næsten 28.000 for året. Jeg er med andre ord godt på vej til at nå min målsætning omkring indtjeningen fra AirBNB.

Marts, april og maj har været gode måneder med hensyn til modtaget aktieudbytte. Det er de bedste måneder på året. Hvis årets andre måneder var lige så gavmilde ved mig, ville jeg kunne pensionere mig selv i dag.

For marts, april og maj har jeg modtaget følgende aktieudbytter:

• Marts: 17.414 DKK
• April:   9.815 DKK
• Maj:    20.525 DKK

I alt ca. 47.745 DKK.

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 239 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 30 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde halvanden måned fri og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større. Jeg er nu tættere på det endelig mål, og jeg håber stadigvæk at jeg kan gå på pension som 35 årig.

Jeg synes dog, at jeg lidt under mine egne forventninger, og der skal meget til, hvis jeg skal nå at modtage omkring 100.000 DKK i udbytte i år. Dog håber jeg at kunne få investeret en del mere den sidste del af året, som vil give afkast i årets sidste måneder, samt næste år.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.

Mit 12 måneder rullende udbytte er steget fra 6.015 DKK i februar til 6.476 i maj, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 32,4 time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få samme løn.

At mit rullende gennemsnit stiger, er meget vigtigt for mig. Det viser, at der er fremgang hvilket holder mit motivation oppe. For at kunne pensionere mig selv, skal det rullende gennemsnit gerne op på 15.000 - 20.000 DKK. Dette skal suppleres med min indkomst fra diverse andre aktiver.

Kære læser, hvordan har dit foråret været?

Udbytteindkomst - Februar 2018

Udbytteindkomst - Februar 2018

"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"

Februar er ligesom januar en stille måned mht. udbytte. Stilhed før stormen. I marts, april og maj går det løs, og det er der jeg får de højeste udbytter for året.

Jeg har i februar måned modtaget følgende udbytte:

John Deere: 190,9 DKK
Citi Group: 403,1 DKK

I alt ca. 594 DKK.

Ikke imponerende og skuffende 27% mindre end hvad jeg modtog i 2017. Grunden til, at jeg har modtaget mindre er, at jeg ikke har fået udbytte fra Nordic American Tankers i februar, men istedet modtager det i marts (endvidere er udbyttet sat kraftigt ned - skuffende). Der skal investeres endnu mere den resterende del af året for at opnå målsætningen for 2018. 

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 3 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 1/3 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at tidligt weekend, og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.

Mit 12 måneder rullende udbytte er lig med  6.015 DKK, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 30,1 time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få samme løn.

Kære læser, hvordan har din måned været?

Opsparing er for de fattige, investering er for de rige

Opsparing er for de fattige, investering er for de rige

Fra tid til anden får jeg spørgsmålet: 

"Hey, jeg har opsparet kr. 10.000, hvor skal jeg investere for at få det bedste afkast?"

Når jeg får sådan et spørgsmål, tager jeg bank-hatten på, og begynder at spørger ind til deres risiko-præferencer, deres mål og drømme med investeringen mv. Men sandheden er: deres afkast er relativt ubetydeligt... indtilvidere.  

Selv med små beløb, kan ens total-afkast over tid blive betydeligt. Dog vil det være langt bedre for individer i starten af deres livscyklus (evt. unge mennesker under uddannelse m.fl), at fokusere på at spare penge op (eller hæve deres indkomst), end at bekymre sig om, hvilket afkast de vil få på kort sigt. 

Lad os tage et eksempel: En person sparer ca. kr. 10.000 op og placerer dem i en fond med lave omkostninger, f.eks. en ETF, med et forventet årligt afkast på 10%. Det vil give kr. 1.000 i årligt afkast. De fleste vil kunne bruge det årlige afkast på en lørdag aften med vennerne. Mad + drikkevare + transport. Bum - så er de væk. 

