søndag den 2. oktober 2016

Novo Nordisk A/S - Tid til at købe?



I gennem tiden har det vist, sig at være en vinderstrategi, hvis man kan identificere veldrevne og konkurrencedygtige virksomheder, og samtidig købe dem til en fornuftig pris. Så simple er opskriften til at klare sig fornuftigt på aktiemarkedet. 
Min metodik er, at jeg anvender en såkaldt to-trins analyse. Første trin går ud på, at finde de bedste selskaber i branchen, altså selskaber som er over gennemsnit i kvalitet. Andet trin går ud på, at finde det tidspunkt prisen er fornuftig. 
Dette kan være lettere sagt end gjort. For at indsnævre feltet endnu mere, skal de fleste af aktier i min portefølje lever op til nogle enkelte krav, som opfylder mine præferencer.

  1. Selskabet skal gerne min. udbetale 1,5 % udbytte af aktiekursen
  2. Selskabet skal tjene rekord mange penge i mere end tre år i træk.
  3. P/E-nøgle tallet skal være fornuftigt.


Denne artikel vil kort analysere, hvorvidt Novo Nordisk A/S er et godt køb oven på den seneste kursudvikling.

Første trin: Dieabetesbranchen må karakteriseres som en lukrativ nichebranche, som har haft, og vil fremadrettet have, en stærkt stigende efterspørgsel efter nye og bedre produkter. Der har i gennem en årrække kun været to væsentlige spillerer, nemlig Novo Nordisk og Sanofi, med deres produkt Lantus, som længe har været verdens bedst sælgende Insulin. Flere spiller er nu på vej ind på markedet, og markedet vil opleve oligopol-lignende tilstande. Understående har jeg lavet en brancheanalyse, hvor det tydeligt fremgår, at Novo Nordisk er, sammen med Johnson & Johnson, over gennemsnit i kvalitet, og moderat prissat. Endvidere har begge et fornuftigt udbytteafkast i forhold til kursen. Medtages aktietilbagekøb er afkastet endnu højere.



Af tabellen ses det, at Novo Nordisk A/S igennem de sidste 5 år har haft den næste højeste EPS vækst (Merck & Co's vækst skyldes opkøb), det højeste afkast på egenkapitalen, ROE(aktionærernes andel) , samt det højeste afkast på totale aktiver, ROA, som viser selskabet rentabiliteten justeret for finansieringsstrukturen. Endvidere har det et udbytteafkast som er på gennemsnit med gruppen, og en P/E under gennemsnittet. Alt andet lige virker selskabet umiddelbart en fornuftig langsigtet investering.

Andet trin: Oven på selskabets halvårsregnskab er aktien faldet mere end 20%. Dette er på baggrund af, at fremtiden formentligt stadigvæk er meget lys for selskabet. Velstanden i verden stiger, hvilket betyder en ændret demografi i form af flere ældre, samt en mere usund livsstil. Behovet for insulin og fedmemedicin vil derfor vokse kraftigt. Det kraftige fald skyldes nok primært, at de langsigtede forventninger til toplinjevæksten blev sænket til 10% fra tidligere 15%, og den justerede indtjeningsvækst blev sænket til 5-8%. Endvidere er markedet begyndt at sætte spørgsmålstegn ved om de nye langsigtede mål overhovedet er realistiske. Umiddelbart konkluderer jeg, at disse nye mål er realistiske og stadigvæk er meget imponerende, taget Novo Nordisk nuværende størrelse i betragtning. Dette skal også ses i lyset af selskabets imponerende vækst de seneste år, samt af afkastet på egenkapitalen (aktionærernes andel) er steget kraftigt:



Indtjeningen pr. aktie forventes også jf. 4-traders.com at vokse med 11 % årligt fra 2015 til 2018.


Selskabets indtjening pr. aktie, EPS, er steget fra 2 DKK i 2006 til forventet 15,2 DKK i 2016, hvilket er mere end en 7-dobling. På lang sigt må det forventes, at aktiekursen vil følge EPS. Endvidere er selskabet utroligt aktionærvenligt, og har løbende udbetalt en større andel til sine ejere. Dette har betydet stigende udbytte, samt en reduktion af antallet af aktier.
Udbytte pr. aktie

Antallet af aktie

Udbytte i pct. af netto resultatet

Men er aktien så billige i forhold til sig selv? Understående kurskanal viser aktiens historiske prissætning. Aktien er igennem de sidste 10 år blevet handlet på en P/E-værdi mellem 15 og 35. Aktien er derfor pt. hverken højt eller lavt prissat. Når det så er sagt, vurderer jeg, at resultaterne og nøgletallene er signifkant bedre end konkurrenterne, hvilket kunne indikerer, at selskabet bør handles med en præmie ift. sektoren.




