Opsparing er for de fattige, investering er for de rige

Opsparing er for de fattige, investering er for de rige




Fra tid til anden får jeg spørgsmålet: 

"Hey, jeg har opsparet kr. 10.000, hvor skal jeg investere for at få det bedste afkast?"

Når jeg får sådan et spørgsmål, tager jeg bank-hatten på, og begynder at spørger ind til deres risiko-præferencer, deres mål og drømme med investeringen mv. Men sandheden er: deres afkast er relativt ubetydeligt... indtilvidere.  

Selv med små beløb, kan ens total-afkast over tid blive betydeligt. Dog vil det være langt bedre for individer i starten af deres livscyklus (evt. unge mennesker under uddannelse m.fl), at fokusere på at spare penge op (eller hæve deres indkomst), end at bekymre sig om, hvilket afkast de vil få på kort sigt. 

Lad os tage et eksempel: En person sparer ca. kr. 10.000 op og placerer dem i en fond med lave omkostninger, f.eks. en ETF, med et forventet årligt afkast på 10%. Det vil give kr. 1.000 i årligt afkast. De fleste vil kunne bruge det årlige afkast på en lørdag aften med vennerne. Mad + drikkevare + transport. Bum - så er de væk

Hvis man nu sammenligner det med ens fremtidige-selv, som har sparet mere end kr. 2.000.000 sammen på sin pensionsopsparing. Et fald på 10%, hvilket er meget sandsynligt fra tid til anden, vil betyde et tab på kr. 200.000! Du kan ikke kompensere for dette tab ved at spare op, med mindre du har en meget høj indkomst, eller en meget høj opsparingsrate. Derfor er opsparing meget mere relevant for fattige. Omvendt er investering meget mere relevant for rige.

For at guide jer igennem mine tanker, vil jeg simulere et individs 40-årig livscyklus. Jeg forudsætter, at et individ tjener kr. 300.000 pr. år, hvilket er omkring gennemsnitsindkomsten i Danmark. Endvidere forudsætter jeg en opsparingsrate på 15%, dvs. man opsparer kr. 52.500 om året. Det årlige afkast på "aktierne" fastsættes til 9%, og standard deviation (udsving/risiko) til 15%.

I det første år, vil man opspare kr. 52.500 og ikke modtage noget investerings afkast (penge bliver investeret ultimo perioden). I år 2 vil man modtage et investeringsafkast (tilfældigt/random, men med et gennemsnit på 9% på ens opsparede formue, samtidig med at man vil opspare yderligere kr. 52.500. I år 3 vil man igen modtage et tilfældigt afkast på de penge man havde i år 2. Dette vil fortsætte i 40 år...

Understående figur viser simulationen, hvor de blå søjler viser, hvor meget man har opsparet, mens den røde viser afkastet/tabet på investeringerne.



Som man kan se, er de blå søjler konstante over tid, mens de røde søjler har betydelige udsving, da de repræsenterer ens "tilfældige" afkast. Endvidere er det tydeligt, at opsparing har en højere påvirkning på ens opsparing tidligt i livscyklussen, da man ikke har mange aktiver. Jo mere tiden går - jo flere aktiver får man, og jo højere betydning får afkastet for din samlede opsparing.  I sær i slutningen af livscyklussen vil man "kun" have opsparet kr. 2.100.000 ud af i alt. ca kr. 7.000.000. 

Da én simulation ikke er repræsentativ (i sær ikke når afkastet er random/tilfældigt), har jeg sat modellen op til at køre simulationen 1.000 gange. 


 Mean   17.388.148   
 Median   13.358.713   
 St. Dev.   13.869.246   
 Percentile 
5%  4.966.373   
25%  8.749.407   

Gennemsnittet for simuleringerne er ca. kr. 17.000.000, hvorfor den samlede formue på kr. 7.000.000 (jf. ovenstående), langt fra er blandt de bedste udfald. Medianen er tæt på gennemsnittet, men lavere, hvilket indikerer at fordelingen er positiv skæv. Afslutningsvis laver jeg konfidens-intervaller på hhv. 95% og 75%. Jeg kan altså derfor konkluderer, at man med 95% sandsynlighed har mere end kr. 4.966.373 i slutningen livscyklussen. Endvidere kan jeg med 75% sandsynlighed sige, at man har mere end kr. 8.749.407. Det må siges at være imponerende. Med en lang tidsperiode, en høj opsparingsrate vil man kunne opbygge en betydelig formue.

Over tid vil det akkumuleret afkast fra aktiverne udgøre en større og større del af den samlede formue. Dette er illustreret i understående figur.




Som du kan se, er det vigtigt at starte med at spare op tidligt i livscyklussen for at opbygge formue. Jo længere tid der går, jo mindre andel udgør den samlede opsparing. 

Vi kan afslutningsvis prøve at ændre lidt på nogle af forudsætningerne:

Opsparingsraten ændres fra 15% til 30%:

 Mean  35.388.387   
 Median  29.334.631   
 St. Dev.  26.046.712   
 Percentile 
5% 9.990.996   
25% 18.079.252   

En person som opsparer kr. 105.000 om året over 40 år, vil kunne forvente en fremtidige formue på kr. 35.388.387. Endvidere kan man med 95% sandsynlighed konkluderer, at formuen vil være højere end kr. 9.990.996 

Afkastet stiger fra 9% til 15%:

 Mean   92.411.526   
 Median   73.032.086   
 St. Dev.   72.027.313   
 Percentile 
5%  22.571.719   
25%  43.984.215   

WOW - dette er imponerende. Man kan forvente kr. 92.411.526 at i pensionsårene. Dog er der kun ganske få personer som historisk har kunne forrente sin formue med 15% om året over en længere periode. I dette eksempel, er risikoen/standard afvigelsen ikke hævet tilsvarende hvilket nok ikke er realistisk. Typisk hænger afkast og risiko sammen.

Indkomsten reduceres til kr. 200.000, mens opsparingsraten hæves til 30%:


 Mean   20.752.280   
 Median   16.245.531   
 St. Dev.   17.383.652   
 Percentile 
5%  5.374.032   
25%  9.818.993   

Dette eksempel taler for sig selv. Selv personer med lavere indkomst, men som har evnerne og disciplinen til at spare kraftigt op kan se frem til en millionærpension.

Jeg håber at ovenstående artikel giver dig inspiration til, at reflektere over, hvor du er i din livscyklus, og hvad der evt. er mest optimalt for dig selv. 

/udbytteinvestoren


Kommentarer