Hvis man nu sammenligner det med ens fremtidige-selv, som har sparet mere end kr. 2.000.000 sammen på sin pensionsopsparing. Et fald på 10%, hvilket er meget sandsynligt fra tid til anden, vil betyde et tab på kr. 200.000! Du kan ikke kompensere for dette tab ved at spare op, med mindre du har en meget høj indkomst, eller en meget høj opsparingsrate. Derfor er opsparing meget mere relevant for fattige. Omvendt er investering meget mere relevant for rige.

For at guide jer igennem mine tanker, vil jeg simulere et individs 40-årig livscyklus. Jeg forudsætter, at et individ tjener kr. 300.000 pr. år, hvilket er omkring gennemsnitsindkomsten i Danmark. Endvidere forudsætter jeg en opsparingsrate på 15%, dvs. man opsparer kr. 52.500 om året. Det årlige afkast på "aktierne" fastsættes til 9%, og standard deviation (udsving/risiko) til 15%.

I det første år, vil man opspare kr. 52.500 og ikke modtage noget investerings afkast (penge bliver investeret ultimo perioden). I år 2 vil man modtage et investeringsafkast (tilfældigt/random, men med et gennemsnit på 9% på ens opsparede formue, samtidig med at man vil opspare yderligere kr. 52.500. I år 3 vil man igen modtage et tilfældigt afkast på de penge man havde i år 2. Dette vil fortsætte i 40 år...

Understående figur viser simulationen, hvor de blå søjler viser, hvor meget man har opsparet, mens den røde viser afkastet/tabet på investeringerne.

Som man kan se, er de blå søjler konstante over tid, mens de røde søjler har betydelige udsving, da de repræsenterer ens "tilfældige" afkast. Endvidere er det tydeligt, at opsparing har en højere påvirkning på ens opsparing tidligt i livscyklussen, da man ikke har mange aktiver. Jo mere tiden går - jo flere aktiver får man, og jo højere betydning får afkastet for din samlede opsparing.  I sær i slutningen af livscyklussen vil man "kun" have opsparet kr. 2.100.000 ud af i alt. ca kr. 7.000.000. 

Da én simulation ikke er repræsentativ (i sær ikke når afkastet er random/tilfældigt), har jeg sat modellen op til at køre simulationen 1.000 gange. 

Mean	17.388.148
Median	13.358.713
St. Dev.	13.869.246
Percentile
5%	4.966.373
25%	8.749.407

Gennemsnittet for simuleringerne er ca. kr. 17.000.000, hvorfor den samlede formue på kr. 7.000.000 (jf. ovenstående), langt fra er blandt de bedste udfald. Medianen er tæt på gennemsnittet, men lavere, hvilket indikerer at fordelingen er positiv skæv. Afslutningsvis laver jeg konfidens-intervaller på hhv. 95% og 75%. Jeg kan altså derfor konkluderer, at man med 95% sandsynlighed har mere end kr. 4.966.373 i slutningen livscyklussen. Endvidere kan jeg med 75% sandsynlighed sige, at man har mere end kr. 8.749.407. Det må siges at være imponerende. Med en lang tidsperiode, en høj opsparingsrate vil man kunne opbygge en betydelig formue.

Over tid vil det akkumuleret afkast fra aktiverne udgøre en større og større del af den samlede formue. Dette er illustreret i understående figur.

Som du kan se, er det vigtigt at starte med at spare op tidligt i livscyklussen for at opbygge formue. Jo længere tid der går, jo mindre andel udgør den samlede opsparing. 

Vi kan afslutningsvis prøve at ændre lidt på nogle af forudsætningerne:

Opsparingsraten ændres fra 15% til 30%:

Mean	35.388.387
Median	29.334.631
St. Dev.	26.046.712
Percentile
5%	9.990.996
25%	18.079.252

En person som opsparer kr. 105.000 om året over 40 år, vil kunne forvente en fremtidige formue på kr. 35.388.387. Endvidere kan man med 95% sandsynlighed konkluderer, at formuen vil være højere end kr. 9.990.996 

Afkastet stiger fra 9% til 15%:

Mean	92.411.526
Median	73.032.086
St. Dev.	72.027.313
Percentile
5%	22.571.719
25%	43.984.215

WOW - dette er imponerende. Man kan forvente kr. 92.411.526 at i pensionsårene. Dog er der kun ganske få personer som historisk har kunne forrente sin formue med 15% om året over en længere periode. I dette eksempel, er risikoen/standard afvigelsen ikke hævet tilsvarende hvilket nok ikke er realistisk. Typisk hænger afkast og risiko sammen.

