torsdag den 13. oktober 2016

Udbytteindkomst update - September 2016

Udbytteindkomst update - September 2016





Endnu en måned er gået og det tid til mit ynglings emne, nemlig den månedlige udbytteindkomst. Oktober måned byder på efterårsferie, fødselsdag mv. Samtidig er der også kun 3 måneder tilbage af året. Det er ikke helt til at forstå, at 2016 snart går på hæld og det snart er tid til at tænke på julegaver.  Samtidig bliver det tid til at gøre status og se om målene for året er opnået. I september måned fik jeg udbytte fra følgende selskaber:

- Aflac Inc. 162 DKK
- Teva Pharma inc: 144,3 DKK
- Unilever NV: 144,6 DKK
- Wal-Mart stores inc: 128,9 DKK
- Wells fargo: 389,5 DKK
- AIG 446,2 DKK
- Hyundai Motor Comp: 1.620,9 DKK

I alt 3036,4 DKK ækvivalent til en stigning på 19% i forhold til udbyttet for sep. 2015. Dette må siges at være et imponerende resultat. 3.036,4 DKK for ikke at lave noget som helst. Selvom det er en imponerende tilvækst, er det desværre under min langsigtede målsætning for året, som lyder på 50%. Ved en vækst på 50% årligt i udbyttet er overliggeren også sat højt. Selv ved en vækst på 30% årligt, vil de 3.000 DKK vokse til 24.471 DKK efter 8 år, hvor jeg fylder 35 år, og til 90.000 DKK efter 13 år, hvor jeg fylder 40 år. Dette er selvfølgelig langt ude i fremtiden, men jeg er som sagt en langsigtet investor. 

Korrigeres der for det ekstraordinære udbytte jeg fik fra mine A.P. Møller Mærsk aktier ser udviklingen i udbyttet sådanledes ud:

figur 1

Af figuren ses det, at det akkumulerede udbytte er stigende år efter år. Understående figur viser 12 måneders rullende udbytte, som viser det gennemsnitlige udbytte pr. måned i 12 måneders intervaller.  Jeg får i snit over 5.000 DKK om måneden, hver måned for ikke at løfte en finger.


figur 2



Konklusion og fremad:

Indtil videre har jeg modtaget 54.955 DKK i år. Det bliver derfor yderst svært at nå målsætningen på 70.000 DKK. Det bliver dog stadigvæk spændende at se, hvor jeg ender, da jeg forventer nogle relative store udbytter udbetalt i hhv. november ( Wilh. Wilhelmsen Holding ser. B) og december (Coloplast A/S).  

Novo Nordisk A/S købt


I forbindelse med min analyse af Novo Nordisk A/S, har jeg i september måned købt små portioner i selskabet. Novo Nordisk er i mine øjne et kvalitets selskab med et stort vækst fremtidig potentiale. Selskabet har haft en utrolig historisk udvikling i sin indtjening og vil, efter min overbevisning, fremadrettet have et voksende indtjenings- og udbytte prospekt. Skulle der komme en recession i fremtiden, er Novo Nordisk A/S et selskab som driftsmæssigt ikke direkte bliver betydeligt påvirket. Siden jeg har købt er prisen faldet yderligere, hvilket i mine øjne gør aktien endnu mere attraktiv.




søndag den 2. oktober 2016

Novo Nordisk A/S - Tid til at købe?



I gennem tiden har det vist, sig at være en vinderstrategi, hvis man kan identificere veldrevne og konkurrencedygtige virksomheder, og samtidig købe dem til en fornuftig pris. Så simple er opskriften til at klare sig fornuftigt på aktiemarkedet. 
Min metodik er, at jeg anvender en såkaldt to-trins analyse. Første trin går ud på, at finde de bedste selskaber i branchen, altså selskaber som er over gennemsnit i kvalitet. Andet trin går ud på, at finde det tidspunkt prisen er fornuftig. 
Dette kan være lettere sagt end gjort. For at indsnævre feltet endnu mere, skal de fleste af aktier i min portefølje lever op til nogle enkelte krav, som opfylder mine præferencer.