Jeg synes sagtens at man kan retfærdiggøre, at et kvalitetsselskab som Novo Nordisk bør handles omkring sit historiske gennemsnit, og dermed have en P/E-værdi på 25, hvilket indikerer at aktien januar 2018 bør, alt andet lige, have en aktiekurs på 475 DKK. Dette giver et forventet stigningspotentiale på 25% pr. år! Novo Nordisk ligner derfor en rigtig god langsigtet investering i efteråret 2016. Novo Nordisk vil altid befinde sig i en dynamisk branche, hvorfor den nuværende modvind er en del af "gamet". 

Hvad synes du? 

Ejer selv aktier i Novo Nordisk A/S og Johnson & Johnson Company




4 kommentarer:

  1. Spændende indlæg. Er glad for at have fundet din blog. Har egentlig en forhåbning om at starte med samme strategi, men jeg vil høre din mening om det generelle aktiemarked lige nu ift. korrektion. Mange taler om en kommende korrektion endda nogle om et kraftigt fald. Hvis du skulle ind i markedet, ville du gå ind med det samme, eller blive ved med at spare op og vente til en stor korrektion og gå ind langsigtet?

    SvarSlet
  2. Hej Mikael.
    Først og fremmest tak fordi du kiggede forbi. Er glad for du finder min blog spændende.

    Jeg kan kun anbefale dig, at komme i gang med at investere. Hvis man investerer gradvist over en længere periode, vil man langsomt opbygge en betydelig formue.
    Mht. til dit spørgsmål om aktiemarkedet værdisætning må jeg desværre melde pas. Der er efter min overbevisning ingen som ved det. Ellers ville man vel udnytte situationen og blive utrolig rig? Det kan sagtens være der kommer en korrektion, og vi skal 5-10-20% ned i pris. Hvis dette er tilfældet, vil jeg se det som en mulighed, og bruge al min overskydende likviditet til fylde endnu flere kvalitetsselskaber i porteføljen.
    Det eneste jeg ved er, at det generelle aktiemarked i snit har givet et afkast på 6-8% årligt de sidste 100 år, men at vi aldrig oplever "normale" år.
    Jeg vil altid helst undgå at rådgive omkring, hvad man skal købe, da jeg sagtens kan tage fejl, og folk kan risikere at tabe penge.
    Men hvis du frygter en nedtur, gerne vil ind på markedet, og har fx. 30.000 DKK. Så kan du jo købe for 15.000 DKK nu, og for de resterende 15.000 DKK om fx. 3-6 måneder. Hvis priserne er faldet, ja, så har du mulighed for at købe kvalitetsselskaber til en god pris. Omvendt hvis priserne er steget, ja så kan du jo glæde dig over at recessionen udeblev (for nu), og du er kommet ind på markedet. Min pointe er lidt, at det gælder om at lave en strategi, som også omfatter, hvad man vil gøre hvis vi oplever en recession. Derudover skal du se aktier, som en bid af en virksomhed du ejer. Hvis du forestiller dig du ejede hele Novo Nordisk, vil du så sælge hele butikken bare fordi man oplevede lidt modgang? (men stadigvæk tjente mere end 50 mia DKK årligt).

    Håber det giver mening.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej M.P
      Tak for svar.. Jeg tog faktisk dit råd og gik ind i markedet i går. Har tidligere investeret i aktier, men uden strategi. Nu er strategien langsigtet, og indtil videre med fokus på udbytteaktier. Jeg har ikke meget likviditet, men vil kunne gå ind ca hver 5.-6. måned for at det giver mening.
      Håber du holder motivationen ift. bloggen - ved det er svært at blive ved!

      Slet
  3. Hej Mikael.
    Velkommen tilbage på markedet! Første skridt til en potentiel betydelig større fremtidig formue er nu taget.
    Jeg er glad for du kiggede forbi og tog dig tid til at skrive en kommentar. Ris og ros kan altid bruges, og du må endelig komme med dit synspunkt på de ting jeg skriver om. Jeg vil prøve at holde bloggen kørende, og skrive 2-3 indlæg om ugen. Dette vil omfatte både analyser, samt statusopdateringer på mit projekt.

    God weekend.
    Mvh. M.P

    SvarSlet