Indkomsten reduceres til kr. 200.000, mens opsparingsraten hæves til 30%:

Mean	20.752.280
Median	16.245.531
St. Dev.	17.383.652
Percentile
5%	5.374.032
25%	9.818.993

Dette eksempel taler for sig selv. Selv personer med lavere indkomst, men som har evnerne og disciplinen til at spare kraftigt op kan se frem til en millionærpension.

Jeg håber at ovenstående artikel giver dig inspiration til, at reflektere over, hvor du er i din livscyklus, og hvad der evt. er mest optimalt for dig selv. 

/udbytteinvestoren

Udbytteindkomst - januar 2018

Udbytteindkomst - Januar 2018

"Money can work harder than I ever could. It works 24/7 and never calls in sick"

Januar er slut, og vi er allerede langt inde i februar (næsten slut, da jeg skriver dette indlæg). Kulden er for alvor kommet, men heldigvis varmer det lidt, når der kommer udbytte ind af døren.

Et nyt år er startet, og som altid har jeg høje finansielle forventninger til 2018 (kan næsten kun blive skuffet :-)).

Grunden til, at jeg ikke har skrevet så mange indlæg har været, at der har været travlt på kontoret (igen igen). Alle har travlt, da folk skal samle de sidste point inde den årlige bonus. Hamsterhjulet kører på fuld damp.

Jeg har i januar måned modtaget følgende udbytte:

- Medtronic: 185 DKK
- Wal-mart: 123 DKK
- General Electric: 93,6 DKK
- Altria: 77,8 DKK
- Lukoil: 683 DKK

I alt ca. 1.162,3 DKK.

Ved en timeløn på 200 DKK/timen svare det samlede beløb til omkring 6 timers arbejde, eller hvad der svarer til næsten 1 arbejdsdage! Jeg kan med andre ord tillade mig, at holde 1 dags ekstra ferie, og stadigvæk få fuld løn. Det er vidunderligt at se, hvordan snebolden ruller sig større og større.

Jeg forventer fremadrettet, at mine udbytter minimum vil vokse med 10 %. (3% i direkte udbytte, samt en forøgning i indtjeningen på omkring 7%). Dette er før jeg bidrager med yderligere kapital.

I januar og februar er der altid stilhed før stormen. I marts, april og maj går det løs:

Mit 12 måneder rullende udbytte er lig med  6.033 DKK, hvilket betyder, at jeg i gennemsnit de sidste 12 måneder har modtaget dette beløb hver eneste måned. Ved en timeløn på 200 DKK/timen, kan jeg i princippet arbejde 30,1 time mindre hver eneste måneder, og stadigvæk få samme løn.

Kære læser, hvordan har din måned været?

Be rich or look rich?

Be rich or look rich?

Hvad har Bill Gates og Mark Zuckerberg tilfælles? Udover de begge har en formue på ca. 70-80 mia dollars - og så har de også samme tøjstil! 

Hvis du fik spørgsmålet "vil du helst være velhavende, eller se velhavende ud", hvad ville du så svare? Svaret burde være nemt, og jeg tror de fleste vil svare det samme. Finansiel rigdom er ikke den direkte opskrift på lykke, men alligevel giver det nogle fordele. Generelt er der dog en stor forskel på hvad folk svarer på ovenstående spørgsmål og hvad de gør med deres penge. For eksempel:

Den gennemsnitlig dansker tjener ca. 315.000 DKK før skat p.a. 

En gennemsnitlig bil koster 170.000 DKK.

Man behøver ikke en kandidatgrad i økonomi for at se, at det ikke ser godt ud?