  1. Selskabet skal gerne min. udbetale 1,5 % udbytte af aktiekursen
  2. Selskabet skal tjene rekord mange penge i mere end tre år i træk.
  3. P/E-nøgle tallet skal være fornuftigt.


Denne artikel vil kort analysere, hvorvidt Novo Nordisk A/S er et godt køb oven på den seneste kursudvikling.

Første trin: Dieabetesbranchen må karakteriseres som en lukrativ nichebranche, som har haft, og vil fremadrettet have, en stærkt stigende efterspørgsel efter nye og bedre produkter. Der har i gennem en årrække kun været to væsentlige spillerer, nemlig Novo Nordisk og Sanofi, med deres produkt Lantus, som længe har været verdens bedst sælgende Insulin. Flere spiller er nu på vej ind på markedet, og markedet vil opleve oligopol-lignende tilstande. Understående har jeg lavet en brancheanalyse, hvor det tydeligt fremgår, at Novo Nordisk er, sammen med Johnson & Johnson, over gennemsnit i kvalitet, og moderat prissat. Endvidere har begge et fornuftigt udbytteafkast i forhold til kursen. Medtages aktietilbagekøb er afkastet endnu højere.



Af tabellen ses det, at Novo Nordisk A/S igennem de sidste 5 år har haft den næste højeste EPS vækst (Merck & Co's vækst skyldes opkøb), det højeste afkast på egenkapitalen, ROE(aktionærernes andel) , samt det højeste afkast på totale aktiver, ROA, som viser selskabet rentabiliteten justeret for finansieringsstrukturen. Endvidere har det et udbytteafkast som er på gennemsnit med gruppen, og en P/E under gennemsnittet. Alt andet lige virker selskabet umiddelbart en fornuftig langsigtet investering.

Andet trin: Oven på selskabets halvårsregnskab er aktien faldet mere end 20%. Dette er på baggrund af, at fremtiden formentligt stadigvæk er meget lys for selskabet. Velstanden i verden stiger, hvilket betyder en ændret demografi i form af flere ældre, samt en mere usund livsstil. Behovet for insulin og fedmemedicin vil derfor vokse kraftigt. Det kraftige fald skyldes nok primært, at de langsigtede forventninger til toplinjevæksten blev sænket til 10% fra tidligere 15%, og den justerede indtjeningsvækst blev sænket til 5-8%. Endvidere er markedet begyndt at sætte spørgsmålstegn ved om de nye langsigtede mål overhovedet er realistiske. Umiddelbart konkluderer jeg, at disse nye mål er realistiske og stadigvæk er meget imponerende, taget Novo Nordisk nuværende størrelse i betragtning. Dette skal også ses i lyset af selskabets imponerende vækst de seneste år, samt af afkastet på egenkapitalen (aktionærernes andel) er steget kraftigt:



Indtjeningen pr. aktie forventes også jf. 4-traders.com at vokse med 11 % årligt fra 2015 til 2018.


Selskabets indtjening pr. aktie, EPS, er steget fra 2 DKK i 2006 til forventet 15,2 DKK i 2016, hvilket er mere end en 7-dobling. På lang sigt må det forventes, at aktiekursen vil følge EPS. Endvidere er selskabet utroligt aktionærvenligt, og har løbende udbetalt en større andel til sine ejere. Dette har betydet stigende udbytte, samt en reduktion af antallet af aktier.
Udbytte pr. aktie

Antallet af aktie

Udbytte i pct. af netto resultatet

Men er aktien så billige i forhold til sig selv? Understående kurskanal viser aktiens historiske prissætning. Aktien er igennem de sidste 10 år blevet handlet på en P/E-værdi mellem 15 og 35. Aktien er derfor pt. hverken højt eller lavt prissat. Når det så er sagt, vurderer jeg, at resultaterne og nøgletallene er signifkant bedre end konkurrenterne, hvilket kunne indikerer, at selskabet bør handles med en præmie ift. sektoren.




Jeg synes sagtens at man kan retfærdiggøre, at et kvalitetsselskab som Novo Nordisk bør handles omkring sit historiske gennemsnit, og dermed have en P/E-værdi på 25, hvilket indikerer at aktien januar 2018 bør, alt andet lige, have en aktiekurs på 475 DKK. Dette giver et forventet stigningspotentiale på 25% pr. år! Novo Nordisk ligner derfor en rigtig god langsigtet investering i efteråret 2016. Novo Nordisk vil altid befinde sig i en dynamisk branche, hvorfor den nuværende modvind er en del af "gamet". 

Hvad synes du? 

Ejer selv aktier i Novo Nordisk A/S og Johnson & Johnson Company




torsdag den 15. september 2016

Porteføljeopdatering - Augst 2016

Porteføljeopdatering - August 2016

------------------------------




Endnu en måned er gået, hvilket betyder det er tid til en opdatering! 
Fremadrettet vil jeg hver måned opdatere og analysere den relative udvikling i Porteføljen. Det betyder, at jeg vil benchmarke porteføljen op mod hhv. C20-cap indekset og verdens-indekset målt i euro(SPDR® MSCI ACWI IMI ETF).  Og hvorfor det? Det vil jeg gøre for at se, om det overhovedet giver mening at placerer sine penge i enkelte aktier. Da min portefølje er forholdsvis globalt eksponeret giver det mest mening for mig, umiddelbart at sammenligne udviklingen med MSCI ACWI IMI ETF. Mens MSCI ACWI IMI ETF steg marginalt, faldt C20-cap indekset. Porteføljen tog dog en ordentlig rutchetur grundet sin store eksponering af Novo Nordisk A/S aktier. Siden halvårsregnskabet for Novo Nordisk A/S, hvor selskabet meddelte markedet om et uforudset prispres, har aktien mistet meget af sin goodwill og investorerne har sendt det kraftigt ned. Mere en 20% er aktien faldet i år. 

Da jeg er en langsigtet investor, med præferencer for udbytter skal udviklingen ses over en længere periode. Hvis porteføljen om 2 år (30.06.2018) ikke har min. samme afkast som benchmark-indeksene, vil jeg kraftigt revurdere mine dispositioner.




Selvom jeg har et stort fokus på udbytter/min likviditet, ville det være løgn, at sige, at jeg er ligeglad med værdien af porteføljen. Men så længe selskaberne bliver ved med at øge deres indtjening og udbetale en stor del af den til deres aktionærer, vil værdien af porteføljen over længere perioder blive ved med at stige. Jeg sammenligner tit min portefølje med et fysisk aktiv, fx. en ejendom. Ingen mennesker måler værdien af ejendommen fra dag til dag, eller min. til min. Nej, man har fokus på den daglige drift af ejendommen, og så længe de fremtidige lejeindtægter(indtjening) stiger, vil værdien af ejendomme, alt andet lige, også stige. 


Da jeg stadigvæk er i akkumulerings-fasen, og stadigvæk har relativ lang tid til min officielle pensionalder, vil jeg kontinuerligt overføre frie midler til porteføljen. Dog er porteføljen størrelse ved at nå et punkt, hvor 4-cifret indskud ikke længere har en signifikant betydning. 

Kære læser, hvordan gik din august måned?

fredag den 9. september 2016

Udbytteindkomst - August 2016



Udbytteindkomst update - August 2016

-----------------------------




Det er utroligt at tænkte på, at kalender allerede siger september. August har været en utrolig begivenhedsrig måned. Tilbage fra ferie, OL, skiftet afdeling på arbejde, familie- og vennebesøg mv. Men nok om det. 