Finansiel uvidenhed

Jeg tror, at mange folk gerne vil have et velhavende "personligt brand", selv på bekostning af at blive velhavende. Men jeg tror også at mange har en stor finansiel uvidenhed, hvilket gør at de ikke ved bedre. Mange er sikkert meget intelligente, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har en finansiel viden. En bonus eller et generelt bedre lønnet job, betyder typisk for de fleste: et større hus, en flottere bil, nyt dyrt tøj mv. De tror, at grunden til at gå på arbejde er for, at købe nye materielle goder, og er aldrig blevet introduceret til verdens 8. vidunder og den basale matematik bag at opbygge en formue.

Selvom man kan sige, at det er deres egen skyld, så er det også en konsekvens af vores forbrug-og-smid-væk-samfund, og mangel på finansiel uddannelse.

Desperation

Mange folk er desperate for at fremstå på en måde, som de ikke er. De vil gerne se ud, som om de har styr på alt i tilværelsen, og ejer alting. Sådanne folk ender typisk i en situation med store realkreditlån, som de har svært ved at betale, billån, samt kasse- og kreditkort gæld. De føler de konstant svømmer mod strømmen, som på sigt vil påvirke deres helbred og forhold, og de føler alt er dyrt - og de har ret. For alt er dyrt når man betaler renter for det.

Mangel på bevidsthed

En tredje gruppe i "ser velhavende ud"-gruppen forstår ikke, hvordan de skal tilpasse sig verden omkring dem. Et typisk eksempel er personen med den mellemlange uddannelse, som aldrig har tjent penge før, og nu får et "rigtig" arbejde for første gang. De tror deres løn på 300.000 DKK gør dem til Rockefeller, og bruger det hele på: en lidt for stor lejlighed, ny iphone og dyrt tøj. De opdager hurtigt, at det ikke tager lang tid at bruge 25.000 DKK pr. måned (før skat), og at en løn på 300.000 DKK ikke er nogen relativ høj løn.

At agere som de rige

Gruppen af velhavende mennesker, er meget mindre end gruppen der blot ser velhavende ud. Men de velhavende mennesker er meget mere oplyst. De ved at de giver afkald på en masse tid, for at få en indkomst. De ved også, at jo mere de spare - jo mere vil formuen begynde at arbejde for dem. Men de ved også at de ikke skal spare hele deres indkomst op, da deres tid på jorden er begrænset. At opbygge formue, handler ikke om at gå på kompromis med ting som gør en lykkelig. Den bedste løsning er, at finde en balance mellem personlige prioriteringer og finansiel planlægning.

Vær velhavende OG lykkelig

Det næste skridt at forstå konsekvenserne af hver af de ovenstående scenarier. Et større hus, vil typisk betyde en større finansiel forpligtelse. Dog kan det stige i værdi med tiden. Restaurantbesøg med kæresten giver ikke et finansiel afkast - men bringer lykke ind i ens liv - og det er OK.

Når man har fundet ud af, hvad man gerne vil bruge sine penge på, kommer den svære øvelse. Hvad vil man ikke bruge sine penge på, for at kunne opbygge en formue. For mange mennesker er bilen et godt sted at starte. Mange af os, bør tage det offentlige transport noget mere, og måske begynde at cykle? Jeg har selv købt en ny cykel og jeg forventer det bliver min bedste investering (procentuelt). Jeg forventer den vil give mig et afkast på 100% i form af sparede transport omkostninger til og fra arbejde.

Lige meget hvad du vælger er det vigtigt at finde den rigtige balance, hvor du forsætter med at investere, men samtidige foretager dig ting som gør dig lykkelig.

/udbytteinvestoren

Året der gik (2017) og målsætninger for 2018

Året der gik (2017) og året der kommer (2018)

Endnu et år er gået, og det er tid til at gøre status. Året 2017 har på mange måder været et transformations år. Mrs. B færdiggjorde sin uddannelse, og fik et fuldtidsarbejde, mens jeg selv skiftede job.

Tiden er en væsentlig faktor, som generelt har en positiv påvirkning på ens investeringer. I fremtiden tjener de virksomheder jeg investerer i, (forhåbentligt) endnu flere penge, som generelt kommer aktionærerne til gode, samt aktierne vil stige i værdi.  Jo længere tidshorisont, jo højere sandsynlighed er der for, at ens portefølje vil stige i værdi. Dog er det vigtigt at huske på:

"In the long run we are all dead".  - John Maynard Keynes

Selvfølgelig er det meget privilegeret at have et fint arbejde, man er glad for og som giver en fornuftig gage. Omvendt bliver vi (Jeg og Mrs. B) hver dag mindet om, at vi er fanget i hamsterhjulet, hvor vi arbejder for at leve, og ikke lever for vores arbejde. Tiden flyver afsted, og vi lever som zoombier, som blot sover, arbejder, spiser, sover, arbejder! FIRE vil være tiltrængt sådan en kold januar dag.

Jeg har det seneste halve år ikke købt mange nye aktier. Der har været forskellige årsager. For det første er aktierne fair prissat, ihvertfald ikke billige, og jeg vil nødigt bruge ordet "dyrt".

Lige før nytår har jeg solgt nogle aktier med tab og købt dem igen. Grunden har været skatteoptimering, dvs. bruge skatteværdien af tabet til at modregne i min gevinst. Jeg har nu opdateret min portefølje, under fanen portefølje

Mine målsætninger for 2017 var følgende:

Målsætning for 2017:

• Opnå et nettoformue i aktier på kr. 3.000.000 Fail! - Porteføljen nåede en værdi på 2.750.000 DKK

• Modtage kr. 90.000 i udbytte Fail! - Modtog 72.000 DKK, hvilket er langt fra målet

• Opspare min. 70% af min efter-skat indkomst Godkendt, en stor del af likviditet blev dog bundet op i min ejendom, samt store afdrag på min realkreditlån.
• Løbe en marathon, samt to halvmarathons  Fail! - En dårligt knæ, samt for dårlig form
• Læse 10 bøger om investering Fail! - har jeg ikke tal på :-)

Som det ses af ovenstående tekst, opfyldte jeg kun én af mine fem målsætninger. Selvom jeg prøver, at anvende SMART-modellen, er det utilfredsstillende at jeg ikke kommer i mål mere flere af dem. SMART modellen siger at målene skal være:

• Specifikt - Jeg skal præciserer hvad mit mål er. 
• Målbart - Hvornår er jeg i mål?
• Attraktiv - Hvorfor gider jeg kæmpe for at nå dette mål?
• Realistisk - Har jeg ressourcerne til at nå målet?
• Tidsbestemt  - Hvad er deadline?

Jeg har nok ikke været helt realistisk. Men som jeg plejer at sige, "Aim for the moon and even if you miss you ll land among the stars". 

Dog var 2017 også positivt på mange punkter.

1. Alle ferier blev brugt uden for Danmarks grænser. Vi var i alt 6 uger i udlandet, hhv. 3 uger på Sri Lanka, 2 uger i Italien, og 1 uge i Ægypten.

2. Vi fik gang i AirBNB på vores lejlighed, hvilket betyder, at vi næsten fik finansieret vores ferier. 

3. Mrs. B er gået i gang med en månedsopsparing på Nordnet, og hendes portefølje vokser konsistent måned efter måned, hvilket vi vil høste frugterne af på sigt. 

Mine mål for 2018, som opfylder ovenstående SMART kriterier, vil tage udgangspunkt i målene for 2017.

Målsætning for 2018:

• Opnå en aktieformue på kr. 3.500.000
• Modtage kr. 100.000 i udbytte.
• Opspare min 70% af min nettoindkomst
• Løbe én marathon, og to halv marathons
• Læse 5 bøger om investering
• Skrive fire blog opslag om måneden
• Tjene 30.000 på AirBNB

Kære læser, hvordan er dit 2017 gået? Og hvad er din målsætning for 2018?