Lad os se hvor meget udbytte uafhængighedsporteføljen har genereret. I august har jeg modtaget følgende udbytter:

John Deere & Company:  211 DKK
Novo Nordisk A/S: 6570 DKK
Citigroup Inc: 255 DKK
Nordic American Tankers: 442 DKK:

I alt 7.479 DKK Wuuhuu! Novo Nordisk A/S udbetale udbyttet i Danske kroner, mens de andre blev udbetalt i Dollars. Det totale udbytte svarer til en stigning på hele 311% i forhold til 2015. Det skal dog bemærkes at Novo Nordisk i indeværende regnskabsår har ændret deres udbyttepolitik, hvorfor udbyttet til marts 2017 nok bliver signifikant mindre end marts 2016. Der sker dermed en forskydning af udbyttet, hvorfor det kan være svært at få en indikation på, hvor meget udbyttet stiger. Men forskydninger sker af og til. Fx. udbetalte Chr. Hansen mere end 1.980 DKK til mig sidste år. Primo 2016 valgte de så at opkøbe et amerikansk selskab, hvorfor udbyttet for 2016 blev suspenderet. Forhåbentligt giver opkøbet grobund for endnu højere udbytter i fremtiden. 

For 2016 er det akk. udbytte oppe på 51.118,00 DKK! Justeret for det ekstraordinære A.P Møller-Mærsk A/S udbytte, hvor jeg modtog hele 16.000 DKK, svarer det til en stigning på hele 32%. 


Inkl. Mærsk-udbyttet er det samlede akk. udbytte faktisk lavere end 2015 jf. understående figur:


Men når alt kommer til alt, er det den frihed jeg kan købe for pengene som tæller. Ved en gennemsnits løn på 200 DKK/timen svarer 51.118 DKK til 255,6 timers arbejde ækvivalent til 6,4 uger, hvor jeg har fået løn for at lave INGENTING. Det er passiv indkomst når det er bedst. Dette er en solid stigning, men det bliver meget svært, at opnå en samlet stigning på 50% for året 2016. Men jeg må se, hvor jeg ender. Men det er super fedt, at se at mit hårde arbejde, mine investeringer samt min minimalistike livstil bærer frugt.  

Om jeg når de 70.000 DKK i udbytter for 2016 må tiden vise. Jeg ser dog allerede frem til den næste milepæl: 100.000,00 DKK i udbytte for 2017!!!! 

Kære læser, hvordan er det gået dine investeringer i august?



onsdag den 10. august 2016

Året der gik - 2015

Så er det igen igen på tide, at der kommer liv i bloggen. Bedre sent end aldrig!

2015 var et blandet aktieår, og aktieindeksene i den vestlige verden, og især USA outperformede igen emarging markets. Målsætningen om en stigning på 50% i udbyttet blev mere end opfyldt. Det skyldes blandt andet ekstraordinærer udbytter fra A.P. Møller-Mærsk A/S, som følge af salg af Danske Bank A/S, samt The Kraft Heinz Company (fusion). Det samlede udbytte for 2015 blev 68.188,88 DKK!! Korrigeres der for disse ekstraordinærer udbytter blev det samlede udbytte 48.488,00 DKK, hvilket svarer til en stigning på 46 % ift. 2014. Dette er et helt vildt resultat og bekræfter mig i, at jeg er på rette vej mod, at kunne gå på frivillig pension som 35 årige, hvis jeg har lyst. Det føles lidt som, at modtage en check med posten hver eneste dag, uden at skulle tidligt op på arbejde.