/udbytteinvestoren

Den simple matematik bag formueskabelse via aktiemarkedet

Den simple matematik bag formueskabelse via aktiemarkedet

En af de få ting som motiverer og inspirerer mig ved at investere, er den selvindlysende sandhed som historien viser os: Det kræver kun én god investering, holdt i en meget lang periode, til at ændre ens samt ens families fremtid for evigt. Store formuer fra investering er ikke skabt ved at satse på en risikofyldt aktie, og håbe på den stiger kraftigt. De kommer mere fra folk, som har tiden (og disciplinen) til, at kunne holde aktier i meget profitable selskaber, som år efter år, hæver deres indtjening.


Lad os tage et ekstremt eksempel:

Året er 1986, og datoen hedder d. 13 Marts. (14 dage før min bror bliver født). Mine forældre træder ind i en ny epoke i deres liv, og vælger - for at få familielivet til at hænge sammen, at købe en bil til ca. 70.000 DKK. Hvis de i stedet for havde købt, for det samme beløb, i et dengang nyt selskab kaldt Microsoft, ville de i dag have haft omkring 38.000.000 DKK!! Ca. 80% af beløbet vil være bundet op i aktien, mens omkring 7.000.000 DKK vil være blevet udbetalt som udbytte.
Det imponerende ved dette eksempel er, at der kun skal én god investering til, at ændre ens liv signifikant. Om det er en ejendom på Frederiksberg, eller aktier i Novo Nordisk A/S. Så længe man kan holde igennem recessioner, depressioner og credit crunches, vil afkastet blive fornuftigt på længere sigt.

Man kan så spørge sig selv - Er dette et realistisk eksempel? Hvem ville satse alt på ét nyt selskab? Nej højst sandsynligt ikke. Forskerstudier har dog også vist, at mange investorer ikke vil kunne holde deres aktier i så lang tid. Endvidere vil sandsynligheden for at vælge Microsoft, og ikke de 99% andre IPO's (børsnoteringer) som gik skidt, være meget lav. Dette taler for indeks-investering! Man vil dog derved ikke opleve selskaber, der vokser igennem skyerne - men heller ikke de selskaber som dør.


Hvis vi nu ændrer forudsætningen lidt og i stedet for, at købe Microsoft, ville mine forældre dele beløbet i to, dvs. 2 x 35.000 DKK. De købte for 35.000 DKK fem meget solide blue-chip aktier, med stærke balancer, og en god indtjening, og som længe havde været en del af indekset. De købte kedelige, men velkendte selskaber som: McDonalds, Johnson and Johnson, Hershey, Coca-Cola and Clorex. For den sidste del købte de høj-risiko fyldte aktier, som vi antager gik konkurs lige efter, dvs. de 35.000 DKK gik tabt.

• Hershey = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 171.500 DKK

• Coca Cola = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 179.000 DKK 

• Clorox = De 7.000 DKK vil vokse til ca. 135.000 DKK

• Johnson & Johnson =  De 7.000 DKK vil vokse til ca. 280.000 DKK

• McDonald's =  De 7.000 DKK vil vokse til ca. 112.000 DKK

Samlet vil de 35.000 DKK vokse til ca. 877.000 DKK. Selvom man vil tabe halvdelen af ens investeret beløb, vil de andre investeringer give et afkast, der langt oversteg det tabte. Den samlede investering gav et årlige afkast på omkring 10% årligt - inkl. det tabte! Tid er penge.

Hvad er budskabet med dette indlæg? Ja, det kræver kun ganske få gode beslutninger, til at opveje en dårlig beslutning. Nøglen er, at tiden vil læge alle sår. Man skal være selektiv omkring hvad man køber, og undgå at handle meget. Fokuser på at købe, profitable selskaber med stærke balancer. Omvendt vil man fejle fra tid til anden, spørgsmålet er hvor meget. Ved at diversificere sig undgår man, at tabe det hele på en aktie. Titanics kaptajn havde ret 99,9% af alle sine beslutninger.