Året 2016 er startet sløjt. Det skyldes især større udgifter i forbindelse med boligkøb, medio 2015, som har betydet, at mange af mine opsparede kroner ikke er blevet investeret i aktier, men i boligen. Dette betyder også, at det bliver ekstremt svært at nå målsætningen om en yderligere stigning i udbyttet på 50%, svarende til et udbytte på omkring 75.000,00 DKK. Det er dog altid godt at sætte overliggeren højt, og hver krone jeg modtager er et skridt på vejen mod finansiel uafhængighed. Det kræver dog, at selskabernes indtjening stiger fornuftigt, samt at jeg får sat mere kapital i gang med at arbejde for mig. Jeg vil løbende investere i nye selskaber, som vil bidrage til, at både mit årlige udbytte, samt porteføljeværdien vokser.

lørdag den 14. marts 2015

Coca Cola Comp. hæver udbyttet

The Coca Cola Company (Tricker: KO) annoncerede d. 19 feb. 2015, at de øger deres kvartalsvise udbytte fra 0,305 $ til 0,33 $, som svarer til en stigning på 8,2%. Det direkte afkast er nu 3,15%. Den næste ex-udbytte dato er d. 16 marts, med udbetaling d. 1 april. 2015

Da jeg ejer 158 aktier i virksomheden, stiger mit årlige udbytte med 15,8 $. Dette anser jeg for at være en solid stigning fra Coca Cola, og jeg anser aktien for stadig at være attraktiv for den langsigtede investor, selvom den ikke er billigt prissat lige pt.

I 2006 var det aktiesplit justerede udbytte på 0,155 $ dollars pr. kvartal, så udbyttet er mere end fordoblet siden. De sidste 5 år har aktien i gennemsnit hævet sit udbytte med 8,4% årligt.  Aktien har pt. det højeste udbytte bl.a. sine peers, som er Pepsi Co. og Dr. Pepper Snapple.

Jeg vurdere, at udbyttet er dækket godt ind i forhold til indtjeningen. Coca Cola betalte for 2014 1,22 $ i udbytte pr. aktie og tjente 2,04 $ dollar pr. aktie. Dette giver et 'payout ratio' på 59,8%. I gennem de sidste 5 år har virksomheden i snit udbetalt 52,2 % af overskuddet som udbytte. Dette må vurderes at være et relativt højt niveau.

Aktien har øget sit udbytte mere end 53 år i træk. Den legendariske investor Warren Buffet  havde i 2012 et "yield-on-cost" på 40%, på de aktier han købte i 1988. Det betyder, at det udbytte han modtog i 2012 svarede til 40% af det beløb han købte aktierne for i 1988. Dette giver en indikation på, hvordan en langsigtet investor kan skabe værdi på sine investeringer

Derudover brugte virksomheden i 2014 omkring 2,6 mia. $ på aktietilbagekøb. Dette svarer til et fald på ca. 25% fra de 3,5 mia. $ der blev brugt i 2013. Dette svarer til at virksomheden sparer 900 mio. $, som er mere end de 400 mio. $ som udbyttet blev hævet(fra 5 mia. $ til 5,4 mia. $). Samlet faldt det samlede kapitalafkast fra 8,5 mia. dollars i 2013 til 8 mia. $ i 2014.




onsdag den 4. marts 2015

It's Alive

Så er det på tide, at der kommer liv i bloggen igen. 2014 var et super godt aktie år, både vedr. porteføljens stigning, samt udbyttet. Udbyttet år over år steg med 57%, og resulterede i hele 33.125,83 DKK.

For 2015 sættes målsætningen til en yderligere stigning i udbyttet på 50%. Derved kommer jeg op og tangerer de 50.000 DKK i aktie udbytte! Dette bliver ekstremt krævende, men er muligt. Dette er mange penge, set i lyset af at de "kun" bliver beskattet med 28%.




2015 er startet sløjt ud med svage stigninger i udbyttet for henholdsvis Mærsk og Novo Nordisk, som er de største positioner. Omvendt går det for de koreanske selskaber, Samsung Electronics og Hyundai Motor Comp. Som begge hæver udbyttet over 40%. Samlet set skal der altså en masse ny kapital til for at opfylde målsætningen.

I Jan måned fik jeg udbytte fra følgende selskaber:

  • Kraft Foods Group Inc: 89,375 DKK
  • Mondelez International: 73,125 DKK
  • Wal-Mart Stores Inc: 121,68 DKK
  • Lukoil ADR: 443,17 DKK

Samet 727,35 DKK som er 35% mere end jeg modtog i Jan 2014. For 2014 udgjorde udbyttet fra engelske Tesco Plc en stor del af det samlede udbytte i Jan. Tesco Plc blev solgt medio 2014. 

I Feb måned fik jeg udbytte fra følgende selskaber:

  • John Deere & Com: 206,7 DKK
  • Nordic American Tankers: 238,128 DKK.

alt 444,83 DKK som er 67% mere end hvad jeg modtog i Feb 2014. Feb er den svageste måned mht. udbytte, og det er dejligt at se, at udbyttet i denne måned vokser kraftigt. Dette er stærkt positivt påvirket af udviklingen i USD. 

De kommende måneder bliver rigtige gode mht. udbytte, og marts er klart årets bedste måned. Jeg vil forsøge at opdatere mit udbytte måned efter måned, sammen med andre analyser. 


mandag den 13. oktober 2014

Kraft Food Group øger dividenden med 5%

Kraft Food Group, Inc (NASDAQ: KRFT) har d. 9 oktober hævet deres dividende fra 0,525 dollars til 0,55 dollars. Dette svare til en stigning på 5%. Det er ikke umiddelbart meget, men indtjeningen har heller ikke fuldt helt med det kommende år. Man kan forvente at et konservativt selskab som Kraft food vil hæve deres dividende i takt med at indtjeningen stiger. Det skal også huskes at 5% er mere end inflationen og dermed øger ens købekraft. Dette er et lille skridt i den rigtige retning på vej mod finansiel uafhængighed. Dividenden bliver udbetalt d. 31. oktober til aktionærer som har aktien d. 17. okt.

Ejer aktier i Kraft Food Group, Inc

søndag den 5. oktober 2014

Novo Nordisk A/S - Aktieanalyse

Novo Nordisk historie går over 80 år tilbage og tager sin begyndelse i 1922, under navnet Nordisk Insulinlaboratorium. Intern splid delte selskabet i to selvstændige insunlinvirksomheder,  Nordisk og Novo Terapeutisk Laboratorium.  Efter en årrække som konkurrenter fusionerede Novo og Nordisk i år 1989 og blev til Novo Nordisk A/S. Novo Nordisk blev dermed til en af verdens største
bioteknologiske virksomheder med en lang årrække af erfaring og et kæmpe knowhow. De to virksomheder Nordisk og Novo, har hver især stået for flere banebrydende opdagelser inden for diabetesbehandlingen. Begge virksomheder lagde vægt på at behandle mennesker og ikke blot sygdommens symptomer. Denne tilgang til den kroniske sygdom er stadig kendetegnende for Novo Nordisks forretning den dag i dag. I år 2000 splittede Novo Nordisk sig op i tre selvstændige selskaber, hvor Novo A/S blev et holdingselskab med datterselskaberne Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Novo Nordisk forsatte sin produktion af insuliner og andre lægemidler, mens Novozymes forretningsområde tog sigte mod produktion af enzymer.

Novo Nordisk A/S er i dag markedsleder inden for diabetesbehandling. Derudover har de en førende position inden for andre områder som blødningsbehandlig,væksthormonbehandling og hormonpræperater. Kort sagt, udvikler, fremstiller og markedsfører Novo Nordisk en stor portefølje af farmaceutiske produkter og serviceydelser


Omsætningen kan i dag dekomponeres i forskellige segmenter. Heraf er segmenten for moderne insuliner som udgør klart størstedelen. Sammen med Victoza er dette segment også det hurtigst voksende, mest profitable og der hvor konkurrencen bliver hårdest de kommende år. Derudover har virksomheden lige fået en positiv anbefaling på deres kommende fedmeprodukt. Novo har selv høje forventninger til produktet, som kan komme på markedet allerede i 2015. Fedme og diabetes er tæt forbundet. Derfor vil det kommende fedme produkt passe godt ind i virksomhedens portefølje af produkter, og de vil nu kunne tilbyde deres kunder en behandlingen i pre-diabetes stadiet. Udenstående figur viser udviklingen inden for fedme de sidste 10 år.



   
Udover fedme, bliver det også spændende at følge udviklingen i det nyeste insulin produkt Tresiba. Desværre blev produktet ikke godkendt i USA i første omgang, som betyder at yderligere studier for produktets sikkerhed er igang. Der hvor det er blevet lanceret har det vist en stærk performance og det ser ud til helt klart at være et produkt som kan konkurrere med Lantus fra Sanofi.

Den finansielle historie er lige så imponerende. Understående figur viser hvordan omsætningen er vokset fra omkring 30. mia DKK i 2004 til næsten 90 mia. DKK i 2013. 



Og denne omsætning har genereret endnu flere penge på bundlinjen. Dette kan blandt andet ses i form af udviklingen i indtjening pr. aktie (EPS) samt udviklingen i egenkapital forretningen (ROE). 2014 bliver det første år inden for en årrække, hvor vi ikke ser to-cifret vækstrater i hhv. omsætning og EPS. Markedet forventer dog at Novo Nordisk atter igen får gang i vækst maskinen, og vende tilbage til de to-cifret vækstrater. Dog må det samtidige forventes, at loven om store tal snart spiller ind, og at det bliver svære og svære at opretholde de flotte og imponerende vækstrater fremadrettet. 









Udover den imponerende vækst, flotte resultater, imponerende pipeline af nye spændende produkter, så har virksomheden alligevel formodet at opretholde en ekstrem aktionærvenlig politik. Udover kurs stigningerne (flere hundrede procent siden 2004), så har bestyrelsen og direktionen konsekvent udbetalt omkring halvdelen af overskuddet i form af udbytter og aktietilbagekøb. Dette har impliceret at udbyttet er vokset fra omkring 0,5 DKK til 4,5 DKK i 2013. Omkring 900% på bare 10 år!!
Antallet af udestående aktier falder omkring 2-4% år efter år. 






Dette skyldes to ting. 1) En stigning i voksende indtjening år efter år og 2) En større andel af overskuddet bliver udbetalt. I understående figur ses det hvordan andelen som bliver udbetalt til ejerne gradvis er steget år efter år. Dette giver en indikation om, at der også fremadrettet er plads til yderligere stigning i udbyttet. 50-60% virksomer som et fornuftigt niveau, hvor der samtidig også er ressourcer til F&U.  



Det belt store spørgsmål  bliver så, skal man købe Novo Nordisk A/S? og til hvilken pris? Hvad bør en aktie af sådan en kvalitet koste?

Som det ses af understående figur har aktien en imponerende track-record. Fra omkring kurs 14 DKK ultimo 2004 til omkring kurs 280 DKK i efteråret 2014!
Ud fra understående figur ser Novo Nordisk relativ dyr ud. En P/E som er tæt på de 30 bør få de fleste alarm lamper til at blinke. Dog kan det ses at man skal helt tilbage til finanskrisen for at kunne købe aktien til en P/E under 20! Historisk set har gennemsnittet for P/E været omkring de 20-25. Aktien ser derfor lidt peberet ud idag, men man skal huske på at god kvalitet koster. Givet en konstant udviklingen i kursen og at markedets estimater for fremtidig indtjening bliver en realitet vil P/E niveauet hurtigt falde igen







Jeg synes at aktien bør være i enhver portefølje. Ejer derfor selv aktier i Novo Nordisk A/S